Martin D. Munk, CMR, AAU-CPH http://www. cmr. aau Martin D. Munk, CMR, AAU-CPH http://www.cmr.aau.dk Teoretiske og metodiske perspektiver i forskningen i Unge og Uddannelse Forandring af social uddannelsesmobilitet Karakteristika og forhold som bidrager til uddannelsessucces - social mobilitet og social reproduktion Familiers kosmopolitiske uddannelsesstrategier

Centre for Mobility Research (CMR) Sociologi med særlig henblik på forskning i social mobilitet, uddannelse og livsløb Intergenerationel reproduktion, stratifikationssystemernes forandring og samspillet mellem opvækstmiljøer, uddannelse og livsløb (herunder arbejdsmarked) Undersøge de forhold der betinger børns og unges muligheder, dannelse, livschancer og succes.

Myter og fakta om uddannelsesmobilitet (social arv) Påstand: Den sociale arv er ikke ændret med hensyn til lige chanceadgang til de akademiske ungdoms- og universitetsuddannelser. Ulige fordeling af goder, kognitiv, videnskapital og økonomisk kapital Reproduktions-mekanismer: Strategier Dispositioner refererer til de tilbøjeligheder, som man fødes med og erhverver i barndommen. Det indebærer, at enhver krop indeholder en række forudsætninger og historie, som man handler naturligt udefra. Det er eksempelvis ikke alle, som naturligt kan klare et job som cafétjener.

Rekonversion og reproduktion Rekonversion refererer til omsættelse af forskellige former for kapital, fra økonomisk til kulturel kapital osv. Bevarelsen af social energi sker gennem utallige konversioner (ombytninger og forvandlinger). Rekonversion sigter til det forhold, at konverteringer bidrager til den sociale og kulturelle reproduktion. Rekonversionsstrategier defineres som praktikker, hvorigennem enhver social position bestræber sig på at erobre, fastholde eller forbedre position i samfundet. Reproduktion refererer til social og kulturel reproduktion. Med social reproduktion menes, at styrken i relationen mellem de sociale positioner i et samfund reproduceres over tid. Med kulturel reproduktion menes, at den kulturelle kapital reproduceres over tid, og at adgangen til uddannelsessystemet er ulige fordelt mellem de forskellige befolkningsgrupper. Generelt er reproduktion udtryk for en inerti i den sociale dynamik, det vil sige udvekslingen og erobringen af de forskellige former for kapital.

Reproduktionsstrategier og rekonversionsstrategier Fertilitetsstrategi Arvestrategier (patrimony) Uddannelsesstrategier, skolastiske strategier Profylaktiske strategier (sundhed + biologi) Økonomiske strategier (kort- og langsigtede) Social investeringsstrategier (sociale relationer) Ægteskabsstrategier Sociodicy strategier (legtimering af domination) Organisationsstrategier, Arbejdsstrategier Udvandrings- og kosmopolitiske strategier (ny)

Klarer Danmark sig godt eller skidt i international sammenhæng? Samlet set betyder unges forældrebaggrund mindre for om man bliver akademiker eksempelvis sammenlignet med USA (50 % versus 67%). McIntosh og Munk 2007. I et 2010 offentliggjort kapitel, ”A Family Affair: Intergenerational Social Mobility across OECD Countries”, ligger Danmark, når det gælder sammenhængen mellem uligheden i socio-økonomisk baggrund og præstation i naturfag (science) omkring midterfeltet, således at lande som Australien, Irland, de øvrige nordiske lande er foran Danmark, men en del bedre end USA, Frankrig, Holland. Til gengæld er skoleeffekten mindre for Danmark end så mange andre lande, hvilket blandt andet skyldes det enstrengede system.

McIntosh og Munk 2011 Mellem 1985 og 2005 ændrede chanceforholdet sig markant når de der fik en gymnasieuddannelse og ingen ungdomsuddannelse sammenlignes (sammenholdt med fædre som havde mindst en gymnasieuddannelse og fædre med ingen ungdomsuddannelse). Det betyder, at børn fra familier med ingen uddannelse relativt set har større chance for at få en akademisk uddannelse.

