1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger Bølgerne har bølgetoppe og bølgedale. Afstanden mellem to nabobølgetoppe (eller to nabobølgedale) omtales som lysets bølgelængde og betegnes med det græske bogstav lambda: λ En bølges amplitude er halvdelen af højdeforskellen mellem bølgedal og bølgetop; amplituden betegnes Α. Jo større amplituden er, desto kraftigere er lyset.

2 Drivhuseffekten Synligt lys Ultraviolet og infrarød stråling Vores øjne er indrettet til at kunne se lys i et bestemt bølgelængdeinterval. Angivet med enheden meter (m) går intervallet fra 0,000000380 m til 0,000000740 m. Normalt anvendes i stedet for enheden nanometer (nm), som er 10–9 m. Så ligger synligt lys i intervallet fra 380 nm til 740 nm. Ultraviolet og infrarød stråling Infrarød stråling er ikke rød, men ligger i bølgelængdeintervallet ved siden af det synlige lys og går fra 740 nm til 1 mm. Ultraviolet stråling er ikke violet, men ligger i bølgelængdeintervallet ved siden af det synlige lys og går fra 10 nm til 380 nm.

3 Drivhuseffekten Farver Hver farve svarer til et bølgelængdeinterval i det synlige område.

4 Drivhuseffekten Regnbuen I en regnbue er det synlige lys opdelt efter bølgelængde.

5 Drivhuseffekten Drivhuseffekten Synligt lys trænger næsten 100 % igennem farveløst glas. Når synligt lys rammer fx muld i bunden af drivhuset, bliver en stor del at lyset absorberet. Herved stiger muldens temperatur. Den opvarmede muld i drivhuset udsender stråling i IR-området. Denne stråling kan ikke slippe ud gennem glasset. Derfor bliver det varmere i drivhuset, når Solen skinner, men temperaturen stiger kun indtil, der igen er strålingsligevægt. Drivhusgasserne i atmosfæren har samme virkning som glasset i drivhuset. Det synlige lys slippes igennem, men IR-strålingen kan ikke så let slippe ud. Carbondioxid (CO2)og methan (CH4) er to vigtige drivhusgasser.

6 Drivhuseffekten Konsekvenser af global opvarmning I den fjerde rapport forudsiges: • Nogle lande i Afrika kan få halveret deres høstudbytte inden 2020. • Adgangen til ferskvand i Central-, Syd-, Øst- og Sydøstasien vil blive reduceres inden 2050. • Inden 2020 vil biodiversiteten i Great Barrier Reef uden for Australien være reduceret signifikant. • I Europa vil der komme flere oversvømmelser, og i Sydeuropa vil øgede temperaturer og tørke give reduceret tilgang af drikkevand og vandkraft, samt føre til reduceret turisme og reducerede høstudbytter. • Temperaturstigning vil give lavere grundvandstand i Amazonas, og føre til at de østlige dele af regnskoven erstattes af savanne. • Høstudbytterne i Nordamerika reduceres med 5-20 % i løbet af de første tiår, men forskelligt fra region til region. • Ismængderne i polarområderne reduceres, noget som fører til store ændringer i økosystemerne. • Lavtliggende øer vil på grund af stigende havniveau i stigende grad være udsat for oversvømmelser.

FNs anbefalinger…

7 FN’s klimapanel Forslag til hindring af en fremtidig klimakatastrofe I den fjerde rapport foreslås: • Energiproduktionen i kulfyrede kraftværker kan ændres til gasfyring, og antallet af kraftvarmeværker kan forøges. • Forøget anvendelse af kerneenergi og vedvarende energikilder (vandkraft, vindkraft, bølger, solenergi etc.). • Overgang til mere effektive motorer i bilerne. • Øget brug af hybridbiler, biodiesel, elektriske biler etc. • Mere effektiv belysning og bedre isolering af bygninger. • Integrerede solceller i bygninger. • Mere materiale– og energiøkonomisk industri. • Strengere krav til rensning i industrien. • Bedre håndtering af gødning og jord i landbruget, blandt andet for at reducere udslippet af CH4 og N2O. • Mere skov og anvendelse af træ som biobrændsel. • Mere og bedre anvendelse af affald som brændsel. Reduktion af affaldsmængde, fx ved genbrug og kompostering.