At læse videnskabelige artikler – viden og øvelse                              Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010

Program Hvordan er artikler opbygget Hvordan læser man dem Design At finde gode artikler

Videnskabelig artikler eller bøger? Bøger opdateres ikke – ikke nyeste viden Bøger er ikke peer-reviewed Bøger er ikke nødvendigvis evidensbaseret Enstående mulighed for at kende til ny viden, som er let at skaffe (ved et par klik) Giver dig indsigt i at skrive videnskabeligt

At læse videnskabelige artikler er: En evne man opnår med øvelse En evne man opnår med tiden I 1974 tilbragte den franske linedanser Philippe Petit 45 minutter på en line spændt ud i 450 meters højde mellem World Trade Centers tvillingetårne.

Det er lettere hvis man: Kender emnet meget godt Kender termerne meget godt Kender metoderne meget godt Kender til kvantitative og kvalitative metoder Er i humør til at læse videnskabelige artikler

Det gør det ikke lettere at: Forskere ikke er lige gode til at skrive Forskerne er ekstremt godt inde i emnet (indforstået) Er skrevet af en forsker til en anden for6sker Forsøger at lyde “over-smarte” og ukritiske Overvurdere deres resultater, så de kan få publiceret I tidsskrifter med høj impact-factor Ofte gerne vil sige en hel masse, på meget lidt plads

Opbygning af artikler IMRaD

IMRaD I Introduction M Methods R Results a and D Discussion

Videnskabelige artikler Standard format Abstract/summary Introduction Materials and Methods Results Discussion Acknowledgements Reference list Figures/tables

Forfatterliste Førsteforfatteren har skrevet artiklen Sidsteforfatter er den mest seniorer (professor) Simonsen MK, Hundrup YA, Grønbæk M, Heitmann BL. A prospective study of the association between weight changes and self-rated health, BMC Womens Health. 2008 Aug 8;8(1):13.

Abstract/summary Kort baggrund for emne Vigtigste resultater Resultaterne i forhold til viden der allerede forelægger (diskussion og konklusion) (samme som i hele artiklen)

Introduction Hvad er det man ved om emnet? Hvad er det man ikke ved? Hvad vil man gerne? Hvorfor vil man gerne vide det? Hvilke hypoteser vil man teste ? Formål skrives sidst i introduktionsafsnittet

Materials and methods Beskrivelse af hvordan man finder resultaterne Detaljeret, så andre i princippet kan gentage studiet Meget komprimeret afsnit Henvisninger til tidligere studier af samme forfatter(gruppe)

Results Kun resultater – ingen diskussion eller forklaringer på fundene Grafer, tabeller, figurer, oversigter etc.

Resultater Teoriudvikling 1.    Resultaterne de studerende kommer til at fremlægger kan være meget forskellige. De vil lærer at præsentere teoriudvikling. Her er bare et tilfældigt eksempel på at et resultat kan være en model for en teori 15

Resultater Belysning af fænomen ex. kvalme 1.    Resultaterne de kommer til at præsenterer kan være belysningen af et fænomen, som denne figur er et eksempel på. 16

Resultater Tal/statistik 1.    De bliver også i stand til at læse tal og tabeller. Her er et eksempel på, hvad de studerende også bliver i stand til at læse. Det er dog kun 6 semester der bliver undervist i epidemiologi, da det ikke er et emne i lektionskataloget for 3. semester. 17

Resultater Grafer/diagrammer 1.    Til sidst et eksempel på figurer. Her er det ex. sammenligninger i middellevetider i forskellige bydele og lande, som 6.semester kommer til at stifte bekendtskab med når de undervises i ulighed i sundhed 18

Discussion Data forstås (analyseres) og forklares Hvilke fordele og ulemper er der ved studiet Hvad har andre studier fundet Hvilken viden er der fundet udover den viden der allerede eksisterer

Acknowledgement Hvilke forfattere har lavet hvilket arbejde Interessekonflikter Andre oplysninger der kan være vigtige for læserne

Referencer Der bruges RefMan i de fleste tidsskrifter Format bestemmes af tidsskriftet Mest almindelige er Vancouver stil (23) eller Harvard stil (Mainoukinen et al, 2010)

Figures/tables Kan se meget forskellige ud Tal (kvantitative) eller ord (kvalitative) Skal kunne læses/forstås uden tekst

At læse artikler 140 +

Ideer til at lette læsningen Tro ikke du kan læse artiklen i ”et hug” Organiser måder du vil læse på Læs først title og abstract, få indtryk af emne, formål, metode, resultater og diskussion

At læse artiklen…… Introduktion kan springes over, hvis man kender emnet MEGET godt Introduktion og derefter resultater Introduktion og derefter metode Lav din egen fremgangsmåde, ift interesse

Design Hvad er det jeg man undersøge? Hvilke spørgsmål ønskes besvaret? Hvad skal resultaterne bruges til? Man udvikler et undersøgelsesdesign, der bedst muligt besvarer forskningsspørgsmålet?

