1 Holdundervisning i uge 7. Hold 4,5 og 6 (hum.bach) Rational Choice Institutionalisme (RCI) 1.Downs’ analyse 2.RCI-modellens grundtræk 3.Institutionerne,

Præsentationer af emnet: "1 Holdundervisning i uge 7. Hold 4,5 og 6 (hum.bach) Rational Choice Institutionalisme (RCI) 1.Downs’ analyse 2.RCI-modellens grundtræk 3.Institutionerne,"— Præsentationens transcript:

1 1 Holdundervisning i uge 7. Hold 4,5 og 6 (hum.bach) Rational Choice Institutionalisme (RCI) 1.Downs’ analyse 2.RCI-modellens grundtræk 3.Institutionerne, RCI og fangernes dilemma 4.Effekterne af institutioner: Case 1 (præsidenternes magt) 5.Case 2 (domstolens rolle) 6.Perspektivering af rational choice institutionalismen

2 2 1. Downs’ analyse Økonomernes problem: Økonomisk teori har aldrig integreret offentlig politik i en samlet generel ligevægtsteori. Økonomiske teori antager implicit, at regeringens funktion er/ burde være at maksimere den sociale velfærd. Politikerne med regeringsmagt er en slags altruister. Vanskelighed: Hvad skulle regeringens motiv være til at maksimere den?

3 3

4 4 Downs rationelle politisk-økonomiske model: Elementer (= Schumpeters elitisme) i modellen: Regeringen (government): Aktøren, som kan tvinge alle andre aktører i samfundet til at gøre noget, som de ikke ville have gjort af sig selv. Demokrati: To eller flere partier kæmper om magten ved periodiske valg. Politisk parti: Et hold af mennesker, som søger valg alene på grund af indkomst, prestige og magt.

5 5 Downs’ centrale hypotese: Politiske partier i et demokrati formulerer politikker alene med det formål at vinde stemmer. Deres sociale funktion (= at gennemføre politikker via regeringsmagten) er et biprodukt af de valgtes private motiver. = En virksomhedsejer, der sælger politikker for stemmer i stedet for produkter for penge. Man kunne ikke på forhånd gå ud fra, at denne adfærd er socialt betinget.

6 6 Relationen mellem demokratisk valgt regering og borgerne er kendetegnet ved: Regeringen forventer, at vælgerne stemmer i overensstemmelse med (a) ændringerne i deres indkomstnytte og (b) oppositionspartiernes strategier. Vælgerne stemmer i overensstemmelse med (a) ændringerne i deres indkomstnytte af regeringens aktiviteter og (b) oppositionens alternativer.

7 7 Ufoldkommen viden/omkostningsfyldt information Influerer på strukturen for næsten enhver social institution. Betyder, at 1.Partierne ikke præcist ved, hvad borgerne ønsker. 2.Borgerne ikke altid ved, hvad regeringen eller dens opposition har gjort. 3.Informationen for at fjerne begge typer uvidenhed er omkostningsfyldt.

8 8 Ideologi I Hvorfor har partierne en ideologi? Svar: Ufuldstændig viden er nøglefaktoren. Det betyder, at han/hun kan stemme ved at sammenligne ideologier i stedet for politikker. Svarer til at produkter via reklame bliver lettere at adskille for forbrugerne.

9 9 Ideologi II Hvorfor opfinder partierne en ideologi? Tiltrækker stemmer fra de vælgere, som har et ønske om at nedskære omkostningerne ved at stemme ideologisk. Når et parti har placeret dets ideologi på markedet, kan det ikke pludselig opgive den eller radikalt ændre den. Det forudsætter, at partierne kan placeres på en højre-venstre-skala.

10 10 Lobbyisme I En lobbyist må altid være velinformeret. Omkostningerne i den forbindelse er relativt høje. Der er alligevel rationelt at afholde disse omkostninger, fordi det giver lobbyisten mulighed for at udøve indflydelse på et sandsynligvis relativt begrænset område.

11 11 Lobbyisme II Det er langt færre producenter end forbrugere. Derfor er en demokratisk regering biased til fordel for producentinteresserne. Det skyldes ikke apati hos forbrugerne, men rationel uvidenhed. Lobbyisme er effektiv i et demokrati, netop fordi alle berørte aktører – udbyttere, udbyttede og regeringen – udviser en rationel adfærd.

