Holdundervisning i uge 10. Rational Choice Institutionalisme (RCI) Baggrunden for RCI: Downs’ analyse RCI-modellens grundtræk Institutionerne, RCI og fangernes dilemma Effekterne af institutioner: Case (præsidenternes magt)

1. Baggrunden for RCI: Downs’ analyse Økonomernes problem: Økonomiske teori antager implicit, at regeringens funktion er/ burde være at maksimere den sociale velfærd. Politikerne med regeringsmagt er en slags altruister. Vanskelighed: Hvad skulle regeringens motiv være til at agere altruistisk?

Downs rationelle model: Elementer (= Schumpeters elitisme): Regeringen (government): Aktøren, som kan tvinge alle andre aktører i samfundet til at gøre noget, som de ikke ville have gjort af sig selv. Demokrati: To eller flere partier kæmper om magten ved periodiske valg. Politisk parti: Et hold af mennesker, som søger valg alene på grund af indkomst, prestige og magt.

Downs’ centrale hypotese: Politiske partier Politiske partier i et demokrati formulerer politikker alene med det formål at vinde stemmer. Deres sociale funktion (= at gennemføre politikker via regeringsmagten) er et biprodukt af de valgtes private motiver.

Ufoldkommen viden/omkostningsfyldt information Influerer på strukturen for næsten enhver social institution. Betyder, at Partierne ikke præcist ved, hvad borgerne ønsker. Borgerne ikke altid ved, hvad regeringen eller dens opposition har gjort. Informationen for at fjerne begge typer uvidenhed er omkostningsfyldt.

Ideologi I Hvorfor har partierne så en ideologi? Ufuldstændig viden er nøglefaktoren: Partiideologier fjerner det at skulle sammenholde ethvert politisk spørgsmål med vedkommendes egne vision om ”det gode samfund”. Det betyder, at han/hun kan stemme ved at sammenligne ideologier i stedet for politikker. Svarer til, at produkter via reklame og branding bliver lettere at adskille for forbrugerne.

Ideoligi II Partier opfinder en ideologi m.h.p. at tiltrække stemmer fra de vælgere, som har et ønske om at nedskære ”valgomkostningerne” ved at stemme ideologisk. Når et parti har placeret dets ideologi på markedet, kan det ikke pludselig opgive den eller radikalt ændre den. Partierne må samtidig have forskellige ideologier, da det er vigtigt med produktdifferentiering, således at partierne kan skille sig ud fra rivalerne.

Partier kan ikke radikalt ændre deres ideologi

2. RCI-modellens grundtræk Simpel rational choice institutionalistisk model: Individuelle aktører har præferencer, indgår i institutioner, hvilket begrænser deres adfærd og giver et bestemt udfald m.h.t. deres handlinger.

Analysefelter: 1) Indebærer et mikrofundament til analysen af institutioner – udgangspunktet er et sæt af individer, som antages at have et sæt veldefineret sæt af interesser. 2) Anvendelsesområderne er mange for RCI-analyser: lovgivningsprocessen domstolenes rolle valghandlinger handelspolitik bureaukratiernes rolle EU’s landbrugspolitik internationalt samarbejde klimapolitik

En RCI baseret bog:

Barry Weingast – rational choice institutionalism Rational choice er meget dominerende i amerikansk statskundskab – hvorfor det? Barry Weingast – rational choice institutionalism Professor på Stanford University

Grundlæggende spørgsmål i den forbindelse: 1) hvem er aktørerne (et individ, en gruppe, en organisation)? 2) hvilke præferencer (ønsker/interesser) har aktørerne? 3) hvad gør aktørerne faktisk (strategier/handlinger)? Overvej problemerne med at betragte en organisation som én aktør

Antagelser om præferencernes anatomi De formelle krav: eksogent givne komplette og transitive (dvs. med klar hierarkisk struktur) konsistente De substantielle krav: overvejende styret af egeninteressen som regel med fokus på materielle goder kan evt. også omfatte altruistiske (religiøse) præferencer

Der stilles i princippet store krav til at være nyttemaksimerende: Perfekt information – men der er grænser for, hvor meget en rationel person vil anvende på at få de sidste informationer – der kan også være forskellige vurderinger af nytte her og nu og i fremtiden Derfor: Realisme – ”bounded rationality” og ”satisficing” – Herbert A. Simon Hvorfor er en ”satisficing” adfærd mere rationel end en ”optimicing” adfærd?

