Depressionens fænomenologi – Kan vi skelne depression fra naturlige emotionelle reaktioner? Specielt om depression hos patienter med alvorlig legemlig.

Depressionens fænomenologi – Kan vi skelne depression fra naturlige emotionelle reaktioner? Specielt om depression hos patienter med alvorlig legemlig sygdom Jens Drachmann Bukh, overlæge, ph.d., Forskningsenheden for Affektive Lidelser, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

“You ought not to attempt to cure the body without the soul
“You ought not to attempt to cure the body without the soul. The cure of many diseases is unknown to physicians because they disregard the whole.” Hippocrates

Forekomst af depression og angst
blandt patienter med alvorlig legemlig sygdom Blandt patienter med kræft og efter blodprop i hjertet er hyppigheden af Depression omkring 15 % Angstlidelser omkring 10 % Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper Mitchel et al. Lancet Oncol 2011;12:160-74, Mirtchell et al. Maturitas 2014;79: , Thombs et al. J Gen Intern Med 2006;21:30-38 3

Betydningen af depression hos patienter med alvorlig legemlig sygdom
Nedsætter livskvalitet Forlænger indlæggelse Medfører dårligere komplians Større risiko for ny blodprop Højere mortalitet blandt hjertepatienter Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper Li M et al. J Clin Oncology 2012;30: , Mejjer et al. Gen Hosp Psychiatry 2011;33: , Larsen KK. Dan Med J 2013;60:B4689 4

Depression hos patienter med fysisk sygdom
Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper Larsen KK. Dan Med J 2013;60:B4689 5

Depression hos patienter med fysisk sygdom
Men mekanisme og kausalitet er ofte uafklaret Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper Larsen KK. Dan Med J 2013;60:B4689 6

De 2 udfordringer i somatikken…
Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper 7

De 2 udfordringer i somatikken…
At skelne depression fra naturlige reaktioner At skelne angst fra alle mulige neurologiske og medicinske sygdomme Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper 8

Dagsorden Diagnoserne depression og angst i den aktuelle sygdomsklassifikation Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper 9

Dagsorden Diagnoserne depression og angst i den aktuelle sygdomsklassifikation Er der forskel på depression og naturlige emotionelle reaktioner? Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper 10

Dagsorden Diagnoserne depression og angst i den aktuelle sygdomsklassifikation Er der forskel på depression og naturlige emotionelle reaktioner? Hvorfor er det særligt svært at stille diagnosen, når patienten lider af anden alvorlig sygdom? Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper 11

Dagsorden Diagnoserne depression og angst i den aktuelle sygdomsklassifikation Er der forskel på depression og naturlige emotionelle reaktioner? Hvorfor er det særligt svært at stille diagnosen, når patienten lider af anden alvorlig sygdom? Hvornår er der indikationen for medicinsk behandling? Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper 12

Dagsorden Diagnoserne depression og angst i den aktuelle sygdomsklassifikation Er der forskel på depression og naturlige emotionelle reaktioner? Hvorfor er det særligt svært at stille diagnosen, når patienten lider af anden alvorlig sygdom? Hvornår er der indikationen for medicinsk behandling? Virker medicinsk behandling, når depressionen opstår efter en alvorlig legemlig sygdom? Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper 13

Dagsorden Diagnoserne depression og angst i den aktuelle sygdomsklassifikation Er der forskel på depression og naturlige emotionelle reaktioner? Hvorfor er det særligt svært at stille diagnosen, når patienten lider af anden alvorlig sygdom? Hvornår er der indikationen for medicinsk behandling? Virker medicinsk behandling, når depressionen opstår efter en alvorlig legemlig sygdom? Hvad kan man ellers gøre? Risiko for depression som funktion af miljøpåvirkning for forskellige genotyper 14

De psykiatriske diagnoser
Syndromdiagnoser: de diagnostiske kriterier er hovedsageligt deskriptive (som f.eks. hypertension og astma) som regel uden ætiologiske forudsætninger (i modsætning til f.eks. AMI eller cancer)

