Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Christian Bugge Henriksen Institut for Jordbrugsvidenskab Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer Københavns Universitet Email: cbh@life.ku.dk af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Udviklingsprojekterne ”Kamdyrkning af majs” samt ”Videreudvikling af metoder til kamdyrkning af majs” Projektdeltagere: KU (tidl. KVL), LR, LDM og Sejet Planteforædling Bidragydere: Agrovo, Skinnerup Maskinstation, DJF-Bygholm og Jyndevad Forsøgsstation Finansiering: DFFE, Sejet Planteforædling, LDM, LR og KU af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 SPØRGSMÅL NR. 1: Er det vigtigt at kammene sættes op tidligt om foråret eller kan de ligeså godt sættes op samtidig med såningen? af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Forsøg med timing af kamsætning i økologisk majs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Forsøg med timing af kamsætning i økologisk majs Lokalitet Kamsætning Udbytte2005 (FE/ha) Udbytte2006 (FE/ha) Udbytte 2005-2006 (FE/ha) Taastrup (JB6) Tidligt forår 11.100 12.400 11.750 Samt. m. såning 10.400 12.600 11.500 Jyndevad (JB1) Tidlig forår 10.800 11.700 10.500 12.100 11.300 af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Kammene kan ligeså godt sættes op samtidig med såningen, men jorden SKAL være fugtig når kammene sættes op! af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 SPØRGSMÅL NR. 2: Bevirker den højere jordtemperatur at kammajsen kan sås tidligere? af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Nej, pga. den lavere minimum- temperatur skal der ikke sås for tidligt! ...men heller ikke for sent da majsen nyder godt af den højere maksimumtemperatur. Husk at kammajsen SKAL sås i fugtig jord! af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 SPØRGSMÅL NR. 3: Er det en fordel at anvende sildigere sorter til kammajs? af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Forsøg med sortsvalg til kammajs på Sejet Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Forsøg med sortsvalg til kammajs på Sejet Sort Foderværdi (kg TS/FE) Udbytte (FE/ha) Avenir 1.15 12.100 c Tassilo 1.12 15.200 a Companero 1.11 14.500 a Banguy 1.10 15.000 a Nescio 14.600 a NK Bull Justina 1.09 Morissat 1.20 13.500 b af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Forsøg med optimalt N-niveau til kammajs på Sejet Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Forsøg med optimalt N-niveau til kammajs på Sejet N-niveau (kg N/ha) Companero NK Bull Udbytte flad jord (FE/ha) Udbytte kam 40 14.500 13.100 13.600 14.000 80 14.700 15.400 14.300 120 14.400 14.800 14.900 160 15.300 15.000 200 14.200 af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Nej, men for middeltidlige sorter kan der måske spares på kvælstoffet samtidig med at der opnås højere udbytter! af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 SPØRGSMÅL NR. 4: Skal ukrudtet bekæmpes på samme måde som ved dyrkning på flad jord? af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 I konventionel majs bekæmpes ukrudtet på samme måde. I økologisk majs anbefales gasbrænder, stjernerullerenser samt tallerkenhypper/kamformer. Husk at kammens sider skal være lige og majsrækken skal sås midt på toppen af kammen! af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
SPØRGSMÅL NR. 5: Er det en fordel at placere gylle til kammajs? Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 SPØRGSMÅL NR. 5: Er det en fordel at placere gylle til kammajs? af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Agrovo’s gyllekamformer Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Agrovo’s gyllekamformer Nedfældertænder placerer gyllen 5-10 cm under jordoverfladen - Kamformer skubber jorden sammen i en kam oven over gyllestrengen af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Skinnerup’s gyllekamformer/kamsåmaskine Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Skinnerup’s gyllekamformer/kamsåmaskine Nedfældertænder placerer 1/3 af gyllen 23 cm under jordoverfladen - Forplov danner kam - Slanger placerer 2/3 af gyllen på kamsiderne - Hyppeplov danner stor kam som dækker gyllen - Kamsåmaskine pakker kammen og sår majsen af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Negativ effekt af gylleplacering i Jyndevad! Majs gødet med hhv. nedfældet Placeret gylle gav sammenkrøllede gylle t.v. og placeret gylle t.h. blade og vækststandsning af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Positiv effekt af gylleplacering i Taastrup? Juli: Kammajs med placeret gylle Oktober: Kammajs med placeret t.v. og nedfældet gylle t.h. gylle t.v. og nedfældet gylle t.h. af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Forsøg med placeret gylle til kammajs (*) Kun 80.000 planter pr. ha pga. såtekniske problemer Lokalitet og nedbør i maj md. Gylle Udbytte flad jord (FE/ha) Merudbytte Agrovo kam (FE/ha) Merudbytte Skinnerup kam (FE/ha) Taastrup (55 mm) Nedfld. 12.100 +600 +2.000 Placer. 13.100 -900 +300 Jyndevad (90 mm) 15.200 +800 - (*) 13.200 +1.200 (200 mm) +1.800 12.300 af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 En kam er ikke bare en kam! Agrovo kammen er relativt lav Skinnerup kammen er lidt højere og meget kompakt. og meget løsere. af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Placeret gylle til kammajs med og uden startgødning Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Placeret gylle til kammajs med og uden startgødning Lokalitet Startgødning (30 kg N + 15 kg P) Tørstof(%) Foderværdi (kg ts/FE) Udbytte (FE/ha) Taastrup (JB6) Med 33.1 1.18 13.200 Uden 34.5 1.10 13.700 Jyndevad (JB1) 37.2 1.19 12.000 39.1 1.13 11.800 af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Placeret gylle kan måske bevirke at startgødningen kan undværes og gødskningsbehovet reduceres, men metoderne til gylleplacering skal forbedres! af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Opdaterede anbefalinger: 1) Kløvergræssværen harves op eller fræses før pløjning 2) Gyllen nedfældes før pløjning 3) Jorden pakkes samtidig med pløjning eller straks efter 4) Evt. harvning foretages umiddelbart før kamsætning 5) Kamsætning og såning foretages i én arbejdsgang mens jorden er fugtig ved en jordtemperatur på mindst 8 grader 6) Der vælges sorter efter samme strategi som på flad jord 7) I økologisk majs opsættes kammene med kamformer og ukrudt bekæmpes med gasbrænder, stjernerullerenser og hypper/kamformer af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk
Hvordan får vi merudbytte i kammajs Hvordan får vi merudbytte i kammajs? Indlæg på Plantekongres 2007, Herning , 9.-10. januar 2007 Hvordan kommer vi videre? 1) Metoderne til gylleplacering skal forbedres 2) Muligheden for at spare på kvælstoffet og undvære startgødning skal undersøges nærmere 3) Fordele og ulemper ved kompakte kamme og løse kamme skal afklares af Chr. Bugge Henriksen, Institut for Jorbrugsvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, email: cbh@kvl.dk