Lektion 14 Penge, rente og økonomisk aktivitet 0. Diverse Re-repetition Repetitionsspørgsmål Penge, rente og økonomisk aktivitet Eksamensopgaverne ’Learning outcomes’ (bedre end en konklusion – tror jeg) Til hjemmebrug: re-repetition i bund (?)

0. Diverse Erstatningsgang onsdag d. 23.4? Læsning næste gang: Kapitel 22 og ’valutaafsnit’ i NB og BØ NationalBank bogen. Bemærk hvordan NB skelner mellem teori og empiri Virkelighedsnært – aktør, der har læst teorien – læs den! Husk hjemmeopgave, senest torsdag, kl. 8.00, d. 10.1. Jeg har ingen kommentarer til hjemmeopgave, men I må gerne maile spørgsmål, så offentliggør jeg svar på hjemmesiden. Artikler med til jer om finanspolitikken lige nu.

1. Re-repetition 1. Hvad sker der ved en momssænkning? Når momsen ændrer på prisen, er det så ikke et udbudschok (også mindre alarmerende kaldet ’stød’)? Og hvordan afgør man det? (Forvirrende at udbudskurven flyttes). Kun når de producerende virksomheders omkostninger direkte påvirkes, er der tale om et udbudschok. Det gør en moms ikke. En lavere moms sænker priserne i forhandlerledet og øger derigennem efterspørgslen = efterspørgsels-chok/stød, hvilket derefter øger udbudet.

1. Re-repetition 2. Vil miljøafgifter føre til et udbuds- eller et efterspørgselschok? Ikke noget lærebogssvar – vi skal tænke selv…

2. Repetitionsspørgsmål Hvorfor er det ikke kun mønter og sedler, der indgår i pengemængdebegrebet? Kan Nationalbanken fordoble pengemængden? Hvorfor prøver NB ikke at lade væksten i pengemængden følge væksten i økonomien? Er det ikke en god måde at styre inflationen på? (Jf. artiklen I fik med hjem).

2. Repetionsspørgsmål 5. Er det et argument imod dansk deltagelse i ØMU’en, at vi mister seigniorage - møntningsgevinsten? (Først hvad er seignorage? Hvad afhænger svaret af?) I 2004 har bankerne tilsammen 43,7 milliarder kr. i mønter og sedler (pengebasen), men pengemængden er på hele 699 milliarder kr. Hvordan kan det lade sig gøre?

3. Penge, rente og økonomisk aktivitet Sidste gang om ’penge’ Denne gang om sammenhængen mellem penge og rente, og penges og især rentens betydning for den økonomiske aktivitet Et meget (og unødigt) modeltungt kapitel Hvor et hovedspørgsmål er: Hvordan kan man ved hjælp af ISLM-modellen vise, at AD kurven ser ud, som den gør? Hvad er de politiske-økonomiske implikationer heraf? (Et retorisk spørgsmål). I selvsving… Det vil I IKKE blive spurgt om til eksamen

3. Penge, rente og økonomisk aktivitet – en oversigt Hvad er den korte og lange rente? a. Hvad er en obligation? Hvad bestemmer ’rentens’ højde i Danmark? Hvorfor er renten vigtig for den økonomiske aktivitet? Hvad er pengepolitik? Hvad bestemmer pengeefterspørgslen?

3. Penge, rente og økonomisk aktivitet – en oversigt Hvordan kan pengepolitikken mildne problematiske udbuds- og efterspørgselschok? Hvordan kan penge- og finanspolitik i kombination gøre det? Hvordan kan der opstå konflikt mellem penge- og finanspolitik? (ISLM) Og et kritisk spørgsmål til bogen: Kan NB styre pengemængden?