De psykiatriske diagnoser
Syndromdiagnoser: de diagnostiske kriterier er hovedsageligt deskriptive (som f.eks. hypertension og astma) som regel uden ætiologiske forudsætninger (i modsætning til f.eks. AMI eller cancer) Diagnoserne depression og angst stilles ud fra symptomerne (der er ingen skelnen mellem f.eks. endogen og reaktiv depression)

Depression: diagnosen i ICD-10
A: Mindst 2 ugers varighed B: Mindst 2 (alle 3 ved svær depression) af følgende kernesymptomer: (1) nedtrykthed (2) nedsat lyst eller interesse (3) nedsat energi eller øget trætbarhed

Depression: diagnosen i ICD-10
A: Mindst 2 ugers varighed B: Mindst 2 (alle 3 ved svær depression) af følgende kernesymptomer: (1) nedtrykthed (2) nedsat lyst eller interesse (3) nedsat energi eller øget trætbarhed C: Mindst 2 (4 ved moderat og 5 ved svær depression) af følgende ledsagesymptomer: (1) nedsat selvtillid eller selvfølelse (2) selvbebrejdelser eller skyldfølelse (3) tanker om død eller selvmord (4) tænke- eller koncentrationsbesvær (5) agitation eller hæmning (6) søvnforstyrrelser (7) appetit- eller vægtændring

Depression: inddeling
Sværhedsgrad: Let Moderat Svær Svær med psykotiske symtpomer Forløb: Enkeltstående depression Tilbagevendende depression Bipolar affektiv sindslidelse

Hvordan skelnes depression fra naturlige reaktioner?
1) Stemningsleje: Langvarig (> 2 uger) og vedvarende ændring af følelsesmæssig (emotionel) status, som påvirker alle mentale områder (global) og ikke påvirkes af ydre stimuli/ændringer (Frit efter Andrew Sims: Symptoms in the mind (1988))

Hvordan skelnes mellem sorg og depression?

I modsætning hertil er sorg- eller stressreaktioner Varierende over tid (patienten kan afledes og skifte fokus til neutrale emner)

I modsætning hertil er sorg- eller stressreaktioner Varierende over tid (patienten kan afledes og skifte fokus til neutrale emner) Forbundet med den udløsende faktor (patienten kan udvise neutral interesse for andre mener og føle relevant glæde)

I modsætning hertil er sorg- eller stressreaktioner Varierende over tid (patienten kan afledes og skifte fokus til neutrale emner) Forbundet med den udløsende faktor (patienten kan udvise neutral interesse for andre mener og føle relevant glæde) Påvirkelig af f.eks. trøst, hjælp eller andre ydre omstændigheder (f.eks. forløbet af somatisk sygdom)

2) Ledsagesymptomer Mindst 2 (4 ved moderat og 5 ved svær depression) af følgende ledsagesymptomer: (1) nedsat selvtillid eller selvfølelse (2) selvbebrejdelser eller skyldfølelse (3) tanker om død eller selvmord (4) tænke- eller koncentrationsbesvær (5) agitation eller hæmning (6) søvnforstyrrelser (7) appetit- eller vægtændring

3) Patientens historie: Den vanlige psykiske tilstand, eventuelt pårørendes beskrivelse Tidligere depressioner (risikoen for nye episoder tiltager med antallet af tidligere episoder)

Angst – ledsager ofte depression
Fysiologiske angstsymptomer: Hjertebanken Åndedrætsbesvær Varme-/kuldefølelse Sveden Rysten Svimmelhed Paræstesier/dødhedsfølelse Trykken i brystet Kvalme, opkastning eller maveuro Mundtørhed Ofte ledsaget af : Uvirkelighedsfølelse Frygt for at miste selvkontrollen Dødsangst Undgåelsesadfærd Forventningsangst (”angst for angsten”)

Hvordan skelnes angst fra andre lidelser?
De fysiologiske symptomer er ledsaget af psykisk angst Situationsafhængig (men ikke altid) Sammenhæng mellem symptomerne Tidligere angst (patienten kender symptomerne eller mønsteret) Effekt af beroligelse (og eventuelt anxiolytika)

Screening for depression?
Brug kernesymptomerne først: A: Har du følt dig nedtrykt, deprimeret eller håbløs gennem den sidste måned? B: Har du mistet fornøjelse ved og interesse for det, du foretager dig, gennem den sidste måned?