12 12 2. RCI-modellens grundtræk Simpel rational choice institutionalistisk model: Individuelle aktører har præferencer indgår i institutioner hvilket begrænser deres adfærd og giver et bestemt udfald m.h.t. deres handlinger

13 13 Analysefelter: 1) Indebærer et mikrofundament til analysen af institutioner – udgangspunktet er et sæt af individer, som antages at have et sæt veldefineret sæt af interesser. 2) Anvendelsesområderne er mange for RCI-analyser: lovgivningsprocessen domstolenes rolle valghandlinger handelspolitik bureaukratiernes rolle EU’s landbrugspolitik internationalt samarbejde klimapolitik

14 14 Barry Weingast – rational choice institutionalism Professor på Stanford University

15 15 Grundlæggende spørgsmål i den forbindelse: 1) hvem er aktørerne (et individ, en gruppe, en organisation)? 2) hvilke præferencer (ønsker/interesser) har aktørerne? 3) hvad gør aktørerne faktisk (strategier/handlinger)?

16 16 Antagelser om præferencernes anatomi De formelle krav: eksogent givne komplette og transitive (dvs. med klar hierarkisk struktur) konsistente De substantielle krav: overvejende styret af egeninteressen som regel med fokus på materielle goder kan evt. også omfatte altruistiske (religiøse) præferencer

17 17 Der stilles i princippet store krav til at være nyttemaksimerende: Perfekt information – men der er grænser for, hvor meget en rationel person vil anvende på at få de sidste informationer – der kan også være forskellige vurderinger af nytte her og nu og i fremtiden Derfor: Realisme – ”bounded rationality” og ”satisficing” – Herbert A. Simon

18 18 Herbert A. Simon 1916-2001. Fik Nobelprisen i 1978 for forskning i beslutningsprocesser i store organisationer

19 19 3. Institutioner, RCI og fangernes dilemma Institutioner: Abstrakt definition: menneskeskabte begrænsninger for menneskelig handling Fokus: Formelle regler og organisationer Spørgsmål: Hvis der sker ændringer m.h.t. aktører eller institutioner (strategier, information, opbygning osv.) – hvad sker der så?

20 20 Hvorfor findes institutioner? Det korte svar: De forskellige parter har ofte behov for institutioner for at få fat i de fordele, der er ved at samarbejde. Uden institutioner står individerne ofte overfor et socialt dilemma, dvs. i en situation, hvor individerne på grund af deres adfærd alle stilles ringere end uden samarbejde. Kritik: Funktionalistisk svar på, hvorfor der findes institutioner – men hvad med ikke-intenderede konsekvenser af institutioner?

21 21 Fangernes dilemma er det klassiske sociale dilemma, selv om der findes mange andre: Hvis begge spillere følger deres kortsigtede incitament til at snyde, ender de begge med at blive stillet ringere. Rigtigt designede institutioner giver derimod individerne incitamenter til at samarbejde. De kan give spillerne et ”credible commitment” om, at de vil samarbejde.

22 22 A SamarbejderSnyder B Samarbejder1,1-1,2 Snyder2,-10,0 (Nash-ligevægt)

23 23 Anvendeligheden af fangernes dilemma-spillet To antagelser begrænser fangernes dilemma-spillets anvendelighed i den virkelige verden, idet alt tilsyneladende er offentligt kendt: 1) Det er klart, hvornår der er tale om snyd. 2) Når nogen snyder, er det klart for alle, hvem der snyder.

24 24 I den virkelige verden er det anderledes: A) Her er der ofte ikke enighed om, hvad der er snyd B) Der er heller ikke enighed om, hvordan der skal samarbejdes. C) Og selv om der er enighed om, hvad der er snyd, er der langt fra altid let at opdage snyd. D) I det internationale system vil man se masser af forsøg på at skjule snyderi. Her kommer institutionerne ind! De skal sikre samarbejdet i en situation med usikkerhed om, hvem der snyder. En tredje instans, som sikrer en selvforstærkende mekanisme m.h.p. at straffe snydere.

25 25 Kollektiv handling og free-riding Institutioner på et område kan være til alles gavn, men er der incitamenter til at skabe dem? Mancur Olson (1965), The Logic of Collective Action. Hvis alle får andel i godet, hvorfor så bære omkostningerne ved at deltage? Mest rationelt at blive free-rider Nøglen til kollevtiv handlen: Selektive incitamenter (private goder)

26 26 Mancur Olson 1932-1998. University of Maryland.