3.1 Hvad er den korte og lange rente? ’Renten’ er ’prisen’ på penge, som man låner ’Renten’ er økonomslang for ’rentestrukturen’ = forholdet mellem alle renter – fra Nationalbankens rentesatser til 30-årige lån Normalt skelner vi mellem to renter - den korte og den lange

3.1.1. Hvad er den korte rente? Den korte rente er renten på kortfristede lån Nationalbanken har tre korte renter: diskontoen (signalrenten) på 4 %, foliorenten på samme sats, og udlånsrenten/renten på indskudsbeviser, som er 4,25 % Den sidste er vigtigst og er den korte rente, da den bestemmer bankernes omkostninger, som skal dækkes ind af deres udlånsrente

3.1.2 Hvad er den lange rente? Den lange rente er renten på langsigtede lån som obligationer, men her statsobligationer Eksempelvis Danske Stat, 2017, 4 % pålydende rente, købskurs 99,69 – salg 99,84 Den direkte rente er 4%/99,69 – dvs. lidt mere end 4 % Jo lavere kurs, jo højere rente – dvs. I skal huske: kurs op, rente ned og omvendt Ved at sælge obligationer mindsker NB pengemængden og omvendt

3.1.2 Hvad er den lange rente? Kursen varierer med udbudet og efterspørgslen efter obligationer – stor efterspørgsel presser kursen (prisen på obligationen) op, og dermed renten ned (og omvendt) Hvis kursen bliver 101, bliver renten mindre end 4 % Dvs. kursen kan godt blive højere end 100 – alt afhængig af det generelle renteniveau

3.1.2 Hvad er den lange rente? Obligationer tidligere centrale til eksamen, fordi man antog, at NB satte den lange rente I dag er den rente markedsbestemt (?), hvor NB er en af mange aktører, og hvor NB primært anvender obligationer til at øge eller mindske pengemængden Men det påvirker selvsagt obligationskursen, når så stor en aktør går på banen… Den lange rente den økonomisk set mest vigtige (når økonomer siger ’renten falder’ – ofte den vi mener, men i radio/T-avisen den korte rente).

3.1.3 Hvad er sammenhængen mellem den korte og lange rente? Men hvad er sammenhængen mellem den lange og korte rente? Der er ikke rigtig nogen… De kan gå i hver sin retning… NB: p. 87-89 Lange renter påvirket af inflation og andres landes lange renter (følger hinanden tæt) Rentespænd i 1982 på 12 % ift. Tyskland!

3.2 Hvad bestemmer rentens højde? Den korte rente styrer NB – ved at styre, hvad bankerne kan låne penge til, styres, hvad de kan låne penge ud til Og NB styrer efter ECB’s (?) korte rente, som er 4 % p.t., fordi NB ’sætter’ renten ud fra hensynet til en stabil kronekurs (hvorfor forklares næste gang) – fastkurspolitik Og ikke ud fra økonomisk aktivitet og inflation i Danmark EU? England? Sverige? USA? (de har alle flydende valutakurser).

3.2 Hvad bestemmer rentens højde? Både ift. den korte og lange rente er der en renteforskel på ca. 0,25% = et rentespænd ift. Euroland Hvorfor? Diskuterer vi næste gang. Dvs. to spørgsmål I kan tænke over til næste gang: hvorfor skygger Nationalbanken ECB’s rente, og hvorfor er der et rentespænd? (Det sidste klassisk eksamensstof).

3.2 Hvad bestemmer rentens højde? Den lange rente er som sagt markedsbestemt, men hvad bestemmer markedets udbud og efterspørgsel? I høj grad den generelle økonomiske aktivitet, inflation og udlandets rente. Direkte rente på et 30årigt byggelån er 5,2 %. Hvorfor er renten på byggelån så meget højere end for statsobligationer?

