1 New Right 2 27. September 2005. Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Norddjurs. Det går en vej •Fordi I klynker og holder fast i gamle dage •Fordi problemerne kan ikke kun løses ad politisk vej. Problemer kommer af sig.
Advertisements

‘Compacts’ i konkurrencestaten
Carsten Jensen Institut for Statskundskab
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Politiske grundholdninger og ideologier
Velfærdsstaten Samfundsfag.
Hvad kan København som hovedstad?
27. november 2003Konference for kulturforvaltere Kulturpolitiske strategier Rationel styringstænkning Netværksstyring Kompetencer på tværs.
Demokrati & Menneskerettigheder
Diskursanalysen og den økonomiske politik
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Globalisering og internationale forhold
1 Disposition 1.New Right Forudsætninger Metode 2.Oplæg om Niskanen 3.Diskussion 4.Evaluering.
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Social kapital og sociale netværk som mulig ressource i forebyggelsesindsatsen. Lars Skov Henriksen Institut.
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
Forskellige former for magt
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Danmark i en globaliseret verden
Samfundslære: Styreformer
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
1 Lijphart Præsidentskab vs. parlamentarisme 8. november 2005.
Eliteteori 2 4. oktober 2005.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
DER ER RÅD TIL VELFÆRD København 30/
Grundlagt af Edmund Burke, 1790
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
Politisk Program LM 2011 : Speedoplæg på SFUs martstræf Gry Möger Poulsen.
Opsummering af statsteorier 11. Oktober 2005
Hvad er samfundsfag Hvad er samfundsfag Sociologi, politik og økonomi
Uddrag af politiske principprogrammer
Introduktion til ideologiske forgreninger
SAMFNU Demokrati og menneskerettigheder 1.Demokratidefinitioner 2.Fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati 3.Kriterier for demokrati.
Introduktion til liberalisme
Actiongenren Tekst: Rikke Schubart: Med Vold og Magt, Actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix, pp
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Socialisme anno 2007 Oplæg om SFU’s principprogram Sommerlejr ’07 Nanna Westerby.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
BKFs årsmøde 13. november 2008 Præsentation af BKFs nye ledelsespublikation Ved Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov.
Peter Nedergaard: Diasshow til undervisningen den 8. december Faget på tværs – 1. time 2.Spørgsmål til faget - 2. time 3.Spørgsmål om petitum/ synopsis.
Introduktion til Den Kolde Krig
IT-strategi i Glostrup Kommune - Nu og i fremtiden Henriette Graff Nielsen Maria Hvenegaard Carsten M. Smidt Peter Haargaard Morten Lind.
Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede.
Ledere mellem profession, management og demokrati
Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen.
Kapitel 9: Velfærdsstaten og ulighed
Samband íslenskra sveitarfélaga NORDISK NETVÆRKSMØDE OSLO MAJ 2015 Anna G. Björnsdóttir Magnús Karel Hannesson Islands kommuneforbund Samband íslenskra.
Kapitel 8: Ulighed og ideologi
Iværksætteri Socialøkonomisk virksomhed Erfaringer & potentialer Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum.
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Opgave 1 En velfærdsstat er en stat der tilbyder offentlighjælp til sociale ydelser. Der blev i 1933 lavet 4 lovkomplekser, som skulle sikre borgerne økonomiskstøtte.
Velfærdsstaten Samfundsfag C Anne Rosendahl Kristiansen.
Hvordan vil du sikre dansk konkurrenceevne i fremtiden? Højere BNP. Offentlige investeringer, da det er staten der køber aktiver. Skabe højere BNP. Mere.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen.
Lov ” med lov skal land bygges” Jan Christiansen Sosu Fyn.
Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Armslængdeprincippet. Hvad er armslængdeprincippet? Armslængdeprincippet består af tre punkter: Politikerne fastlægger de økonomiske og lovmæssige rammer.
Skolen og dannelsen Alexander von Oettingen Prorektor, dr.pæd.
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Historisk oversigt fra antikken til 2010’erne
Præsentationens transcript:

1 New Right September 2005

Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende aktører

Demand side Deler opfattelse med visse former for pluralismen i opfattelse af staten –Vejrhanemodel – staten er en slags black-box uden selvstændige karakteristika Men gruppers påvirkning er negativ for staten og den politiske proces

Demand side Hvorfor vokser de offentlige udgifter? Kritik af medianvælgeren – populære men ikke nødvendige løsninger Wagners lov – borgere kræver mere og bedre service

Demand side Asymmetri tesen: –Omkostningerne ved udgiftsdrivende initiativer er oftest generelle og små (fordelt over mange vælgere), mens fordele er koncentrerede og store (kommer bestemte og synlige grupper til gode)

Supply side To opfattelser af bureaukratiet Entropi – initiativforladt og udynamisk ift aktører på det frie marked Budgetmaksimerende –Monopolagtig viden –Specialiseret kontrol fra FT er svagt fordi udvalg støtter ressortministerier

Reformmuligheder Decentralisering – forsøg på etablering af marked (kommuner), hvor folk kan ”vælge” deres regering ved at flytte til en bestemt kommune –Forskellen mellem Pluralismens ”voice” og New Right ”Exit” fokus Føderale konstruktioner – afgrænser central magt og skaber konkurrence mellem forskellige territorielle enheder (K-reform?)

Kriseteori Økonomisk betinget krise –Borgernes afhængighed af sociale ydelser skaber et pres for større skatter og dermed en stadig udvidelse af statens indflydelse –Interessegrupper fokuserede på at maksimere deres del af samfundskagen frem for samfundskagen i sig selv

Kriseteori Interessegrupper skaber alment velfærdstab –I lande med stor stabilitet er interessegrupper stærkt repræsenteret og derfor i stand til at sætte sig igennem over for staten –Derfor større vækst i lande med lav historisk stabilitet og svage interessegrupper (Tyskland, Frankrig, Japan modsat USA og England s. 129….)?

Kriseteori Moralsk betinget krise –Enhver stats indgriben og begrænsning af det frie marked og individernes handlinger, er ”det første skridt mod slaveri –Frit marked (kapitalisme) fører til politisk frihed –Markedet er et system som sikre den mest mangfoldige oplysning og innovation pga. friheden

Kriseteori Forestillingen om ”dependency” –uansvarliggørelse af individer, hvor de bliver ofre eller klienter frem for borgere, som tager ansvaret for deres eget

Kriseteori Væksten i de vestlige lande bygger på en særlig kultur eller moral, som er blevet eroderet hvilket bevises af krisen i 1970’erne –Kritik af 68’ opgøret med autoriteter og tradition –Markedets logik skaber hedonisme (Hayek som brobygger mellem liberalisme og neo-con)

Hvor står New Right i dag? Tesen om den økonomiske og moralske krise har sejret sig ihjel Liberalisme vs. kommunitarisme diskussion Rettighedskulturen Tematiseringen af den altomfattende velfærdsstaten er blevet afløst af en diskussion om hvorvidt staten overhovedet eksisterer som følge af globaliseringen

Spørgsmål Demokrati vs. liberalisme I hvilket omfang skal man bruge staten til at løse problemer –Liberalisme som afpolitisering og teknokratisering Hvilken indflydelse kan det tilladelse at flertallet skal have på det enkelte individ