Kvalitative Spørge hvordan og hvorfor Forstå tanker, følelser og overvejelser, respondenterne gør sig Forstå begreber Data indsamles typisk vha. Interview og felt-obeservationer Begrænset mængde data (færre cases) Generaliseringer ofte ikke muligt

Kvalitative metoder Interview Deltagerobservation Feltarbejde Eksisterende tekster Billeder

Kvantitative Spørge med hvor mange, hvor ofte, hvor meget Data indsamles ved spørgeskema, kliniske forsøg Store datasæt – giver styrke Finder årsagssammenhænge vha. statistiske analyser Vigtigt at kunne generalisere resultaterne

Sammenligning Kvalitative Kvantitativ Prædikterende forståelse Interview/observation Forstå eller opdage sammenhænge Textual (ord) Teori-generende Kvalitet af interview vigtigere end mængde subjektivt Kvantitativ Prædikterende Store undersøgelser (spørgeskema) Anderkendte metoder Tal Teste teori Data mængde er afgørende objektivt

Meta-analyser The efficacy of ginger for the prevention of postoperative nausea and vomiting: A meta-analysis, am j obestetrics and gynecology

At finde gode artikler Emnet Hvem skal læse artiklen Designet Internationale peer-reviewed tidsskrifter Impact factor

Peer-reviewed tidsskrifter Artiklerne er alle peer-reviewed, hvilket betyder, at de er gennemlæst og vurderet af andre forskere inden de publiceres i tidsskrifterne 34

Impact Factor Impact Factor er et mål for et tidsskrifts synlighed eller gennemslagskraft i den videnskabelige kommunikation Faktoren udregnes efter hvor mange gange et tidsskrift er citeret i forhold til antal artikler i tidsskriftet Impact factoren for 2005 er antallet af citationer i 2005 til artikler publiceret i 2003 og 2004, divideret med antal artikler publiceret i 2003-2004 Introduceret for 35 år siden. Impact factor øges derfor både af høje citationstal (tælleren) og lave artikeltal (nævneren). Enkelte artikler I et tidsskrift kan øge Impact factor betydeligt. Diskuteret begreb. Men bruges I høj grad til at fordele forskningsmidler, til bedømmelse af lektorer, professorer ect. Der gives bonus på ca. 100.000 kr I nogle fakulteter hvis en artikel offentliggøres I top 3.

Tidsskrifter ””Ranking” MEDICIN/sygepleje 2006 New England Journal of Medicine 44.0 Nature Medicine 28.9 The Lancet 23.4 Journal of the American Medical Association (JAMA) 23.3 Annals of Internal Medicine 13.3 British Medical Journal (BMJ) 9.0 Public Library of Science (PLOS) Medicine 8.4 Archives of Internal Medicine 8.0 Canadian Medical Association Journal (CMAJ) 7.4 Medicine 5.0 American Journal Medicine 4.4 Journal of Internal Medicine 4.0

Tidsskrifter ””Ranking” Sygepleje 2006 Nursing Research 1.528 American Journal of Critical Care 1.343 Research in Nursing & Health 1.077 Journal of Clinical Nursing 1.027 Nursing Science Quarterly 0.980 Journal of Nursing Scholarship 0.945 Journal of Advanced Nursing 0.912 Advances in Nursing Science 0.906 Journal of Nursing Administration 0.898 Heart & Lung 0.863 Journal of Obs. Gyn. & Neonatal Nursing 0.846 International Journal of Nursing Studies 0.843 Computers Informatics Nursing 0.831 Cancer Nursing 0.823

Fjernadgang til databaser Bruger-id (cpr.) = dit cpr. Nummer Eksempel: 120436-1578 Password = de første 4 cifre i dit cpr.nummer Eksempel: 1204

Medicin, humanbiologi, cellebiologi og almen fysiologi 40

Cinahl Sygepleje, fysioterapi og en del bevægeapparatsfysiologi, samt sportsmedicin 41

Vær nysgerrig – søg og læs selv litteratur 42