3.3.Hvorfor er renten vigtig for den økonomiske aktivitet? Påvirker en række økonomiske størrelser Og til eksamen er det vigtigt at holde styr på hvilke I dette kapitel primært investeringerne Men hvis det handler om den generelle efterspørgsel – også forbrug, fordi formuen påvirkes Også vigtig for valuta etc., men tager vi næste gang (’valutakanalen’)

3.3.1 Effekten på investeringerne (figur 21.4) MD MS0 MS1 ID E0 i0 A i0 Rate of Interest Rate of Interest B E1 i1 i1 I M0 M1 I0 I1 Quantity of Money Investment expenditure (i). Pengeefterspørgsel og - udbud (ii). Investeringsfunktionen

3.3.2 Investeringernes effekt ”Investerings-kanalen” (p. 96, NB) Fald i den lange rente Øgede investeringer Øget økonomisk aktivitet Øget inflation Ikke kun erhvervsinvesteringer, også privates lån til køb af varige forbrugsgoder, hus m.v. (studier peger på byggeinvesteringer påvirkes mest af renteændringer, men til eksamen tænker vi på maskininvesteringer)

3.3.3 Effekten af renten på forbruget ”Forbrugskanalen” Fald i den lange rente Voksende formue (kursstigninger) Øget forbrug Øget økonomisk aktivitet Øget inflation Husk den omvendte sammenhæng mellem kurs og rente. Lavere rente fører til kursstigninger => øget formue, værdistigning på hus => øgede forbrugsmuligheder (meget vigtigt – formueeffekten).

3.4 Hvad er pengepolitik? I DK ikke at styre pengemængden I DK: At lade den korte rente følge ECB’s med et vist spænd Pengepolitik = (kort)rentepolitik = valutapolitik (hensynet til kronekursen) Modelmæssigt sættes renten på følgende vis:

Bestemmelse og ændring af den korte rente (fig. 21.3) Ved at ændre renten påvirkes pengeudbud og efterspørgsel => nyt ligevægtspunkt

3.5 Hvad bestemmer pengeefterspørgslen? En mellemregning – ikke et mundtligt eksamensspørgsmål Efterspørgsel efter penge: transaktionsmotivet forsigtighedsmotivet spekulationsmotivet

3.5 Hvad bestemmer pengeefterspørgslen? Efterspørgslen efter penge som funktion af Renteniveauet (lavere rente -> øget efterspørgsel efter penge) Indkomstniveauet (højere indkomst -> øget…) Prisniveauet (højere priser -> øget efterspørgsel efter penge. Og hvis pengemængden ikke øges -> højere rente).

3.5 Hvad bestemmer pengeefterspørgslen? Den sidste kausalitet anvender bogen meget – rigtig – alt andet lige – men hvad alt andet ulige: hvis pengemængden bare tilpasser sig de øgede priser? Her antager bogen indirekte, at pengemængden kan holdes konstant = styres.

3.6. Pengepolitik og chok Den danske pengepolitik er ’impotent’ (fagterm!) Dvs. at man slet ikke anvender pengepolitikken til at gøre noget ved chok Men renten kan i England hæves og sænkes og herved regulere den økonomiske aktivitet Høj konjunktur: tendens til højt renteniveau Lav konjunktur: tendens til lavt renteniveau Selvregulerende kræfter?

3.7 Penge og finanspolitik og chok Hvis den økonomiske aktivitet er for lav, så kan man i princippet sænke renten og føre ekspansiv finanspolitik på samme tid (og omvendt ved en overophedet økonomi) Husk i DK kun finanspolitik! Stadig problemer med timing osv. Og: Hvis det fører til en øget inflation, så kan det føre til højere renter – både markedsmæssigt og gennem NB Hvad nu hvis målkonflikt? (NB, p. 133-134). Her kan ISLM anvendes… Lidt historie om ISLM…

3.8 ISLM (21. A.6 og A.7)

3.8 ISLM i ord ISLM-modellen udtrykker nogle vigtige sammenhænge om finans- og pengepolitik: 1. At en ekspansiv finanspolitik øger efterspørgslen og dermed indkomsten. 2. At det kan føre til en højere rente, hvilket fortrænger investeringerne (finansiel fortrængning (crowding-out)). [Sig lidt mere] 3. At en lavere rente får de private investeringer og dermed efterspørgslen og indkomsten til at stige.

