Martin D. Munk, professor og fil. dr

Præsentationer af emnet: "Martin D. Munk, professor og fil. dr"— Præsentationens transcript:

1 Martin D. Munk, professor og fil. dr
Martin D. Munk, professor og fil.dr. i sociologi Centre for Mobility Research, Institut for Statskundskab Aalborg Universitet København, Social arv og uddannelse november 2011, KUA Frit Foruml arv

2 Agenda social arv Hvilke byggesten er de vigtigste?
Investeringer i en tidlig alder Myter og fakta om social arv og uddannelse Unges forældrebaggrund: Betyder mindre for om man bliver akademiker eksempelvis sammenlignet med USA (50 % versus 67% af den samlede variation). McIntosh og Munk Generelt fald i afhængigheden af forældrebaggrund ifm valg og gennemførelse af uddannelse, her ungdomsuddannelse og videregående uddannelser Hvad har betydning for succes i uddannelsessystemet? Betyder økonomiske ressourcer noget for gennemførelsen af uddannelse? Hvem får mest ud af en universitetsuddannelse? Hvilke strategier er vigtige?

3 Overordnede pointer Investering fra tidlig alder: Heckman og Jacobs 2009: Policies to Create and Destroy Human Capital in Europe m.fl. slår fast, at det samfundsøkonomiske udbytte af investeringer i børns og unges uddannelse (i bred forstand) er større end senere hen i livet. Det betyder, at familie- og uddannelsespolitikken er langt de vigtigste politikområder for velfærdsstaterne. Vi ved, at Danmark og andre nordiske lande har større succes med at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet, og det hænger formentlig sammen med relativ lav grad af social og økonomisk ulighed, høj grad af fælles sociale normer og grunddispositioner. Den varierer dog over tid.  Vi ved at social baggrund har betydning for påbegyndelse af en universitetsuddannelse. Såvel kulturel ressourcer, sociale kompetencer som økonomi betyder noget for om påbegyndelse og afslutning af en videre uddannelse

4 McIntosh og Munk 2011: fødselsårgange 1962 og 1982, mindre afhængighed af forældrebaggrund
Mellem 1985 og 2005 ændrede chanceforholdet sig markant når de der fik en gymnasieuddannelse og ingen ungdomsuddannelse sammenlignes (sammenholdt med fædre med mindst en gymnasieuddannelse og ingen uddannelse). Akademisk gymnasium: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor 11 til en faktor 6½. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 6½ til godt 2!! Påbegyndelse af universitetsuddannelse: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor 8 til 6,8. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 8 til godt 6,4. Unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og faktorer ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere betydningsfuld (formentlig generel social norm)

5 Hvilke forhold spiller ind?
Familiebaggrund: Forældres uddannelse, stilling og deres indkomst er afgørende parametre Men kognitiv, kulturel, etnisk, social, ikke-kognitiv kapital spiller også ind… ….og strategiske handlinger (sidst)

6 Påbegyndt universitetsuddannelse
Tabel 1. Andelen af døtre og sønner som i alderen 23 år havde påbegyndt en universitetsuddannelse opgjort i forhold til moderens uddannelse. Moderens uddannelsesniveau Mænd Kvinder Ingen uddannelse 0,046 0,071 0,032 0,086 Faglært uddannelse 0,118 0,127 0,077 0,155 Gymnasium 0,278 0,237 0,236 0,259 Kort videregåendeuddannelse 0,233 0,239 0,202 0,331 Mellemlang videregående uddannelse 0,254 0,302 0,197 0,337 Lang videregående uddannelse 0,492 0,550 0,442 0,597 Alle 0,085 0,167 0,063 0,191

7 ”Negativraten” for børn af ufaglærte

8 ”Succesraten” for børn af ufaglærte

9 Andel af 25-29-årige fra ufaglærte hjem uden uddannelse

10 Andel af 25-29-årige fra ufaglærte hjem uden uddannelse

11 Munk 2011: Hvad driver unges valg og muligheder:
Hvad driver unges valg af ungdomsuddannelse? I hvilken grad betyder kulturel kapital, kognitive and ikke-kognitive dispositioner, og skole- relaterede variable noget, samtidigt med at der kontrolleres for familiebaggrund? ….Sprog, Smag, Attitude, Kropsholdning, Distinktive handlemåder (livsstil, uddannelsesstrategier, bosted, opdragelse, ledelsesform, organisering)

12 Byggesten Den internationale forskning: kognitive og ikke-kognitive dispositioner har afgørende betydning for succes i skolen, uddannelsessystemet og senere hen på arbejdsmarkedet (TÆNK PÅ DET STORE FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE) Ikke-kognitive dispositioner: selvværd, glæde, evnen til at se realistisk på tingene, tro på egen formåen, selvtillid, mål- rationalitet, kunne se fremadrettet, emotionel balance, sensitiv og empatisk i sociale sammenhæng, ambitioner med eget liv, sociale kompetencer, grundighed, evne til organisering af hverdag, ambitiøs, overblik, loyal, stædig, praktisk, samarbejdende, imødekommende, punktlig, ordensmenneske, beskeden, inspirerende, grænsesættende,

13 Betydningen af forældres uddannelse for børnenes uddannelse

14 Highest attained or ongoing education in 2008 by mothers highest attained education in 2000

15 Andre karakteristika som betyder noget
Selvværd: De fleste af mine lærere lytter virkelig til hvad jeg har at sige Hvis jeg beslutter ikke at få dårlige karakterer, så kan jeg virkelig undgå det Jeg er håbløs til dansk Jeg altid gjort det godt i matematik Elever begynder ikke at arbejde lang tid efter dansktimen begynder Familiebaggrund er vigtig, men fra en nyligt publiceret artikel af Dennis Condron fra USA (American Sociological Review) ved vi at selve skolegangen kan have stor betydning. Det ser ud til, at gabet mellem forskellige etniske baggrunde bliver påvirket af skolegangen

