Ramularia i byg – Epidemiudvikling og bekæmpelse - Hvor kommer den fra? Anne Esther Christiansen DLG Sydsjælland-Møn Lise Nistrup Jørgensen & Hans Pinnschmidt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Karakteristiske brune nekroser med gul rand, som følger bladnervationen. Kan også ses på aks. Med disse billeder af Rcc vises nu forveklingsmuligheder

Historie Fundet og navngivet 1898 (Østrig) Spredt i Europa fra 1980 Danmark: 2002 Lidt viden Øget fokus og forskning

Udbredelse og betydning Udbyttetab: 35 % i udlandet 10% i Danmark 2002-2006 er Ramularia efterhåndet fundet alle disse steder mærket med gult på kortet. Årsag til kun 10 % udbytte tab er uvis, men måske fordi Ramularia kommer senere i Danmark. Det kommer jeg ind på senere.

Bygbladplet som har lidt større pletter og mere afrundede tilfældige. Meldugafværge reaktioner eller mlo plette. Næringsstofmangel pletter Fysiologiske pletter uden gul rand

Scanning elektron mikroskop billeder af svampestrukturer, som er sporedannende svamp som på en perlerække.

Rubellin Ramularia collo-cygni Rubellin Rubellin* O22- H2O2 .OH- (Plantecellegift) Vævsnedbrud Ramularia bladplet Lysenergi (Schmidtke 2004) Symptomer fremkommer af dette stof røde stof rubellin, som kan findes i hyfer. Toxinet består af flere nært beslægtede antrahcinon derivater, som kan omdannes til hinanden. Produkterne er lysaktive, hvilket betyder, at de via lys forårsager dannelse af aktive iltradikaler, som leder til nekroser og oxidation af pigmenter

Smitteveje Vinterbyg Vårbyg Frøbårne sporer eller mycelium Vindspredte sporer Overvintrende strukturer i.f.a. sporer, mycelium eller eventuelle sclerotier og kønnet stadie) stammende fra frø eller jord inficere planten ved frøspiring og følger planten vækst. I sene stadier omkring blomstring ses symptomer og svampestrukturer som er det ukønnede stadie. Sporer spredes med vinden til andre arter, vinterbyg eller vårbyg. Vårbyg er enten inficeres fra frø eller via vindspredte sporer som inficere bladene. Rcc overlever på frø og stubrester til næste år. Vårbyg

Bekæmpelse (I) Proline, Opus, Opera, Bell (ikke godkendt pt) Vårbyg Angreb % Vinterbyg Power 2,5 Carola 4,5 Simba 6 Rafiki 4,9 Prestige 16 Chess Class Himalaya 15 Hydrogen 20 Escape Det er muligt at bekæmpe denne svamp, enten ved at vælge sorter eller via kemisk bekæmpelse. Der er stor forskel på sorternes modtagelighed, også inden for lokaliteter, som vidner om forskellige patotyper. En sortsmodtagelighed er sandsynligvis bestemt af sortens evne til at modstå stress. Vårbyg med mlo resistens har en øget modtagelighed, måske fordi disse sorter har øget produktion af aktive iltradikaler. Disse kan netop være med til at stresse planten, og forårsage øget symptomudvikling. Også andre resistensgener mod andre store sygdomme i byg kan øge modtagligheden. Bekæmpelse er mulig. Følgende aktiv stoffer har vist sig at virke effektivt. Chlorothanonil kendes fra udlandet og virker bedst, men er ikke godkendt i Danmark. Bell, Opera, Opus og Opus Team. Proline, Opus, Opera, Bell (ikke godkendt pt) Bekæmpelse vs 39-55 giver bedst effekt

Bekæmpelse (II) Produkter Aktivstof Dosis Acanto Prima Picoxystrobin cyprodinil 0,75 l/ha Opera Pyraclostrobin epoxiconazol Bell Boscalid I selv samme specialeprojekt blev der set på effekten af Acanto P, Opera og Bell. Hver af disse midler blev tildelt på 3 forskellige tidspunkter Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

Bekæmpelse (III) Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005 Bedømmelser af sygdomme blev foretaget. Der var en klar dominans af Rcc i forsøget. Det ses tydelig at Opera og Bell klarer sig bedst tildel i de tidlige tidspunkter 37-55, hvilket passer den almindelige svampe bekæmpelse. I dette forsøg er der kun foretaget en bekæmpelse. Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

Sammenhæng angreb-rubellin % Ramularia bladplet Rubellin R2= 0,8 Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

Sammenhæng angreb-udbytte % Ramularia bladplet Udbytte R2= 0,23 Dårlig sammenhæng mellem angrebsgrad og konsekvens for udbytte. Årsag er ukendt men det kan skyldes det, at sygdommen kommer så sent, at det ikke påvirker udbyttet. Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

Sammenhæng angreb-udbytte (II) Men det kan også betyde andet. Det blev nemlig også forsøgt se nærmere på fotosynteseaktiviveten i inficerede blade. Her er 4 kategorier af angrebsgrader. Pink er fuld aktivivtet og sort er død væv. Som det ses er der i starten høj aktivitet, som dog falder med øget angrebsgrad. Men der sker en kompensation i områder tæt på angrebne områder. Dette kan være have været med til at der ikke forekommer den konsekvens for udbytte som forventet. Speciale projekt DJF; Flakkebjerg 2005

Konklusion Vigtigste smitteveje er stadig ukendte Sorter med nogen resistens er kendt Sprøjtning omkring skridning Forskel i fungicidernes effekt Symptomudvikling skyldes rubellin Dårlig sammenhæng angreb-udbytte Skyldes sen sygdomsudvikling Kompensation for angreb Bedste bekæmpelse er omkring skridning, som passer med alm. Svampebekæmpelse. Bell og Opera virker, men også Opus og Proline har vist sig effektive