1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente, fattighjælp osv. Ideologier stor betydning Socialdemokratiet får mere og mere indflydelse Fra 1920erne: Socialdemokratiet største parti 1933 Socialreformer : Udbygning af universel velfærdsstat pga. Højkonjunktur stærk arbejderklasse frygt for revolution (kold krig)
Økonomisk krise -> bevidsthed om velfærdsstatens udgifter Stadig tydelige ideologiske forskelle på partierne 1990erne-nu: Konkurrencestaten Globalisering -> øget fokus på konkurrenceevne -> svagere arbejderklasse Ældrebyrde -> fokus på arbejdsudbud frem for mere velfærd Velstandsstigning og individualisering -> mindre socialistisk arbejderklasse Ingen store ideologiske forskelle på partierne (forringelser af velfærd under S-SF-R-regering, selv SF stemmer nu for skattelettelser, og Enhedslisten stemmer for finanslov med meget lav offentlig vækst)
Politikerne har nu kun fokus på at administrere (ikke forbedre) den eksisterende velfærdsstat og at optimere konkurrenceevne Før var der en ideologisk og social kamp for bedre vilkår og retfærdighed. Nu er der i stedet hetz mod arbejdsløse (Dovne Robert, Fattig Carina osv.) Statens mål var før borgernes velfærd (har de det godt?). Nu er det kun om borgerne er nyttige arbejdere Politik handler ikke længere om ideologi, men om hvorvidt vælgerne har tillid til, at lederne er kompetente til at sørge for, at Danmark klarer sig i konkurrencen. Overvej selv om dette er et for dystert billede. Er det en overdrivelse?