16 Ikke-kognitive dispositioner

17 Non-cognitive dispositions and school variables in 2000 by highest attained or ongoing youth education in 2008

18 Kulturel kapitalformer som betyder noget
Forældre diskuterer politik eller sociale spørgsmål med barnet (politiske dispositioner) Jeg kan ikke sidde stille og læse i mere end i få minutter Finkultur, antal besøg på museum, men ikke alle former! Læsekompetencer

19 Reading score in 2000 by highest attained or ongoing education in 2008

20 Den relative betydning

21 Uddannelseskapital i udlandet!
Vi viser i et studie (Munk, Poutvaara, Foged & Mulvad 2011, 2012), at familier med højt rangerede sociale positioner i samfundet og med megen uddannelse, såvel blandt mødre og fædre, har børn som investerer i uddannelse på udenlandske universiteter. Dette kan bruges som en ekstra social markør såvel i forhold jobs i udlandet som i Danmark. Især det mændene som søger faglige udfordringer, medens kvinderne i højere grad følger med! (studiet dækker år i mellem )

22 Motivationer til at studere i udlandet
Udenlandsk universitet akademisk bedre Elite: 46% af mændene og 25% af kvinderne Ikke-elite: 19% af mændene and 13% af kvinderne Job muligheder i udlandet: Elite: 34% af mændene og 23% af kvinderne Ikke-elite: 27% af mændene og 24% af kvinderne Prestige Elite: 40% af mændene og 19% af kvinderne Ikke-elite: 16% af mændene og 11% af kvinderne Leve sammen med partner Elite: 12% af mændene og 37% af kvinderne Ikke-elite: 10% af mændene og 35% af kvinderne

23 Det store paradoks. Social arv og omfordeling
Den sociale arv slår igennem i måden vi håndterer risici i forbindelse med valg af uddannelse, og derfor har SU/finansiering af uddannelse have betydning for navnlig unge fra hjem med få ressourcer (der er en (marginal) effekt, jf. Skyt Nielsen 2010). Unge fra lavindkomst grupper skal op på ca. dobbelt SU-niveau for at nå op på indskrivningsraten (0,407) unge har fra højindkomst grupper UDEN SU (0,395). Hvis SU øges fra ingen SU til dobbelt SU vil indskrivningsraten for sidstnævnte stige med 37 %. For unge fra lavindkomst gruppen er væksten på 59 %. SU er ikke i særlig høj grad er en af de offentlige ydelser som omfordeler mest. I og med at universitetsstuderende i højere grad kommer fra mellemlagene er det tilsyneladende også de højeste indkomstgrupper som modtager mest i SU.

24 Brugerbetaling/ Låneproblemstillingen
I et studie af Oosterbeeka og van den Broek (2009) konstateres at mange studerende på højere læreanstalter kombinerer deres studie med erhvervsarbejde i stedet for at låne penge: De finder at standard økonomiske faktorer i nogen grad forklarer lånebeslutninger. Studerende med lettere adgang til finansielle ressourcer låner sjældnere. Studerende med god lønudsigter eller som er mere risikoorienterede er mere villige til at låne. En vigtig faktor er også gældsaversion. De finder også, at en reduktion i antallet arbejdstimer kun i begrænset positivt omfang vil påvirke tiden anvendt på studiet.

25 Brugerbetaling: hvilken klemme kan det give?
En række amerikanske studier, bl.a. W. Bowen et al. 2009: Crossing the Finish Line, viser at det er blevet dyrere at gå på offentlige universiteter i USA. Samtidigt viser studiet, at det er især er lavindkomst familier der hyppigst låner (60%), hvor blot 23 % af høj indkomst grupperne låner til deres børn. De låner til gengæld større summer. Dette er med til at skabe større ulighed i søgningen til universiteterne Et problem som måske i nogen grad er overset er økonomiens betydning for at afslutte et studie. En del grupper kan muligvis godt overskue at låne til at blive indskrevet på et universitetsstudie, men det er vanskeligere at finde midler til hele studiet, et fænomen som lavindkomst familier i høj grad kæmper med. Andre studier peger på at lande med lav grad af social ulighed fører til mere lige adgang til uddannelsessystemets højere læreanstalter og til større intergenerationel mobilitet

26 Men hvem får mest ud af en universitetsuddannelse?
I et studie af Brand og Xie 2010 vises at studerende som har mindst chance for at få en universitetsuddannelse faktisk er dem der får mest ud af uddannelsen, lønmæssigt set (negativ selektion hypotesen). Det er modsat den normale positive selektionshypotese, der siger at de der har lettest ved at gennemføre en uddannelse også er de der får mest ud af uddannelsen. Dette resultat gælder både for mænd og kvinder, over livsløbet og for forskellige fødselsårgange. Det er med til at pege på hvor vigtigt det er ikke at skabe barrierer for dem med færrest ressourcer!

27 Strategiske handlinger: Sociale reproduktionsstrategier
Fertilitetsstrategi Arvestrategier (patrimony) Uddannelsesstrategier, skolastiske strategier Profylaktiske strategier (sundhed + biologi) Økonomiske strategier (kort- og langsigtede) Sociale investeringsstrategier (sociale relationer) Ægteskabsstrategier Sociodicy strategier (legtimering af domination) Organisationsstrategier, Arbejdsstrategier Udvandrings- og kosmopolitiske strategier (ny)