3.8 ISLM 4. Hvis man kombinerer en ekspansiv finanspolitik med en samtidig rentesænkning, så får finanspolitikken en større gennemslagskraft. 5. At penge- og finanspolitik kan trække i hver sin retning (den ene lemper, og den andre strammer). 6. Der er derfor behov for en koordinering af finans- og pengepolitikken. (Sker det i dag i Danmark? I EU?). Hvilken status har ISLM til eksamen?

3.9. Kan NB styre pengemængden? Bogen (og ISLM) giver klart det indtryk, at NB kan styre pengemængden, men har valgt at lade være, men forklarer ikke hvorfor det undlades… NB: ’centralbank…ikke kan kontrollere pengemængden’ men kun ’pengebasen’ (p. 128). Derfor er svaret ’nej’! M1,2,3 osv. kan højest styres indirekte gennem den korte rente Derfor: glem pengemængden! Og husk renten!

4. Eksamensopgaverne Opg. 3, p. 102 – lidt dum opgave, fordi den får jer (og mig) til at rode mikro- og makro sammen. Findes der et basisfødevaremarked? I skal lade som om, men vigtigt at anden del er ’makro’ – dvs. analysere effekterne af et øget efterspørgsel (flere forbliver i mikro-universet) Opgave 1, p. 91 – gruppearbejde og aflever skriftligt

5. ’Learning outcomes’ Sammenhængen mellem: obligationskurser og renten renten og den generelle efterspørgsel Penge- og finanspolitik kan stabilisere økonomien, men forkerte politikker kan forværre økonomiens tilstand Nationalbankens primære målsætning er at holde en fast kronekurs – det må rente og pengemængden tilpasse sig… Målsætningen overholdes ved at følge ECB’s korte rente med et lille rentespænd

6. Re-repetition Hvad sker der med SRAS(upply), når lønningerne stiger – svarende til et udbudschok? (kurve 18.6) Lønningerne betragtes alene som en omkostning. Derfor betyder de højere lønninger, at det er dyrere for virksomhederne at producere varerne. Derfor reducerer de produktionen. Det vises grafisk ved at flytte udbudskurven til venstre.

6. Re-repetition

6. Re-repetition

6. Re-repetition Fortolkning af forklaring i bog (p. 411). Hvis inputpriser stiger -> profitabilitet ned -> enten en indskrækning af produktionen eller prisstigninger -> det kan illustreres med et skift i SRAS-kurven opad (fastholdes produktionen Y0, kan det kun ske til en højere pris. Eller man indskrænke produktion, så man kan producere til en lavere pris og undgå en del af prisstigningen). Hvis diagrammet kombineres med en AD-kurve, så vil en højere pris, give en lavere efterspørgsel og dermed også en lavere produktion.

6. Re-repetition 2. Hvad sker der med AE-kurven, når priserne stiger? (kurve 18.1) Hvis priserne skifter til et højere niveau, så påvirkes formue- og eksporteffekten negativt, og renten stiger -> AE falder. Grafisk beskrives det ved, at AE-kurven skydes nedad.

The AD Curve and the AE Curve (18.2) AE = Y AE0 E0 AE1 E1 AE2 E2 Desired Expenditure 45o Y2 Y1 Y0 Real National Income [GDP] [i]. Aggregate expenditure E2 P2 Price Level E1 E0 P1 P0 AD Y2 Y1 Y0 Real National Income (GDP) [ii]. Aggregate Demand

6. Re-repetition 3. Hvad sker der med AD(emand) kurven, når priserne stiger pludseligt? Intet – kurver ligger fast ved prisskift. I stedet bevæger vi os på kurven, fordi priserne er bygget ind i AD – dvs. til en højere pris svarer en lavere efterspørgsel. Kun direkte skift i efterspørgslen (chok) kan flytte AD-kurven (eksportfald, øget offentligt forbrug osv.).