27 27 4. Effekterne af institutioner – Case 1 Case: Forholdet mellem den udøvende magt (præsidenten) og den lovgivende magt (”parlamentet”) i USA og Latinamerika (”presidentialismo”) USA: Kun medlemmer af Kongressen kan officielt foreslå lovgivning, men præsidenten kan nedlægge veto mod denne lovgivning Modellen: Vi antager en enstydig politisk dimension (fx højre- venstre) med forskellige ideale policy præferencer: Status quo = Q Præsidenten = E Lovgivningsmagten (medianlovgiveren) = L Så langt præsidenten vil gå, før han nedlægger veto, således at Q bliver stående = E(Q) -----------Q-------E-------E(Q)------Veto---------------L-----------

28 28 -----------Q-------E-------E(Q)------Veto---------------L- Resultat: Kongressen vedtager lovgivning lig med E(Q) Præsidentens manglende institutionelle mulighed for at stille forslag begrænser vedkommendes indflydelse.

29 29 Latinamerika (Chile): Præsidenten har større magt end i USA Præsidenten kan præsentere lovgivningsmagten for et take-it- or-leave-it forslag. Han kan derfor få gennemført E i stedet for E(Q) som i USA: Situation 1: Præsidenten tæt på Q: -----------Q-------E-------E(Q)----------------------L----------- Parlamentet kan blokere E, men ender så med Q. Præsidenten får gennemført sin vilje 100% pga. muligheden for at stille forslag. =Institutionelle indretninger kan få ganske stor betydning for den førte politik. Modellerne kan sagtens overføres til andre situationer og politiske systemer.

30 30 4. Effekterne af institutioner: Case 2 (domstolens rolle) En række domme af USA’s højesteret udvidede i begyndelsen af 1970’erne betydningen af Civil Rights Act fra 1964. Hvorfor gjorde en højesteret domineret af konservative dommere det? Èn forklaring er, at den amerikanske højesteret agerede strategisk for at undgå en endnu større udvidelse af borgerrettighederne via ny lovgivning i Senatet. Den ideale position for den konservative højesteret = J Politisk status quo i form af borgerretsloven fra 1964 = A Den ideale position for filibusteren = f Median senatorens ideale position = M Modellen: -----J-----A------------f------------f(A)----------M---------- En filibuster kan kun stoppes af 2/3’s flertal i Senatet.

31 31 -Domstolenes rolle 1) Som det ses af modellen er Kongressen i 1970’erne langt mere liberal end Kongressen i 1964, da den vedtog borgerrettighedsloven. 2) Der var tegn på, at Kongressen ville vedtage lovgivning, som bevægede lovgivningen fra A til f(A). 3) I den situation reagerede Højesteret ved at bevare så meget af status quo som muligt. -4) Det skete ved at bevæge politikken fra A til f via ny liberal fortolkning af gældende lovgivning. 5) Denne bevægelse udelukkede, at Kongressen kunne vedtage en mere liberal lovgivning. For enhver ændring fra f mod M ville gøre det muligt at få en filibuster, som ikke kunne nedstemmes med 2/3 af stemmerne i Senatet. -6) Modellen giver et nyt svar på en puzzle: Viser den politiske rolle, som USA’s højesteret spiller, især når der er politisk uenighed mellem de politiske institutioner i USA.

32 32 Case: Domstole Hvad bestemmer domstolenes grad af uafhængighed? Tendens til at antage, at domstolenes uafhængighed beror på juridiske normer hos dommerne i domstolene slev. Påstand: Afhænger af relationen mellem domstolene og de øvrige dele af styret. Domstole har størst uafhængig magt, når den udøvende og lovgivende magt er meget uenige om den politiske linje. Eksempler: I USA i 1860’erne (efter borgerkrigen); i 1930’erne (New Deal) I EU (?) i 1960’erne (EU’s etablering – hvad retning skulle samarbejdet tage – direkte virkning og forrang); 2000’erne (stor uenighed om visse direktivers rækkevidde)

33 33 6. Perspektiverng af rational choice institutionalismen 1) Toneagivende inden for statskundskaben (især i USA) – egne tidsskrifter, konferencer etc. 2) Også heftigt debatteret og kritiseret (især i Europa) 3) Fronterne er blødt op de senere år – større grad at teori-pluralisme –anvendes sammen med andre retninger