Uddannelsesmobilitet kohorter 1962-1982 Akademisk gymnasium: Den relative sandsynlighed (odds ratio) gik for mænd fra en faktor 11 til en faktor 6½. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 6½ til godt 2. Påbegyndelse af universitetsuddannelse: Den relative sandsynlighed (odds ratio) gik for mænd fra en faktor 8 til 6,8. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 8 til godt 6,4.

Hovedkonklusion Vi viser, at unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og vi fandt, at faktorer ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere betydningsfuld Dette resultat tvang mig til at tænke over nye forklaringer for valg og færdiggørelse af uddannelse.

AE-tal: April 2011

Kom. hvor den mindste del af unge fra ufaglærte hjem er ufaglærte som 25-29-årige.

Kom. hvor der er færrest af unge fra ufaglærte hjem, som får uddan Kom. hvor der er færrest af unge fra ufaglærte hjem, som får uddan. den sociale arv.

Optaget af hvad der driver unges valg og muligheder: Munk 2011 Hvad driver unges valg af ungdomsuddannelse? Ideen er at undersøge i hvilken grad kulturel kapital, systemet af dispositioner (kognitive and ikke-kognitive kapabilitet), og skole relaterede variables betyder noget, samtidigt med at der kontrolleres for familiebaggrund variable.

Hvad har betydning for succes i skolen og i uddannelsessystemet? Familiebaggrund Etnisk oprindelse (Skolen) Kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder (selvværd, glæde, evnen til at se realistisk på tingene, tro på egen formåen, selvtillid, mål-rationalitet, kunne se fremadrettet, emotionel balance, sensitiv og empatisk i sociale sammenhæng, ambitioner med eget liv, sociale kompetencer, grundighed, evne til organisering af hverdag mv.)

Hvad viser forskningen? Den internationale forskning peger på, at såvel kognitive færdigheder som ikke-kognitive færdigheder har afgørende betydning for succes i skolen, uddannelsessystemet og senere hen på arbejdsmarkedet, herunder også for børn, som er særligt sårbare eller udsatte med lavt selvværd eller ringe tro på at egen indsats spiller en rolle

Highest attained or ongoing education in 2008 by mothers highest attained education in 2000

Habitus og praktikker Fra opus operatum til modus operandi (habitus) Habitus defineres som systemet af varige dispositioner, indlejret i kroppen, hos personer, institutioner eller klasser. Habitus dannes ud fra givne opvækstbetingelser (herunder familiebaggrund) og er således struktureret ud fra de omgivelser, en person eller social klasse vokser op med. Habitus er en strukturerende struktur, som genererer praktikker og forestillinger. Derved handler personer ud fra deres erfaringsmatrix, hvorved deres adfærd og forestillinger ofte kommer til at ligne forældrenes adfærd og forestillinger op igennem livet. Praktikker (i visse tilfælde kaldet for praksis) er en mellemting mellem sociale handlinger og adfærd og peger derved på, at praktikker står imellem agenter og strukturer. Agenter handler ud fra egne dispositioner og habitus. Agenter er under påvirkning fra forskellige strukturelle betingelser, som giver ophav til determineret adfærd. Habitus genererer praktikker og repræsentationer (forestillinger og positioneringer).

Hvordan måler vi habitus? Sprog Smag Attitude Kropsholdning Distinktive handlemåder (livsstil, uddannelsesstrategier, bosted, opdragelse, ledelsesform, organisering)

Praktisk logik: Institutionel Habitus Ved praktisk logik forstås en logik der virker i praksis, fx socialkontorets praktiske udførelse af en række love og logikker, formidlet af aktører som socialrådgivere, arbejdsmarkedskonsulenter, ”klienter”, i det hele taget den praktiske indoptagelse af logikker eksempelvis defineret i det politiske system (det bureaukratiske felt, det politiske felt og staten)

Kulturel kapital, kognitive og ikke-kognitive dispositioner Kulturel kapital er defineret ved tre hovedtyper, nemlig i form af institutionaliseret kapital, det vil sige formel uddannelseskapital, titler og andre former for anerkendte færdigheder (legitimeret viden), objektiveret i form af ’kunstkapital’ (kunstværker, bøger, materialer) og endelig legemliggjort kulturel kapital (kropsliggjort i form af dispositioner/habitus): Dispositioner i krop og sind Forældre diskuterer politik eller sociale spørgsmål med barnet (politiske dispositioner) Antal bøger i hjemmet I cannot sit still and read for more than a few minutes Læsekompetencer High brow kultur (fin kultur), antal besøg på museum

