DANMARK OG ISLAND UNDER 1. VERDENSKRIG

DANMARK – før krigen Mistede 1864 hertugdømmerne – herunder Flensborg, hvorfra købmændene knyttede forbindelse til Hafnafjord Tokammersystem Rigsdagsvalg 1913 – ender med ministeriet Zahle (Rad. Venstre) Handler om ny forfatning Landbrugsland med industri (1870erne), andelsbevægelse. Stor eksport til UK og Tyskland Uenighed om forsvarspolitikken Socialdemokratiet – pacifistisk Radikale Venstre – pacifistisk Venstre – forsvarsvenlige Højre (1915 Konservative) – forsvarsvenlige Realistisk erkendelse af geopolitisk placering med grænse til europæisk stormagt

Ved krigens start 1914 Danmark holdes umiddelbart ude af krigen – særligt forhold til Tyskland Farvandene, indgangen til Østersøen Bånd til UK, herunder kgl., UK´s flåde lover ikke at provokere Scavenius udenrigsminister Smidig udenrigspolitik – Danmark ligger militært indenfor det tyske magtområde 2/8 1914 Tyskerne beder DK gøre sig klart, hvad danskerne vil gøre, hvis krigen udvikler sig i danske farvande 5/8 1914 UK går ind i krigen (Belgien) og beder DK spærre Storebælt med miner mod begge parter. DK accepterer og inddrager Lillebælt og Øresund. UK reagerer forstående.

MINEUDLÆGNINGEN ill.

BALANCEGANGEN EKSPORTEN 90% til UK (60%) og Tyskland (30%) Over 30% af importen kom fra Tyskland og ca. 17% fra UK. Mere end halvdelen af denne import kom over havet fra vest, og en engelsk blokade ville være fatal. U-BÅDSKRIGEN Fra februar 1917 erklærer Tyskland ensidigt uindskrænket u-bådsblokade mod alle skibe til de allierede. Danmark forsøger sig med en underhåndsaftale med tyskerne, men det bliver opdaget og trukket tilbage De allierede (UK) kræver store dele af den danske handelsflåde under sig – DK kan/vil ikke honorere kravene Eksporten til Tyskland vokser (mod kredit eller guld) Korn til Norge (mod salpeter) Fra 1917 og fremover falder varetilførslen til det halve Importregulering, rationalisering – stærkere stat Voldsom nedgang i husdyrhold og produktion Mangel på energi og varemangel i det hele taget Sortbørs- og kædehandel, voksende social ulighed, spændinger. Den nye forfatning vedtoges 1915 Uroen og de store problemer splittede borgfreden. 1918 vedtog man, at den nye Grundlov skulle gælde fra april 1918 og efterfølges af et valg. Radikale og Socialdemokratiet vandt i Folketinget.

DANSKERNE I SØNDERJYLLAND Ved krigsudbruddet arresteredes mange danske Alle mænd mellem 20 og 45år indkaldtes til militærtjeneste 30000 danskere kom til at gøre tjeneste ved fronten, bl.a. i skyttegravene. Godt og vel 5000 faldt. Tilfredshed med at Danmark blev holdt udenfor krigen. Efter krigen (1920) blev den nye grænse trukket mellem Danmark og Tyskland ud fra princippet om folkenes selvbestemmelsesret. Imens tjente nogle grupper (”Gullaschbaroner”) tykt den tyske varehunger og mangelen på konkurrence udefra. Især på konserves til skyttegravenes soldater Mange nyrige, pengerigelighed og voksende inflation

DEN SMUKKE Ø I NORD Den nye Rigsdag samles maj 1918 Island ikke tilfreds med aftalerne fra 1874 og 1903 Erhvervslivet udvikledes stærkt efter 1900 Islands neutralitet kunne komme i fare under krigen Danmark tilhænger af nationernes selvbestemmelsesret (Wilsons 14 punkter) Danmark villig til at komme islændingene i møde. Spørgsmålet blev taget op før Rigsdagen skulle samles. Ingen debat i Rigsdagen forud. Forhandlingerne skulle foregå i Island via et fællesudvalg C. Hage (Hdl..min.), J. C. Christensen (V), Borgbjerg (S), Erik Arup Konservative nægtede at deltage! Åbenhjertige, dramatiske drøftelser førte til enighed om udkastet til en FORBUNDSLOV Fælles konge Lige ret til bosættelse i hinandens lande Lige ret til fiskeri uden hensyn til bopæl (Færøerne) Dansk-islandsk nævn vedr. lovforslag af betydning for det andet land Danmark varetager Islands udenrigsanliggender Gensidig mulighed for revision i 1940

FREMTIDEN Aftalen blev godkendt i Altinget og ved efterfølgende folkeafstemning i Island Aftalen blev godkendt i Rigsdagen mod de konservatives stemmer 1/12 (Islands uafhængighedsdag) saluterer det danske krigsskib i Reykjaviks havn det Islandske flag. Kvinderne i Danmark fik stemmeret (via den nye Grundlov) Danmark solgte De Vestindiske øer til USA (1917) I 1920 fik Danmark en del af det tabte Sønderjylland tilbage. 1944 bliver Island en selvstændig stat Erla Ragnasdottir Georg Sveistrup April 2007