Screening for depression?
Brug kernesymptomerne først: A: Har du følt dig nedtrykt, deprimeret eller håbløs gennem den sidste måned? B: Har du mistet fornøjelse ved og interesse for det, du foretager dig, gennem den sidste måned? ”JA” til et eller begge spørgsmål: Meget høj sensitivitet (> 95 %), lavere specificitet (50-60 %)1 Man fanger dem med depression – men det er ikke alle, som svarer ja, der har depression 1) Arroll et al. BMJ 2003;327:

Hvis ikke angst/depression – Hvad er diagnosen så?
Tilpasningsreaktion A: Kendt traume eller belastning indenfor sidste måned B: Emotionelle og adfærsdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande Symptomerne omfatter en blanding af angst, nedtrykthed, bekymring, uro, angst, vrede, følelse af uoverskuelighed, søvn- og koncentrationsbesvær.

Særlige udfordringer når patienten har legemlig sygdom
oplever ændringer i hverdag og livssituation (vanskeligere at vurdere f.eks. energi-/aktivitetsniveau, søvn, koncentration) accepterer ændringer i sin psykiske tilstand

oplever ændringer i hverdag og livssituation (vanskeligere at vurdere f.eks. energi-/aktivitetsniveau, søvn, koncentration) accepterer ændringer i sin psykiske tilstand Symptomerne kan ligne symptomer på legemlig lidelse eller bivirkninger (kvalme, vægttab, angstsymptomer)

oplever ændringer i hverdag og livssituation (vanskeligere at vurdere f.eks. energi-/aktivitetsniveau, søvn, koncentration) accepterer ændringer i sin psykiske tilstand Symptomerne kan ligne symptomer på legemlig lidelse eller bivirkninger (kvalme, vægttab, angstsymptomer) Lægen: er ikke vant til at stille psykiatriske diagnoser kender ikke patientens habituelle psykiske tilstand fokuserer på enkeltsymptomer vil gerne gøre noget!

Generelt om behandling af depression
Tilpasningsreaktion: Ingen indikation for psykofarmakologisk behandling Støttende samtaler og sociale tiltag Eventuelt (kortevarende) behandling med hypnotikum eller beroligende medicin

Tilpasningsreaktion: Ingen indikation for psykofarmakologisk behandling Støttende samtaler og sociale tiltag Eventuelt (kortevarende) behandling med hypnotikum eller beroligende medicin Let depression: Psykofarmakologisk behandling er ikke første valg Længevarende tilstande, som ikke responderer på andre tiltag, kan behandles med antidepressiv medicin

Tilpasningsreaktion: Ingen indikation for psykofarmakologisk behandling Støttende samtaler og sociale tiltag Eventuelt (kortevarende) behandling med hypnotikum eller beroligende medicin Let depression: Psykofarmakologisk behandling er ikke første valg Længevarende tilstande, som ikke responderer på andre tiltag, kan behandles med antidepressiv medicin Moderat-svær depression: Antidepressiv medicin i kombination med samtale og sociale tiltag

Undersøgelse af patienter med første depression
Hvordan er effekten af behandling af depression, som udvikles i tilknytning til somatisk sygdom?

Sammenhæng mellem forudgående somatisk sygdom og udkommet af antidepressiv behandling
Remission Somatisk lidelse, N (%) Nej (N=267) Ja (N=25) P Remission på 1. behandling Ja Nej 72 (29.3) 174 (70.7) 7 (29.2) 17 (70.8) 1.0 Remission ved afslutning 122 (44.2) 154 (55.8) 12 (48.0) 13 (52.0) 0.7

Hvad kan man ellers gøre?

