Konsekvenser af et stort alkoholforbrug

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Advertisements

Ætiologiske fraktioner
Myter om den valgfrie sundhed
Statens Institut for Folkesundhed Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.
Fakta  Ca børn vokser op med en forældre, der har været indlagt på sygehus med en alkoholrelateret lidelse.  En undersøgelse af alkoholbehandlingsklientellet.
Evaluering af Projekt Unge
Langvarigt sygefravær
Danskernes alkoholvaner – hvor stort er problemet
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Depressioner: Er de sekundære eller primære
Diabetes – en sygdom i vækst
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Kost og sygdom - Et velfærds-problem.
Den oversete epidemi Data fra 2002.
Bipolar affektiv sindslidelse
Sund alderdom – kan vi forebygge os ud af problemerne?
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Rygning og helbred blandt socialt udsatte i Danmark 3. november 2009 Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet.
Cand.scient. soc., ph.d.-studerende Christina VL Larsen, Nuuk d. 8. maj 2012 Center for Sundhedsforskning i Grønland Cand.scient. soc., ph.d.-studerende.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Cannabis og psykiske lidelser
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?
Hypertension 2005 Hans Ibsen 29. April Det danske Blodtryk Uerkendt! Underbehandlet!
WHO 1948: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.
Hormonbehandling af postmenopausale kvinder
Sårbarhed hos børn og unge
Hjerte-kar sygdomme Rygning.
Angstens ansigt Smiler man mere efter endt psykoterapeutisk behandling? Marianne Lau. Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Lis Raabæk Olsen Læge, ph.d.
Ved Anette Bækgaard Jakobsen, afdelingschef, Region Syddanmark
Peter Lange Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre Hospital
Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser
Recovery-mentor projektet
MØDE I ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 14. MAJ 2012 TEMA: SAMARBEJDE MED PSYKIATRIEN 1.
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Møde med Trygfonden Den 29. august 2011 Danmarks Lungeforening.
Gravide frisører og kemikalier
KOL: Behandling, rygning og rehabilitering
Himmelev gymnasium & Ungeprojektet Uge
Belastningsreaktioner angst og søvnforstyrrelser
Neurologi 5. Semester forår 2009
KOL prævalens, opsporing og udredning
Forældredialog om alkohol
Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en lang række gavnlige virkninger på helbredet Musklerne og skelettet bliver styrkede Motorikken forbedres Immunforsvaret.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
Den demografiske trussel -et drama i 3 akter 2. februar 2006 Bjarne Laursen CUF/Registerprogrammet.
Ringkøbing-Skjern kommune
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Apopleksi/Slagtilfælde – en katastrofe som kan undgås
Hvad kan jeg opnå ved træning?
Symptompræsentation i almen praksis
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion
Psykoedukation skizofreni
Hvordan udnytte rammerne bedre for at forebygge og behandle medfødte rusmiddelskader hos børn? 16. marts 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen.
Blodets sammensætning Lymfesystem Blodsygdomme
Hvordan skal man se ud? Hvem kan træne? Alle kan træne Alle kan træne MEN –Cleares af lægen –Forskel på behandling og forebyggelse –Målsætning –Vælge.
WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion in Hosp & HS Bispebjerg University Hospital Scand-Ankle: Uddannelsesprogram for alk-ptt med.
Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel.
Tilbage til arbejdet efter stress-sygemelding
Epi˚brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen.
Enheden for Klinisk Alkoholforskning
Børn, der oplever vold i familien Omfang og konsekvenser
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Præsentationens transcript:

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug Konsekvenser af et stort alkoholforbrug ? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker 2013/2014 ulbe@si-folkesundhed.dk

WHO Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel Sukkersyge Astma

Alkohol Negative effekter Positive effekter Kronisk leversygdom Kronisk pankreatitis Polyneuropati Diaré Apopleksi Cancer Hypertension Graviditet Endokrinologi Afhængighed Socio-økonomisk deroute Positive effekter Stemnings-øgende Angst-dæmpende Forbedrer social funktion Reducerer stress Anti-depressivt Mindre hjertesygdom Generelt bedre helbred

10 leading causes of DALY’s High-income countries Global health risks. Mortality and burden of disease attributable to selected major risks. WHO 2009

Middellevetid 2008 80% af forskellenmellem Danmark og Sverige skyldes forskelle I alkohol- og tobaksvaner Sundhedsstyrelsen. Internationale nøgletal på sundhedsområdet. 2010

Hvad betyder alkoholdødsfaldene? Danmark mister middellevetid Mænd: 1 år 4 måneder Kvinder: 6-7 måneder Individet mister levetid Mænd: 23 år Kvinder: 24 år Juel K et al. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 2006

Alkoholproblemets størrelse 2003/2004 11.229 indlæggelser - psykiatrisk afd.  (2003) 17.109 indlæggelser - somatiske afdelinger  (2003) 10.224 detentionsanbringelser (2006)  (600 bragt til sygehus) 9.823 afgjorte sager om spirituskørsel (2009) Sundhedsstyrelsen 2004/Politiet 2005

