Lektion 3 – Kompasretninger og kompasset Jordens magnetisme påvirker kompasset  Jorden er omgivet af et magnetfelt, som påvirker dit kompas. Den geografiske og den magnetiske nordpol ligger således ikke på samme sted. Kompassets misvisning er et udtryk for forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol. Dit kompas vil altid rette sig ind efter det magnetiske felt omkring kompasset og altså ikke pege mod geografisk nord. Forskellen i retningen på magnetisk nordpol og geografisk nordpol kaldes ”misvisningen”, og som du skal kende for at styre den ”rigtige” (”beholdne”) kurs efter dit kompas (eller rette for hvis du tager en kurs eller pejling ud fra søkortet), idet søkortets meridianer (længdegrader) som bekendt alle går gennem den geografiske nordpol (og sydpol). © Dragør Navigationsskole

Magnetisk nord Den geografiske nordpol ligger på 90 grader nordlig bredde og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen. Geografisk er den nordlige magnetpol (magnetisk sydpol) placeret ved Ellesmere Island i Canada (80°04’N - 072°1’ V (2010). Den nordlige magnetpol flytter mod nord, for på et tidspunkt at lave en polvending, som det tidligere er sket. Den sydlige magnetpol ændrer position hele tiden på grund af variationer i jordens magnetfelt og i 2005 var den beregnet til at ligge lige udenfor kysten af Wilkes Land i Antarltis (64°32’s – 137°51’Ø. Eftersom et kompas er styret af magnetnåle, viser det mod ”misvisende nord” og viser altså ikke den rigtige retning mod ”retvisende nord”. Denne forskel kaldes ”kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset befinder sig. Den geografiske pol Den magnetiske pol Den magnetiske pol vandrer (bevægelsen fra 1600 til 2000) © Dragør Navigationsskole

Kompasset Et magnetkompas vil altid pege mod den magnetiske nordpol (2) (den røde pil) og IKKE mod den geografiske nordpol (1). Forskellen mellem disse to vinkler kaldes ”misvisningen” Start animation ”Kompassets misvisning” og dens størrelse og fortegn – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden kompasset befinder sig. Da den nordlige magnetpol vandrer, forandrer vinklen mellem retningerne mod geografisk nord og nordlige magnetpol sig konstant. I alle søkort finder du en kompasrose, som er orienteret efter retvisende (geografisk) nord og en koncentrisk rose rettet ind efter magnetisk nord. Misvisningen på stedet og dens årlige variation er anført i kortet. I visse søkort er misvisningen vist som kurver gennem punkter med samme misvisning. Disse kurver kaldes isogoner. © Dragør Navigationsskole

Kompasretninger Kompasset er opdelt i 360° (gradsystemet). Kompasrosen kan opdeles også i de fire verdenshjørner (N, Ø, S, V) efter stregsystemet og igen de 8 ”hovedkompasretninger” (N, NØ, Ø, SØ, S, SV, V, NV). Ved at opdele de 16 kompasretninger (NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN), Ø osv.) fås yderligere fås 32 retninger (N, NtØ (”Nord til Øst” eller ”North by East”) NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN, Ø osv. (Du skal kun kunne de 16 retninger) De 32 retninger (N, NtØ, NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN, Ø osv.) kaldes også en streg (markeres som en ”streg”: ’). Da kompasset har 360 grader, vil være ”streg” være 111/4 ° (11,25 °). Streger anvendtes meget i gamle dage til at styre efter og du vil stadig møde på ”streger” i det daglige sprog på havet, både i navigation (4-8 stregs pejling) og for at angive retninger i forhold til skibets diametralplan (skibets 2midtlinje). Se næste side. © Dragør Navigationsskole

Kompasset <- Øverst i messingranden ses kompasset med belysning. Til deviationskorrektion er tværskibs anbragt kugler af blødt jern, og huset har indvendigt plads til langskibs, tværskibs og lodrette magneter. Endvidere ses et rundt klinometer (krængningsmåler). <- Nathusets formål er bl.a. at få kompasset anbragt i passende højde for rorgængeren samt at få det på afstand af skibets jerndele, således at deviationen bliver minimeret. Nathuse fremstilles i dag oftest af glasfiber eller aluminium.

(med kompensationsmagneter) Kompastyper Skotkompas Kompas til stålskibe (med kompensationsmagneter) Styrekompas på søjle Styrekompas til mindre både Parallelstyrekompas Håndpejlekompas

Kompassets hovedele Kompashuset Kompasrosen med ringmagnet og pivot Styrestregen

Gyrokompas Gyrokompasset, er baseret på et roterende gyroskop, der, upåvirket af andre kræfter, vil søge at holde sin akseretning uforandret i rummet. Tvinges aksen til at være vandret, vil der, i takt med at Jorden drejer om sin akse, opstå et lodret tryk på den ene ende af gyroaksen, der giver anledning til en vinkelret, dvs. vandret præcision, som vil tvinge gyroaksen ind mod og forbi meridianen. Her sender en modsatrettet, men svagere præcision gyroaksen tilbage over meridianen, og sådan vil det fortsætte, indtil aksen omsider falder til hvile i N-S-retning. Gyrokompasset opstilles helst således, at det er mindst muligt påvirket af skibets bevægelser i søen, og gyrokompassets visning overføres elektrisk til repetérkompasser, der placeres, hvor der er behov for dem, og til andre kursafhængige anlæg som radar, selvstyring m.m. Gyrokompasset påvirkes ikke af jordmagnetisme og skibets eget magnetfelt, derimod af corioliskraften, der dog pga. ringe egenhastighed ikke spiller nogen rolle for skibe, hvor man i praksis kan anse gyrokompasset for retvisende. Tæt på de geografiske poler virker gyrokompasset dog ikke, da præcisionen her bliver for svag. Om bord i fly er det almindelige gyrokompas uanvendeligt pga. flyenes høje egenhastighed. I et fly, der flyver vestpå med netop Jordens omdrejningshastighed, vil gyroen stå stille i rummet, og der opstår følgelig ikke noget aksetryk, der kan udløse en korrigerende præcision.

Andre kompasser Fluxgatekompasset består af en massiv elektronisk sensor, som måler jordens magnetiske felt direkte. Traditionelle kompasproblemer som svingning og træghed er elimineret. Føleelementetet er frit for magneter, roterende kompasroser og ædelstenslejer. Fluxgatekompasset er populært i mindre skibe, men kræver en pålidelig strømforsyning. Uden elektrisk strøm intet kompas. Satellitkompasset er et instrument, der viser retninger ved hjælp af signaler sendt fra satellitter i GPS navigationssystemet. Kompasset er billigt i forhold til gyrokompasset og mindst lige så nøjagtigt. Kompasset kan levere kompasinformation til andre instrumenter som radar, ECDIS, pejlekompas osv. Kompasset virker kun så længe det modtager signaler fra satellitterne. Det kan derfor falde ud, når skibet f.eks. sejler under en bro eller sejler i en fjord med høje fjeldsider. Satellitsignalerne leveres i øjeblikket gratis af USA, som imidlertid forbeholder sig ret til at ændre signalerne i en krigssituation, så signalerne ikke kan benyttes af modparten. Galileo positionssystem er et globalt navigationssystem baseret på satellitter, der er under udvikling af EU og ESA. Et af hovedformålene bag Galileo, er at skabe et meget nøjagtigt positionssystem, der skal kunne fungere uafhængigt af det amerikanske GPS, russiske GLONASS og kinesiske Compass der kan deaktiveres i tilfælde af krig.