Støvring den 11. september 2007

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
institutionsleder Jette Melin
At forholde sig professionelt Anne Skov
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Pårørende-professionel relationer
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Anerkendende refleksion
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Ildsjælekonferencen 2009 v. Gitte Olin Larsen, Landliv a/s.
Børn og Smerter Visualisering & smertehåndtering Udvidet familiekursus, d. 6. marts 2010 Susanne Gjersing & Charlotte Jensen
Psykoedukation til unge i OPUS
Kastanjehaven - Sand Trivsels Agent Opsamlingsdagen 6. juni 2013
Tema: Hvad med de andre? Psykoedukation til patienter med depression
At være magtesløs med den magtesløse
Arbejdspladsudvikling
Vi gennemførte en række interview ifm
En konflikthåndterende kultur
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.
”Kaldet til kærlighed”
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
En menighed, der søger enhed
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Mestring af ADHD som voksen.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Kulturer og værdier i det palliative felt
Procesværktøjer.
Maskulinitet.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Den anerkendende interviewform
Omgangstone og kollegialitet
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Røde Kors Årsmøde Psykolog Nina Wehmeyer Psykosocial støtte i Danmark
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
At være pårørende – håb og muligheder
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Metha Jensen Depression Pårørendeseminar Aulum fritidscenter.
God kommunikation gi’r arbejdsglæde
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings- & Kompetencegivende coachingforløb.
Stress En folkesygdom?.
Scleroseforeningen Færøerne Eidi den
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
Eksistentielle spørgsmål udspringer af eksistentielle behov
Kommunikationskursus
Præsentationens transcript:

Støvring den 11. september 2007 Kender du en psykisk syg? Hvordan er det at være pårørende til en psykisk syg? Hvordan kommer man selv videre? Hvordan kan man som familie og venner hjælpe?

Kender du en psykisk syg? ………….mere end hver tredje person kommer enten via familie, omgangskreds eller arbejdsplads i berøring med psykisk sygdom

Hyppige spørgsmål fra pårørende Hvordan hjælper jeg bedst? Hvad skal jeg sige til hende / ham? Hvad kan jeg tillade mig at gøre – og udsætte den anden for? Hvilke krav kan jeg tillade mig at stille? Hvordan skal jeg tilgodese mine egne behov uden at såre den anden?

Hvordan er det at være pårørende til en psykisk syg?

At være pårørende……… Det enkelte menneskes liv er bygget omkring relationen til de nærmeste pårørende – de er fundamentet for vores eksistens Der er en gensidighed i relationen Relationen, og dermed det enkelte menneskes fundament, sættes på en hård prøve ved sindslidelse hos ens pårørende

At være pårørende……… Roller bliver byttet om og ændret – enten for en stund eller mere eller mindre permanent Man må omdefinere sine roller og dermed identitet

Pårørende til et menneske, som langsomt eller forholdsvis pludseligt udvikler en sindslidelse, står ofte i en situation, hvor tidligere viden og erfaringer ikke slår til

Ens verdensbillede og værdier sættes på en hård prøve

Pårørende til en sindslidende kommer let i en tilstand af stress, krise og sorg

Som pårørende til en sindslidende kan man blive ”fanget” i nogle eksistentielle grundvilkår, som er smertelige: Isolationen Meningsløsheden Friheden Døden

”Trekantsdramaet…….” Som pårørende bliver man en del af en trekant, hvor de 3 parter kan have forskellige bud på løsningen af problemerne: Den sindslidende Den pårørende Behandlingssystemet

Trialog Der skal skabes en trialog mellem den sindslidende, de pårørende og de professionelle

Pårørende Medarbejder Bruger

Hvordan kommer man selv videre som pårørende? Der er ingen enkle løsninger og ”sande” svar

Bevar selvstændighed Undgå isolation Overtag ikke ansvaret for den sindslidende Vær åben Kend dine ressourcer Kend dine begrænsninger

Tilegn dig viden om sindslidelsen

Erkend og brug netværket Ligestillede (Bedre Psykiatri) Det private netværk Det professionelle netværk

Sæt ord på Words creat the world Når du siger det du tænker, kan du tænke over det du siger Ord forløser Begreber og ord kan give forståelse for svære følelser

Det er et ligestillet samvær Samtalerummet er herredømmefrit Der er en indforståethed Ingen vurdering, placering af skyld – snarere ”skyldsforladelse” ”Jeg er ikke den eneste” Fælles om at føle smerte Fælles om ønsket om indsigt og mod til at klare sin aktuelle situation bedre

Brug kroppen Fysisk aktivitet Massage

Erkend pres, stress, tab og sorg Lav en livslinie – før og efter sindslidelsens debut. Den sindslidendes liv og mit liv Hvad er mine symptomer på stress og hvad udløser dem? Hvordan kan jeg forstå mine følelser?

Tab og sorg At indse de personlige tab, som sindslidelsen har medført, kan være en forklaring på de mange følelser man har som pårørende Mange tab giver sorg

Kompetencer Ud fra erkendelse af pres og stress sættes der personlige grænser: Lær at sige NEJ – værn om egen integritet Kæmp mod skyldfølelse og dårlig samvittighed Lær at definere dit eget rum Lær at håndtere vrangforestillinger

Hvordan kan man som familie og venner bedst hjælpe?

Som pårørende er du: UNIK Kontinuiteten En del af processen frem mod recovery

Livskvalitet og trivsel Kvaliteten af vores relationer Vores forhold til os selv Økonomi, boligforhold Meningsfyldt beskæftigelse

At ”helbredelsesprocessen” ikke er en lineær proces Ved at forstå og indse: At ”helbredelsesprocessen” ikke er en lineær proces At det er vigtigt at være tilgængelig i nu’et Ansvaret er den sindslidendes At give personlig anerkendelse og stille krav og forventninger Ikke at påføre skyld At være med til at skabe mening

”Omsorgs bagsiden er ansvarstyveri. Jeg ved det, for jeg har begået det. I kærlighedens navn har jeg stjålet ansvar fra andre, for jeg vidste ikke, at ansvaret var deres eneste redning. Omsorgen var også en del af redningen, men det svære sted var at se, hvor omsorgen sluttede og blev til simpelt tyveri” (Et af de pårørendes mange dilemmaer)

Dilemmaet Et dilemma er en situation med to eller flere indbyrdes uforenelige alternativer, hvor et valg ikke kan føre til en tilfredsstillende løsning Brug beslutningsmodellen

Håbet Håb er ikke optimisme. Det er ikke en overbevisning om, at noget vil gå godt, men en vished om, at noget giver mening uden hensyn til, hvordan det går Václav Havel

Omdefiner dit syn på den sindslidende og se den sindslidende i sin egen ret Omdefiner og udvid dit normalitetsbegreb

Anerkendelse og forventning Det er gennem anerkendelse og forventning fra andre at mennesket vokser Den pårørendes opfattelse af den sindslidende er vigtig i den sindslidendes selvforståelse

Bak op om behandlingssystemet – også selv om det i perioder kan være svært Gør krav på at have en rolle! Stil krav – spørg til pårørendepolitik

Det gode forløb – fra et pårørende perspektiv Respekt Blive hørt Samtaler Alle parter skal involveres Tværsektoriel indsats Faglig kompetence Den rette medicin

”Bedre Psykiatris” 9 gode råd til pårørende Lyt til de syge Stil spørgsmål Respekter grænser Indhent viden om sygdom Tillad dig at have ønsker og behov Tag ansvar – ikke mindst for dig selv Få mod til på samme tid at holde af og holde afstand Vær åben Søg fællesskab med andre pårørende