Herbert A. Simon er har fået Nobelprisen 1916-2001. Fik Nobelprisen i 1978 for forskning i beslutningsprocesser i store organisationer

3. Institutioner og RCI Institutioner: Abstrakt definition: menneskeskabte begrænsninger for menneskelig handling Fokus: Formelle regler og organisationer Spørgsmål: Hvis der sker ændringer m.h.t. aktører eller institutioner (strategier, information, opbygning osv.) – hvad sker der så?

Hvorfor findes institutioner? Det korte svar: De forskellige parter har ofte behov for institutioner for at få fat i de fordele, der er ved at samarbejde. Uden institutioner står individerne ofte overfor et socialt dilemma, dvs. i en situation, hvor individerne på grund af deres adfærd alle stilles ringere end uden samarbejde. Kritik: Funktionalistisk svar på, hvorfor der findes institutioner – men hvad med ikke-intenderede konsekvenser af institutioner?

Fangernes dilemma -det klassiske sociale dilemma-spil: Hvis begge spillere følger deres kortsigtede incitament til at snyde, ender de begge med at blive stillet ringere. Rigtigt designede institutioner giver derimod individerne incitamenter til at samarbejde. De kan give spillerne et ”credible commitment” om, at de vil samarbejde.

Samarbejder Snyder 1,1 -1,2 2,-1 0,0 (Nash-ligevægt) Hvordan kan fangernes dilemma anvendes til at illustrere international klimapolitik?

Anvendeligheden af fangernes dilemma-spillet To antagelser begrænser fangernes dilemma-spillets anvendelighed i den virkelige verden, idet alt tilsyneladende skal være offentligt kendt: 1) Det er klart, hvornår der er tale om snyd. 2) Når nogen snyder, er det klart for alle, hvem der snyder.

I den virkelige verden er det anderledes: A) Her er der ofte ikke enighed om, hvad der er snyd B) Der er heller ikke enighed om, hvordan der skal samarbejdes. C) Og selv om der er enighed om, hvad der er snyd, er der langt fra altid let at opdage snyd. D) I det internationale system vil man se masser af forsøg på at skjule snyderi. Her kommer institutionerne ind! De skal sikre samarbejdet i en situation med usikkerhed om, hvem der snyder. En tredje instans, som sikrer en selvforstærkende mekanisme m.h.p. at straffe snydere.

Kollektiv handling og free-riding Institutioner på et område kan være til alles gavn, men er der incitamenter til at skabe dem? Mancur Olson (1965), The Logic of Collective Action. Hvis alle får andel i godet, hvorfor så bære omkostningerne ved at deltage? Mest rationelt at blive free-rider. Nøglen til kollevtiv handlen: Selektive incitamenter (private goder).

Mancur Olson 1932-1998. University of Maryland.

4. Effekterne af institutioner – Case Case: Forholdet mellem den udøvende magt (præsidenten) og den lovgivende magt (”parlamentet”) i USA og Latinamerika (”presidentialismo”) USA: Kun medlemmer af Kongressen kan officielt foreslå lovgivning, men præsidenten kan nedlægge veto mod denne lovgivning Modellen: Vi antager en enstydig politisk dimension (fx højre-venstre) med forskellige ideale policy præferencer: Status quo = Q Præsidenten = E Lovgivningsmagten (medianlovgiveren) = L Så langt præsidenten vil gå, før han nedlægger veto, således at Q bliver stående = E(Q) -----------Q-------E-------E(Q)------Veto---------------L-----------

Kongressen vedtager lovgivning lig med E(Q) -----------Q-------E-------E(Q)------Veto---------------L Resultat: Kongressen vedtager lovgivning lig med E(Q) Lovgivningen i USA bliver et kompromis mellem præsidentens og Kongressens præferencer

Latinamerika (Chile): Præsidenten har større magt end i USA Præsidenten kan præsentere lovgivningsmagten for et take-it-or-leave-it forslag. Det betyder, at han kan få gennemført E i stedet for E(Q) som i USA: Situation: Præsidenten tæt på Q: -----------Q-------E-------E(Q)----------------------L----------- Parlamentet kan blokere E, men ender så med Q. I latinamerikanske lande kan præsidenter agere ”valgte diktatorer” (og endda ende som uvalgte ditto) Man BEHØVER ikke alle mulige henvisninger til særlig sydamerikansk kultur, politiske normer osv. En simpel RC-analyse gør det.

Presidentialisimo i praksis:

Perspektiverng af rational choice institutionalismen 1) Toneagivende inden for statskundskaben (især i USA) – egne tidsskrifter, konferencer etc. 2) Også heftigt debatteret og kritiseret (især i Europa) 3) Fronterne er blødt op de senere år – større grad at teori-pluralisme –anvendes sammen med andre retninger