1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse 3)Resultatet af Eisings undersøgelse 4)Opsamling: Rollene for de forskellige erhvervsinteressenter

2 Tidligere undersøgelser - Meynaud & Sidjanski (1970’erne): Hvem har adgang til EU-institutionerne? Vigtigheden af Kommissionen blev betonet Derimod blev Ministerrådet sjældent opsøgt Eurpopa-Parlamentet var uinteressant på grund af den rene konsultative rolle

3 Bouwen (2000’erne): Vinkel: ”Adgangsgoder” bestemmer ”adgangsmønstre”: Adgang for tre former for organisationer: Virksomheder EU sammenslutninger Nationale sammenslutninger De tre typer organisationer leverer forskellige typer ”adgangsgoder”. = typer af informationer (om markeder, altomfattende EU-interesser og altomfattende nationale interesser). Finansielle sektor, efterspørgsselsorienteret.

4 Eising: Breder sigtet ud – inkluderer udbudssiden Hovedargument: adgangsmønstre skabes af ressourceafhængighed, institutionelle muligheder og interesseorganisationernes kapacitet. Adgangsbegrebet: Adgang defineres som hyppighed m.h.t. kontakt. Fra uformelle bilaterale møder med EU-embedsmænd og politikere til institutionaliserede komitémøder. De ”politiske penge” i EU er information. På den anden side: adgang er ikke ensbetydende med at have indflydelse på EU-politikernerne. EU-institutionerne kan endvidere bruge interesseorganisationerne for at fremme deres egne mål.

5 EU’s system med mange beslutningsniveauer – mange adgangspunkter – hypoteser: (Drejer sig om søjle 1.) Kommissionen er stadig vigtigst for interesseorganisationerne. Derefter EP (ændring fra tidligere) – interesseorganisationerne har mere kontakt med dem end med Ministerrådet/DER. Kontakten er især med embedsmandsniveauet (the working level = eurokrater, rapporteurs, langt mindre med arbejdsgrupperne i Ministerrådet) snarere end med det overordnede politiske niveau.

6 Interessegruppernes kapacitet – hypoteser: Store virksomheder – kan kontakte EU-institutionerne. Små virksomheder – må ty til deres respektive interesseorganisationer. Tidligere var Kommissionen kun interesseret i euro- organisationer. Men det indre marked ændredes situationen: European Round Table, individuelle kontakter, firmakontorer i Bruxelles. Nationale interesseorganisationer kontakter nationale ministerier/ ministre/ folketingsmedlemmer Euro-organisationer kontakter EU-institutioner.

7 Data/undersøgelse – Eising: Survey: Tyske sammenslutninger: korporatistisk. Franske: etatistisk. Britiske: pluralistiske. Euro-organisationer (kun erhvervslivsorganisationer = 80 % af alle). 68 store virksomheder i disse tre lande. 40 % svarprocent (undtagen euro- organisationer).

8 Data/undersøgelse – Eising: Kontaktmål i spørgeskemaerne: Ingen kontakt Årlig kontakt Halvårlig kontakt Kvartårlig kontakt Månedlig kontakt Ugentlig kontakt

9 Eisings undersøgelse: Bekræfter i det store og hele hypoteserne Modifikationer: I modsætning til interesseorganisationerne er de store enkeltvirksomheder mere i kontakt med Ministerrådet end med EP. Nationale organisationer har kun sporadisk kontakt med EU- institutionerne. EU er ikke elitepluralistisk. Der er ikke den store forskel mellem store virksomheders og EU-interesseorganisationernes kontaktmønster Blanding af pluralisme og korporatisme på EU-niveau Store virksomheder har mest indflydelse, hvis politiske ledere influerer kraftigt på beslutningsprocessen

10 Relationer mellem EU-institutionerne og interesseorganisationerne: 1) Interesseorganisationerne med kontakt til EU-institutionerne har let ved at få informationer fra Kommissionen og EP 2) Store virksomheder og euro-organisationer er mere aktive end nationale sammenslutninger i den første dagsordenssættende fase 3) I den efterfølgende forslagsfase intensiverer de fleste interesseorganisationer deres anstrengelser for at påvirke Kommissionens udformning af forslag til EU-direktiver og – forordninger

11 Relationer mellem EU-institutionerne og interesseorganisationerne: 4) Interesseorganisationsaktiviteten går noget ned, når Kommissionen har afleveret deres forslag til Ministerrådet og EP. 5) Når Ministerrådet diskuterer et forslag, retter de nationale interesseorganisationer deres aktivitet mod nationale ministre og ministerier snarere end mod EU- beslutningsorganet. 6) Når EU-forslag er vedtaget og skal implementeres i medlemsstaterne, er det de nationale interesseorganisationer og store virksomheder, som i hovedsagen søger at påvirke.

12 Opsamling Store virksomheder: højt aktivitetsniveau i hele processen Euro-interesseorganisationer: koncentreret påvirkning i politikformuleringsfasen Nationale interesseorganisationer: spreder sig over hele beslutnings- og implementeringsfasen, men har få direkte kontakter med EU-institutionerne