Støttende samtaler (spørg, lyt, hold ud sammen med patienten, bær håbet – vent med vurdering og råd)

Støttende samtaler (spørg, lyt, hold ud sammen med patienten, bær håbet – vent med vurdering og råd) Samtalebehandling (men vær varsom med uspecifikke tilbud ved egentlig depression)

Støttende samtaler (spørg, lyt, hold ud sammen med patienten, bær håbet – vent med vurdering og råd) Samtalebehandling (men vær varsom med uspecifikke tilbud ved egentlig depression) Aflastning (sygemelding, brug for ekstra hjælp?)

Støttende samtaler (spørg, lyt, hold ud sammen med patienten, bær håbet – vent med vurdering og råd) Samtalebehandling (men vær varsom med uspecifikke tilbud ved egentlig depression) Aflastning (sygemelding, brug for ekstra hjælp?) Aktivering (fysiske og sociale aktiviteter)

Støttende samtaler (spørg, lyt, hold ud sammen med patienten, bær håbet – vent med vurdering og råd) Samtalebehandling (men vær varsom med uspecifikke tilbud ved egentlig depression) Aflastning (sygemelding, brug for ekstra hjælp?) Aktivering (fysiske og sociale aktiviteter) Alkohol!!

Støttende samtaler (spørg, lyt, hold ud sammen med patienten, bær håbet – vent med vurdering og råd) Samtalebehandling (men vær varsom med uspecifikke tilbud ved egentlig depression) Aflastning (sygemelding, brug for ekstra hjælp?) Aktivering (fysiske og sociale aktiviteter) Alkohol!! Andre konkurrerende årsager: grundsygdommen, somatiske komplikationer (f.eks. anæmi), bivirkninger (beta-blokkere, corticosterioder, interferoner, interleukin-2)

Støttende samtaler (spørg, lyt, hold ud sammen med patienten, bær håbet – vent med vurdering og råd) Samtalebehandling (men vær varsom med uspecifikke tilbud ved egentlig depression) Aflastning (sygemelding, brug for ekstra hjælp?) Aktivering (fysiske og sociale aktiviteter) Alkohol!! Andre konkurrerende årsager: grundsygdommen, somatiske komplikationer (f.eks. anæmi), bivirkninger (beta-blokkere, corticosterioder, interferoner, interleukin-2) Kortvarigt beroligende medicin eller sovepiller

Sammenfatning Depression og angst er deskriptive diagnoser
Vurder stemningslejet Overvej de ledsagesymptomer, som ikke er typiske for sorg-/belastningsreaktioner Se symptomerne i sammenhæng Tag patiens historie i betragtning (habituel tilstand og tidligere depression/angst) Vær afventende (depression er ikke et øjebliksbillede, behandlingen virker ikke akut) Hvis der er tale om depression, behandles på vanlig vis uanset sammenhængen med anden sygdom Der er andre muligheder end medicin

Undersøgelse af patienter med første depression
Inklusionskriterier: Afsluttet fra behandlingsforløb i hospitalsregi øst for Storebælt med aktionsdiagnosen depressiv enkeltepisode Behandlet med antidepressiv medicin Etnisk dansk, alder 18 – 70 år Interview Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry Interview of Recent Life Events Treatment Response to Antidepressant Questionnaire Hamilton Depression Rating Scale

Depressionens fænomenologi – Kan vi skelne depression fra naturlige emotionelle reaktioner? Specielt om depression hos patienter med alvorlig legemlig.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Depressionens fænomenologi – Kan vi skelne depression fra naturlige emotionelle reaktioner? Specielt om depression hos patienter med alvorlig legemlig."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Depressionens fænomenologi – Kan vi skelne depression fra naturlige emotionelle reaktioner? Specielt om depression hos patienter med alvorlig legemlig.

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Depressionens fænomenologi – Kan vi skelne depression fra naturlige emotionelle reaktioner? Specielt om depression hos patienter med alvorlig legemlig."— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback