MIT- projektet MIT-Projektet Træning Foreløbige resultater early Mobilisation in Intensiv Therapy Tidlig Intensiv Mobilisering Et multicenter studie på Intensivt afsnit Slagelse Sygehus og Thorax Intensiv 4141/3043FT Rigshospitalet MIT-Projektet Træning Foreløbige resultater Hvad oplever sygeplejerskerne Hvad oplever patienterne og pårørende Konklusion - rehabilitering Vejleder: Ingrid Egerod, klinisk professor i akut sygepleje Rigshospitalet Anne Skafte spl, Anne Langvad spl, Maria Rothgart fys, Anna Bonderup fys, Tina Hartley spl, Suzanna Fragtrup spl

MIT-PROJEKTET Formål At belyse effekten af et mobiliseringsprogram til anvendelse på intuberede intensive patienter. At validere et mobiliseringsprogram. At undersøge sikkerheden for patienten under mobilisering.

MIT-PROJEKTET Primær outcome: At måle ADL, gangdistance og rejse/sætte sig ved udskrivelsen fra intensiv afsnit, 5. dagen i sengeafdeling samt efter 3 måneder og 12 måneder. At måle patienternes selvvurderede helbred (SF36). Sekundær outcome: At måle antal dage med behov for respiratorterapi. At screene med NRS, RASS og CAM-ICU. At måle LOS in hospital.

Sample Size - Mors: 25 Anden årsag: 27 Antal patienter i kontrolgruppen: n = 96 Antal ekskluderede - Mors: 25 Anden årsag: 27 Antal patienter i interventionsgruppen: n = 34 - Mors: 7 - Anden årsag: 1

Undervisningsprogram Intervention Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Præ-screeening før træning HR <110/min i hvile MAP 60- Hg Fraktionen af inspireret oxygen < 0,6 PEEP ≤ 10cm H2O RF≤ 30/min. og/eller saturation ›94 Ikke agiteret eller dybt sederet (RASS ikke +- 3-4) Før træning Patienten skal hvile min. 20 minutter før træning FiO2 øges med 20 % før træning ud af seng Beskrivelse af patientens funktions-niveau Dybt sederet RASS +- 3-4. eller ustabil, har ingen tolerance ift. at klare sig uden inotropi Ikke stabil fase. Deltager begrænset i træning. Har en begrænset aktivitets-tolerance. Mere stabil fase. Deltager i stigende grad i træning. Har en øget aktivitets-tolerance Stabil det meste af tiden, Svækket, men bedre i stand til at deltage i træning. Kan stå kortvarigt med støtte. Klarer flere aktiviteter. Deltager aktivt. Klarer flere aktiviteter og deltager aktivt Større udholdenhed Patientens funktions-niveau før overgang til næste fase Beg. at sam-arbejde om træning Sidder på sengekant med støtte Sidder på sengekant uden støtte, kan stå og dreje til stol med støtte Rejse/sætte sig Gå med meget støtte Rejse/sætte sig og gå med større selv-stændighed. Funktionsniveau som før indlæggelsen Aktiv samarbejde mellem personale, patient og pårørende i forhold til individuelt træningsprogram

Træning mod næste fase Træningsøvelser Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Træning i seng Vending hver 2-3 time Eleveret hovedgærde Cykling uden modstand Quadricep Udspænd håndled fleksorer Dreje fra side til side Sidde i seng Quadricepsøvelser Håndtryk Udspænding af håndleddets fleksorer Hånd til nakke Cykling med stigende modstand Bækkenløft Træning ud af seng Fra seng til sengekant med fuld støtte og vha liftsejl og eller cykling. Hård madras Sidde på sengekant inkl balance og quadricepsøvelser Stå vha. gåsele Balanceøvelser på sengekant uden støtte Evt balanceøvelser på sengekant uden støtte Quadriceps-øvelser Gang-træning Rejse/sætte sig samt stå ved seng eks. vha gåsele eller walker Dreje til stol med støtte Træne rejse/sætte sig/stå ved seng samt gå til eks. stol vha. liftsele/walker eller talerstol Træne rejse/sætte sig/stå ved seng. Gangtræning med relevant hjælpemiddel. Stående balancetræning Arm træning med elastik. Flex i albue, flex i skulder, ext. albue Træning mod næste fase

Træning i seng - quadriceps

Træning i seng - cykling

Balanceøvelser på sengekant

Træning i at stå

Træning i at gå

Resultater - Sikkerhed Ingen rapporterede UTH i kontrol og interventionsgruppe Alle træningsøvelser er mulige på kritisk syge patienter

Resultater - Træningsaktiviteter Antal øvelser i kontrolgruppen/antal patienter: 17,6% Antal øvelser i interventionsgruppen/antal patienter: 19,5% Antal øvelser ud af seng/døgn: 69% 47% Antal øvelser med rejse/sætte sig i stol/døgn: 23% 38% Antal øvelser med gangredskab/døgn: 7% 15%

Øvelser som de udføres i faserne Træning i seng Øvelser udføres Træning på sengekant Træning i at stå og gå

Sygeplejerskers udsagn – årsager til nedsat mobiliseringsaktivitet ”Blev ikke mobiliseret da RASS var -5…” ”ikke mobiliseret, patienten til undersøgelse…” ”højt stress efter personlig hygiejne. Brug for mere ro før mobilisering…” ”ikke eftermiddagstræning. Meget træthed og magter det ikke…, men vil gerne træne til aften igen…” ” bliver voldsomt bronchospastisk ved mindste stimuli. Får propofol for at bryde det før mobilisering…” ”mobilisering aflyst, da patientens hjertefrekvens er steget ..”

HVAD OPLEVER PATIENTEN OG PÅRØRENDE En patient udtaler at det at blive mobiliseret er: ”Som at få sin krop tilbage”. En patient siger efter træning: ”Hvor er det fedt at mærke min krop igen” En patient og en pårørende siger, at det giver håb at se, at patienten kan komme ud af sengen: ”Det er som at vende tilbage til livet, ………”. En patient fortæller 3 måneder efter udskrivelsen: - “Træningen gav mig troen på en fremtid”

Konklusion Det er sikkert at mobilisere den kritisk syge patient Træningsprogram medvirker til at den kritisk syge patient mobiliseres tidligere. Programmet kan ikke fungere alene. Mobilisering er altid kontekstafhængig. Mobilisering må organiseres så den kritisk syge patient enten træner i seng, på sengekant eller i at stå. Mobilisering må organiseres så programmet fortsætter i sengeafdeling. Patienterne udtrykker at de forstår meningen med tidlig mobilisering til trods for deres tilstand.

Mange tak for Opmærksomheden anne.langvad@regionh.dk