www.bispebjerghospital.dk/BBHKliniskSygdomsforebyggelse.nsf

Fysiske fordele ved at holde op med at drikke Alkoholisk psykose: delvis bedring (♂) Vækst af bryster: delvis bedring Søvnforstyrrelser: flere måneder Forgiftning: 1-2 dage Abstinenser: ½-2 uger Kramper og delirium tremens: 1 uge Kræft i mundhule, svælg og strube: bedret forløb Forhøjet blodtryk: 1-2 uger Forstyrrelse af hjerterytmen: 4 uger Forstørrelse af hjertet: delvis bedring Svag hjertemuskel: 1-3 måneder Mavekatar og -blødning: 1-2 uger Bugspytkirtelbetændelse og sukkersyge: delvis bedring Diaré: 1-3 dage Nerveskader: mange måneder Knogleskørhed med brud: < 6 måneder Svækkelse af muskler: flere måneder Lungebetændelse og tuberkulose: bedre forløb Fedtlever: ½-3 måneder Leverbetændelse: delvis bedring Skrumpelever: delvis bedring Pseudocushing: dage til uger (♀) Menstruationsforstyrrelser: delvis bedring Nedsat fertilitet: delvis bedring Fosterskader: mindske udvikling af skader og bedre vækst Katar og blødning: 1-2 uger Åreknuder: delvis bedring Demens: delvis bedring efter mange måneder Epilepsi: delvis bedring (♂) Nedsat potens, nedsat sædkvalitet: delvis bedring Væske i bughulen: delvis bedring Færre og mindre ulykker Svækket immunforsvar: ½-2 måneder Blodmangel: 1 måned Øget stressreaktion: 1-4 uger Dårlig sårheling med betændelse og blødning: 2 måneder Flere komplikationer ved operation: 1 måned Vitaminmangel og proteinmangel: flere uger afhængig af kost Tegningen viser de fysiske fordele, der kan opnås hos kvinder og mænd, der holder op med at drikke. Hvor det er muligt, er der efter skaden angivet den tid, det tager, før tilstanden normaliseres. Nogle skader vil aldrig normaliseres, men der kan opnås en delvis bedring. Fysiske fordele ved at holde op med at drikke - og den tid det tager før tilstandene normaliseres Alkohol - forebyggelse på sygehus, 2003.

Alkohol som sygdomsårsag Skrumpelever 63% Hjerneblødning 26% Mundhulecancer 41% Spiserørscancer 46% Andre Cancerformer 11% Mord 41% Trafikulykker 45% Andre ulykker 32% WHO 2002

OBS: 1 genstand = 10 g Australian Guidelines TO REDUCE HEALTH RISKS from Drinking Alcohol 2009

Alkohol og risiko for at dø Drikkemønster betyder også noget – binge er værre Alkohol er associeret med >60 sygdomme Boffetta et al, Epidemiology 1990 + > 20 andre lignende studier

Alkohol og dødelighed Ændringer

Postoperativ sygelighed alkoholproblemer Alkoholforbrug > 5 genstande /dag (> genstandsgrænserne) Infektioner generelt (OR cirka 3) Lungekomplikationer (OR 2-5) Sårkomplikationer efter abdominalkirurgi (OR 2,5-5) Neurologiske komplikationer Forlænget indlæggelsestid. Afholdenhed i mindst 4 uger før operation Tonnesen H et al, Br J Surgery 1999, 86, 869-874 Alkohol, rygning og postoperative komplikationer, Sundhedsstyrelsen. 2012 www.sst.dk 15

Psykiatrisk co-morbiditet forekomst Alle afhængige 35 - 65 % Depressive symptomer 30 % Angstlidelser 35 % Unge med angstlidelser: 3 x risiko for alk.afh. ADHD 30-50 % 50 % har dyssocial personlighedsforstyrrelse Personlighedforstyrrelser 25-30 % PTSD Psykoser 16

Komorbiditet hos voksne med ADHD Stof– og alkohol-afhængighed - 35 -50% Angst –lidelser - 40% Depression - 35% Manio-depressiv lidelse - 15% Personlighedsforstyrrelser - mange 17

Sociale konsekvenser Hyppige kortere sygemeldinger Arbejdsløshed Sygedagpenge Pension Arbejdsløshed Kontanthjælp Økonomiske problemer Skilsmisse Boligproblemer Kriminalitet Spirituskørsel Social deroute De sociale konsekvenser af at drikke for meget kan blive omfattende. Signalerne kan, specielt i starten, være vanskelige at få øje på, men i takt med at alkoholforbruget stiger, bliver tanker og handlinger hos den, der drikker for meget, koncentreret om, hvornår og i hvilke situationer alkoholen indtages. Nogle drikker i smug, andre åbenlyst. Påvirkes arbejdssituationen med mange enkeltstående sygedage, specielt på mandage og fredage, kan dette på et tidspunkt medføre fyring. Ledigheden kan resultere i, at alkoholforbruget øges, med økonomiske problemer til følge, hvilket kan medføre en social deroute. 18

Stoffer/alkohol skadevirkninger -+ 3. mand Nutt DJ et al. Lancet 2010; 9752: 1558-65

Passiv druk Familien Trafik Danskerne 600.000 danskere vokset op I alkoholfamilie 60.000 børn hvor én forælder har alkohol-relateret indlæggelse Vold i 19% af “alkoholfamilier vs. 1% Trafik 64 dræbt I trafikulykker med alkohol + 1.341 uheld 9.779 promillesager Danskerne 55% er blevet råbt efter eller generet 54% har haft skænderier pga andres drikkeri

Udgifter til alkoholrelaterede kontakter - Kommuner Det koster kassen !!!! og det er absolut minimumstal ! Udgifter til kommunal alkoholbehandling – 2010: 284 millioner kroner Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, Sundhedsstyrelsen og DSI 2013

Udgifter til alkoholrelaterede kontakter Sundhedsstyrelsen. Kommunerapporter og regionstal ; 2013