Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition Indkomstdannelsesmodellen (fortsat – nu med skatter) Næste gang

Skattereformen Baggrunden for skattereformen. Den demografiske udvikling (færre personer i den arbejdsdygtige alder) Globaliseringen (større international mobilitet af arbejdskraften)

Skattereformen-arbejdskraftudbud Indkomsteffekt Substitutionseffekt To modsatrettede kræfter

Skattereformen IKKE direkte relateret til den aktuelle krise. Men bliver alligevel i debatten vurderet på, hvordan den påvirker beskæftigelsen her og nu.

Skematisk fremstilling af vækst og konjunkturudvikling Repetition – konjunkturer og økonomisk vækst Skematisk fremstilling af vækst og konjunkturudvikling

Repetition Komponenterne i Indkomstdannelsesmodellen

huskeliste BNP – værditilvækst Endogene og eksogene variable Model bestående af funktioner Multiplikatoren Den marginale forbrugstilbøjelighed (afgørende for multiplikatorens størrelse)

Indkomstdannelsesmodellen - fortsat Hidtil har vi antaget, at forbrugerne forbruger en vis andel,c, af deres samlede indkomst Y. Når vi har et system med skatter er det mere realistisk at se, hvor meget forbrugerne forbruger af deres disponible indkomst Yd

Den disponible indkomst

Konsekvens for forbrugsfunktionen Forbrugeren forbruger andelen c af deres disponible indkomst og sparer resten op.

Vores model med skatter (som i bogen side 247, men med flere mellemregninger)

Offentlig forbrug versus skatter og transfereringer Ændring i offentlig forbrug går direkte ind og påvirker ligevægtsindkomsten Ændring i skatter og transfereringer virker indirekte. 1) Først fører til til en ændring i indkomsten 2) Dernæst til en ændring i forbruget som er mindre end skatteændringen fordi en del vil blive sparet op.

Det offentlige budget SB = T – G – R (Definitorisk sammenhæng) Statsbudgettet skal ikke nødvendigvis balancere. Et længerevarende underskud kan give problemer i form af lavere kreditværdighed, men indtil videre ser vi bort fra dette forhold.

Ændringer i den samlede efterspørgsel (AE) som følge af ændringer i de eksogene variable. Nogle af disse eksogene variable er politisk bestemt. Vi taler her om finanspolitik.

Hvad er finanspolitikken. Eksempler?

”Det balancerede budget” Samtidig ændring af G og T med samme beløb. Hvorfor en positiv effekt på livevægtsindkomsten? Skyldes at forbrugerne opsparer en del af en skattelettelse. Og omvendt: Ved en skattestigning reducerer de ikke deres forbrug med hele beløbet.

Opsparing og Investering Investeringerne skaber deres egen opsparing

En model med indkomstskat Det nye i forhold til den tidligere model er, at skatterne er afhængige af indkomsterne i samfundet. Skatterne er nu en endogen variable, som vokser med stigende indkomster. Dette beskriver meget bedre det danske skattesystem.

Model med indkomstskat

Multiplikatoren uden og med indkomstskat 1/1-c Uden indkomstskat 1/1-c(1-t) Med indkomstskat Multiplikatoren bliver mindre med indførelse af indkomstskatten Multiplikatoren bliver mindre jo større t. Et samfund med en relativ høj marginal indkomstskat har altså en relativt lavere multiplikator

Automatiske stabilisatorer t ; marginale skattekvote s ; marginale opsparingskvote m ; marginale importkvote

Næste gang Nationaløkonomi på dansk kap 27 og 28 Pengepolitik i Danmark kap. 1.1og 1.5, kap 3.kap 4.1 og 4.4 Beskrivende Dansk økonomi kap. 6 Aflevering af afløsningsopgave 2.