Andre karakteristika Students don’t start work for a long time after the Danish lessons begins Selvværd (self-esteem) Most of my teachers really listen to what I have to say If I decide not to get bad grades, I can really do it I am hopeless in Danish classes I have always done well in mathematics ------------------------------------------------ I like to try to be better than other students When studying I keep working even if the material difficult

G. Farkas 2003 ARS Effort (industriousness and perseverance), Spelling Capitalization, organization, discipline Attendance, participation, enthusiasm, leadership, Sociability, self-confidence, locus of control, and self-esteem Social sensitivity, impulsiveness, openness to experience, emotional stability (calmness) Vigor, aggressiveness, disruptiveness High culture Aspirations (desire to go on): Sewell and Shah 1968. Ambitiøs, Overblik, Loyal, Stædig, Praktisk, Samarbejde, Imødekommende, Punktlig, Ordensmenneske, Beskeden, Inspirerende, Grænser, sociale kompetencer, grundighed, selvværd, evne til organisering af hverdag mv

Earlier Studies Part of the paper refers to Bourdieu and Passeron (1977), Bourdieu (1986, 2000), Aschaffenburg and Maas (1997), de Graaf and Kalmijn (2000), Sullivan (2001), Lareau and Weininger (2004), Wildhagen (2009, 2010) and Jaeger (2009, 2011) Part of the paper is in line with Bowles, Gintis, and Osborne (2001), Farkas (2003), Borghans et al. (2008) According to Borghans Bowles and Gintis (1976) were the first to introduce the concept of non-cognitive traits, but I would say that Bourdieu at the same time was trying to address traits by the system of dispositions or habitus.

Cultural capital and school variables in 2000 by highest attained or ongoing youth education in 2008

Reading score in 2000 by highest attained or ongoing education in 2008

Den relative betydning

Perspektiv for studier Ikke kun rent deskriptivt og kausalt, men også normativt ift., hvorvidt det egentlig er et problem: skyldes denne andel af unge manglende information i registrene, da der i "virkeligheden" dækker over unge iværksættere, som ikke er tilknyttet nogle formelle sociale institutioner, eller er der rent faktisk tale om personer fra dårligt stillede hjem, hvis sociale deroute først så småt er ved at tage afsæt

Holland og Danmark (uddannelsesadgang) Det kan i øvrigt konstateres, at der et sket et generelt fald i afhængigheden af forældrebaggrund, når det drejer sig om valg og gennemførelse af uddannelse, her ungdomsuddannelse og videregående uddannelser (resultatet er dog omdiskuteret, jf. studier Den pointe som Schijf, Huibert, Dronkers, Jaap & van den Broeke-George, Jennifer 2004 dog viser er, at adgangen til den hollandske nobilitet ikke er blevet lettere over tid, som bl.a. formidles af eliteuddannelser Se også Jens Peter Thomsen: Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser Ph.D.-afhandling, RUC 2008

Elite Education and Cultural Reproduction M. Munk, Panu Poutvaara, Mette Foged & Andreas Mulvad How parental education and occupational status affect the likelihood of studying abroad, in elite or non-elite universities? Comparisons with the effect of studying in home country university Focus on Denmark; combination of register data and two unique surveys What motivates those who study abroad? Transnational cultural reproduction strategies may work directly or indirectly Analysis of stays longer than 5 years

Motivations to study abroad Foreign university academically better: Elite: 46% of men and 25% of women Non-elite: 19% of men and 13% of women Job opportunities abroad: Elite: 34% of men and 23% of women Non-elite: 27% of men and 24% of women Prestige Elite: 40% of men and 19% of women Non-elite: 16% of men and 11% of women Living together with partner Elite: 12% of men and 37% of women Non-elite: 10% of men and 35% of women

……

Conclusions Evidence on both cultural reproduction and social educational mobility Parental education matters especially for elite education Sons follow fathers and daughters mothers For men, academic quality and skills, job opportunities abroad and prestige most common motivations to study in an elite university abroad; for women, living with partner most common motivation, except for women going to elite studies