Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis Velkommen til Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis
Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis Prævalens 2 – 6 % hos voksne - ca. 200.000 Kvinder:mænd 2:1
Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis Spørgeskemaundersøgelse Formål Vurdere alment praktiserende speciallægers viden om og holdning til de diagnostiske kriterier, diagnostiske redskaber og behandling af depression Lublin, HKF og andre, Ugeskr. Læger 2002; 164:3440-3444
Om undersøgelsen Lublin, HKF og andre, Ugeskr Om undersøgelsen Lublin, HKF og andre, Ugeskr. Læger 2002; 164: 3440-3444 758 ud af 1.700 (45 %) besvarede spørgeskemaet svarende til 22 % af landets praktiserende læger Køn, alder og lands fordeling svarende til landsgennemsnittet 56,1 % af 654 (367) havde deltaget i psykiatrisk efteruddannelse af min. ½ dags varighed Inddeling: Hyppig eller sjælden anvendelse af diagnostiske redskaber fx ICD-10, Hamilton Depression Scale (HAM-D) og Prime-MD
Resultater Lublin, HKF og andre, Ugeskr. Læger 2002; 164: 3440-3444 Anvender hyppigt diagnostiske redskaber N = 219 Anvender sjældent diagnostiske redskaber N = 539 Efteruddannelse 149 (68 %) 218 (40 %) Kendskab til kernesymptomer 3 korrekte svar 2 korrekte svar 1 korrekt svar 89 (43 %) 39 (19 %) 79 (38 %) 54 (15 %) 75 (20 %) 239 (65 %) 2 vigtigste metoder til vurdering af depressiv patient Diagnostiske redskaber Systematisk udspørgen Kendskab til patienten Intuition Effekt af antidepressiv behandling 165 (67 %) 132 (53 %) 109 (44 %) 7 (3 %) 13 (5 %) 51 (11 %) 358 (75 %) 328 (68 %) 43 (9 %) 48 (10 %)
Budskab………………………… Lublin, HKF og andre, Ugeskr Budskab………………………… Lublin, HKF og andre, Ugeskr. Læger 2002; 164: 3440-3444 For at kunne iværksætte en adækvat behandling må man kunne stille en korrekt diagnose – også af depression
ICD-10 diagnostiske kriterier A: Generelle kriterier for depressiv episode Varighed mindst 2 uger Udelukkelse af organisk årsag B: Depressive kernesymptomer Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed C: Depressive ledsagesymptomer Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtændring Mild depression: A + mindst 2 af B + mindst 2 af C Moderat depression: A + mindst 2 af B + mindst 4 af C Svær depression: A + B + mindst 5 af C
Hamiltons Depressionsskala (HDS) Nedsat stemningsleje………………………………………….. 0 – 4 Skyldfølelse og selvbebrejdelser…………………………. 0 – 4 Suicidalimpulser…………………………………………………… 0 – 4 Indsovningsbesvær……………………………………………… 0 – 2 Afbrudt søvn………………………………………………………… 0 – 2 Tidlig morgenvågning…………………………………………. 0 – 2 Arbejde og interesser (daglig aktivitet)……………… 0 – 4 Hæmning……………………………………………………………… 0 – 4 Agitation………………………………………………………………. 0 – 4 Psykisk angst………………………………………………………. 0 – 4 Somatisk angst……………………………………………………. 0 – 4 Gastrointestinale symptomer……………………………… 0 – 2 Somatiske symptomer (smerte og træthed)……… 0 – 2 Seksuel interesse…………………………………………………. 0 – 2 Hypokondri…………………………………………………………… 0 – 4 Manglende sygdomsindsigt…………………………………. 0 – 2 Vægttab………………………………………………………………… 0 - 2 8 – 12: Mulig depression 13 – 17: Mild depression Over 18: Svær depression
Electro Convulsiv Therapy (ECT) Behandlingsregimer Samtaleterapi Farmakologisk (tricykliske AD, tetracykliske AD, MAO-hæmmere, SSRI, ”dual action” og NaRI) Indlæggelse Electro Convulsiv Therapy (ECT)
Mål med behandlingen - Hurtigt indsættende effekt - Bedre effekt - Bedre safety - få bivirkninger - få”drop-outs” p.g.a. bivirkninger - få interaktioner - Hurtigere remission - Færre recidiver
Farmakologisk behandling med antidepressiva (AD)
Faser i depressionsbehandling Akut behandling 1 - 2 måneder med bedring af symptomer Vedligeholdelsesbehandling Behandlingen fortsætter med uændret dosis i ca. 1 år Forebyggende behandling Efter første depression er der 50 % risiko for ny depression Ved gentagne depressioner er der 90 % risiko for ny, og behandlingen fortsætter i mindst 5 år
Interaktioner
Undersøgelse om udskrivnings-vaner ved depressionsbehandling Spørgeskema undersøgelse blandt praktiserende psykiatere Formål: En sammenligning af udskrivningsvaner og evidens 439 ud af 800 ( 55 %) deltagere ved et årligt psykofarmakologi-kursus besvarer spørgeskemaet Evidensen bygger på: - én rapport over 300 RCT - guideline fra American Psychiatric Association Petersen, T et al. A survey of prescribing practices in the treatment of depression. Progress in Neuro-Psychopharmacology & Biological Psychiatry, 2002; 26:177-187
Resultat af undersøgelsen Petersen, T et al. A survey of prescribing practices in the treatment of depression. Progress in Neuro-Psychopharmacology & Biological Psychiatry, 2002; 26:177-187
Har 3. generations antidepressiva nogen fordele frem for SSRI? 30 kontrollerede randomiserede undersøgelser fra 1990 – 2001 fundet via Medline 3. generations præparater mod enten TCA eller SSRI som aktiv komparator. Periode 4 – 24 uger Inklusionskriterier: -intention-to-treat last observation carried forward Eksklusionskriterier: hvis aktiv komparator ikke viste effekt over for placebo hvis kriterier ved baseline ikke var matched Olver, JS et all. CNS Drugs 2001; 15: 941-954
Konklusion Olver, JS et all. CNS Drugs 2001; 15: 941-954 Der er ingen overbevisende forskel mellem SSRI og venlafaxin, mirtazapin, reboxetin og nefazodon m.h.t. tiden til effekt, den generelle effekt, bivirkninger, interaktioner og recidiver
Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis
Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis
Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis
Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis
Diagnostik og Behandling af depression i almen praksis