Akutberedskabet – Sundhedsstyrelsens rapport Temamøde, Region Midtjylland Viborg, 6. februar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsloven – Formål - Specialeplanlægning Let og lige adgang Høj kvalitet Sammenhæng Valgfrihed Let adgang til information Gennemsigtighed Kort ventetid Fokus på forebyggelse Understøtte Kvalitet – vejere tungere end nærhed Effektiv resurseudnyttelse Geografisk fordeling Forskning og udvikling Uddannelse Kriterier for vurdering Sjældenhed Kompleksitet Resurseforbrug

Politisk enighed Enighed blandt ordførerne for de 5 partier bag sundhedsloven: Høj kvalitet uanset tid og sted – frem for nærhed Dynamisk sundhedsvæsen Robusthed Åbenhed og dokumentation En velfungerende præhospital indsats er en forudsætning for en reduktion i antallet af akutte modtagelser

Specialeplanlægning - Begreber

Specialeplanlægning – Plan 2006-2008 Gennemgang af alle specialer indtil medio 2008 Løbende elektronisk udmelding af ændringer i Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2001, som gælder indtil andet udmeldes – ingen ny samlet vejledning Fornyet specialegennemgang 2009 -

Hvorfor gennemgang af akutberedskabet Generelt fokus på akutberedskabet SST rapport 2005 - Vurdering af den akut medicinske indsats, 21 anbefalinger Strukturreform Udmeldinger om reduktion i antal skadestuer fra faglige miljøer, organisationer og politisk hold Vil få store konsekvenser for speciale- og sygehusplanlægningen i øvrigt – derfor først

Processen – Gennemgang af akutberedskabet 2006 Rådgivende udvalg: akutberedskabet først Ekspertgruppe: udarbejder rapport SST, 25 eksperter: politi, ambulancevæsener, videnskabelige selskaber, regioner m. fl. Underarbejdsgruppe: landsdækkende helikopterordning Tværgående regional baggrundsgruppe supplerer SST, DR, regionerne: sundhedsfaglig og organisatorisk Rådgivende udvalg: anbefaler høring til 1. marts SST: endelig rapport med krav og anbefalinger Regionerne: implementering over 5-10 år

Akutberedskabet - Begrebsafklaring Akutberedskabet omfatter Præhospital indsats Akutmodtagelse på sygehus Visitation og modtagelse af alle patienter med akut opstået kendt eller uafklaret sygdom eller akut skade visiteret af vagtlæge eller indbragt med ambulance hvad enten den primære undersøgelse eller behandling kan klares i skadestuen eller kræver indlæggelse.

Akutberedskabet - Udfordringer Ønske om samme kvalitet – uanset tid og sted Sammenhæng i forløb Flere muligheder for at diagnosticere og behandle – kræver rette apparatur og personale Flere patienter har mere end én sygdom Større specialisering af læger og plejepersonale inden for specialerne – kræver flere samtidigt Personalemangel – personalet kan ikke spredes Tryghed – kompensere afstand ved præhospital beredskab: hurtig og sikker transport

Akutberedskab – Anbefalinger (1) Præhospitale område Visitation til akut modtagelse via almen praksis/112 Regionalt samarbejde mellem almen praksis og akutmodtagelser om varetagelse af patientkategorier Bedre sammenhæng mellem alarmcentral, vagtcentral, ambulancer, AMK og akutmodtagelser Alarmcentraler opkvalificeres sundhedsfagligt Fokus på præhospital diagnostik og behandling – og på hurtigst mulig transport til rette behandling på rette sted

Akutberedskab – Anbefalinger (2) Fælles akutmodtagelse – hovedfunktionsniveau: Min 6 specialer: Intern medicin, kirurgi, ortopædisk kirurgi, anæstesiologi med intensiv funktion niveau 2 diagnostisk radiologi, klinisk biokemi Vil være forskellige: fx suppleret med neurologi, gynækologi og obstetrik, pædiatri Faciliteter: røntgen, CT, ultralyd, akut operation, laboratorieanalyser Tilstedeværelse af speciallæger: 4 første ovenfor + ultralyd

Akutberedskabet – Anbefalinger (3) Samling på to måder: Færre sygehuse med akutmodtagelse På det enkelte sygehus samles de akutte modtagelser ét sted Formål: at sikre Hurtig adgang til rette diagnostik og behandling Sammenhæng i forløb Udnyttelse af (specialiserede) personaleresurser

Befolkningsgrundlag – Tidligere udmeldinger Akutmodtagelse ARF og Dansk Kirurgisk Selskab 2005 200.000-300.000 Danske Regioner, debatoplæg 2006 200.000-300.000 Dansk Kirurgisk Selskab til ekspertgruppen 2006 300.000

Akutberedskab - Anbefalinger (4) Fælles akutmodtagelse Befolkningsunderlag 200.000-400.000 – evt. større ved stor befolkningstæthed mhp bedre udnyttelse af personaleresurser mm. I alle regioner områder med særlige geografiske eller andre lokale forhold som må håndteres specifikt i regionens sygehus/sundhedsplan.

Akutberedskabet – Anbefalinger (5) Traumecenter – højt specialiseret niveau Specialer: som fælles akutmodtagelse, suppleret med en lang række døgndækkende: kardiologi, karkirurgi, neurokirurgi, neurologi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi, kæbe, øjne, øre-næse-hals, pædiatri og ekspertise med børn inden for anæstesiologi, intensiv og kirurgi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi Faciliter: som akutmodtagelsen, suppleret med døgndækkende MR, interventionsradiologi, ultralyd, invasiv kardiologi

Akutberedskab – Anbefalinger (6) Traumecenter Grundlag baseres primært på patienter med svære traumer. Nogle internationale krav – kan de overføres til DK? SST vurderer: kun grundlag for 1-2 traumecentre med alle specialer SST Vejledning 2001: 4 traumecentre, forskellige spidskompetencer SST 2006: behov for formaliseret samarbejde mellem 4 traumecentre mht: visitation og fordeling af patientkategorier nationale retningslinier for undersøgelse og behandling ensartet registrering til fælles database (LPR)

Akutberedskab – Anbefalinger (8) Helikopterordning som supplement Formål: at sikre tidlig diagnostik/behandling og hurtig transport til sygehus transport af kritisk syge mellem sygehuse transport af specialsagkyndig læge til skadested/sygehus Landsdækkende ordning m. fælles disponering – og fælles disponeringsvejledning for alle transporttyper Disponeres af én fast AMK med back up Placeres ved 3-4 eksisterende lufthavne/sygehuse under hensyntagen til optimal geografisk dækning Sundhedsfaglig bemanding med læge, ambulancebehandler, evt. sygeplejerske ved transport

Samling af funktioner Fordele Øvelse gør mester – sammenhæng ml. volumen og kvalitet, på individ- og afdelingsniveau sund fornuft, klar evidens på mange områder Grundlag for subspecialisering, ekspertise og udvikling Udnyttelse af personaleresurser og specialkompetencer Bredere grundlag for uddannelse Problemer Afstand – reel/oplevet For store enheder?

Nye tænkemåder, samarbejdsformer mv. Færre akutmodtagelser nødvendiggør nye ideer fx. Patient: differentiering og behov for anderledes tilbud som akut – subakut – subelektiv – elektiv Matrikler: opgavefordeling, samarbejde – funktionelt, organisatorisk, ledelsesmæssigt Patientforløb: på tværs af specialer, matrikler og sektorer Personale: opgavefordeling – fokus på kompetencer, efteruddannelse, øvelser Forudsætter aftaler, retningslinier, data, opfølgning og ledelsesmæssigt engagement og bevågenhed

Akutberedskab – Anbefalinger (7) Information til befolkningen Om hvorledes man får adgang til sundhedsvæsenet i akutte situationer Om ændringerne generelt Om helikopterordningen specielt – hvad kan den, og hvad ikke Planlægningshorisont: trinvis over 5-10 år

Akutberedskab – Anbefalinger (9) Generelt fokus på Retningslinier, vejledninger – landsdækkende eller regionale Dokumentation, afrapportering – samme relevante data til samme databaser (LPR) Uddannelse, kompetencer, erfaring Formelle krav Efter/videreuddannelse – målrettet Øvelser, vedligeholdelse mv.

Dialog mellem regioner og SST Dialog ønskelig og nødvendig – før, under og efter sygehus/sundhedsplanens udarbejdelse Forventning fra alle sider om store ændringer – kan ikke gennemføres på kort tid, derfor sundhedsplan med langsigtet mål og trinvis gennemførelse Sundstyrelsens mulighed for beslutning skal bruges når nødvendigt, men det er ikke et mål i sig selv.