Træk af miljødebattens historie: Miljøpolitik Hvad er miljøpolitik? Træk af miljødebattens historie: Forurening og grænser for vækst; bæredygtig udvikling og Kyoto-aftalen; "En ubekvem sandhed", Den danske debat Grøn ideologi

Hvad er miljøpolitik Hvordan løser Danmark og det internationale samfund problemerne forbundet med den globale opvarmning – "drivhuseffekten"? Hvordan sikrer vi, at plante- og dyrearter ikke udryddes, og hvordan beskytter og benytter vi naturen bedst muligt? Indeholder almindelige husholdningsartikler kemikalier, der er skadelige for mennesker – og for naturen? Hvordan skaber og bevarer vi kvaliteter i byområder og i det åbne land? Hvordan undgår vi, at produktion og vækst skaber øget forurening af jord, luft og vand?

Vigtige aktører på miljøområdet Miljøministeriet og dets underinstitutioner (styrelser) Interesseorganisationer Virksomheder Klima- og energiministeriet Internationale organisationer De politiske partier Den enkelte borger Miljøpolitikken er et godt politikområde at arbejde med, fordi den udspiller sig på både lokalt, nationalt og internationalt niveau. Der er mange forskellige aktører og interesser – og der er bred enighed om, at miljøpolitikken er et overordentligt vigtigt område, måske endda afgørende for Jordens og menneskehedens fremtid.

Debatten 1960 Miljø kom for alvor på den internationale dagsorden i 1960´erne. I første omgang var forurening det begreb, som tiltrak sig opmærksomheden. Forurening kan defineres som menneskeskabt påvirkning af miljøet med stoffer, energi eller støj, som forringer livsbetingelserne for levende organismer. Det kan eksempelvis dreje sig om giftstoffer i vandet eller i luften, affald i naturen og støj fra maskiner.   I Danmark blev forureningsproblemerne i 1960´erne ofte kædet sammen med diskussioner om velfærdsstaten og de negative konsekvenser af den økonomiske vækst. I 1972 blev bogen ”Grænser for vækst” udgivet I bogen forudsiges det, at kloden vil få enorme problemer som følge af overforbrug af naturlige resurser, overbefolkning, fødevaremangel og forurening. I bogen konkluderes det, at uændret vækst vil medføre en slags globalt sammenbrud i løbet af 100 år, men at menneskeheden stadig har muligheden for at undgå dette, hvis den træffer de rette valg.

Debatten 1992 ”Grænser for vækst” blev fulgt op i 1992 med ”Hinsides grænser for vækst”. Et centralt begreb her er overskridelse, hvilket vil sige uforvarende at gå ud over nogle grænser uden egentlig at ville det. Verden er ifølge bogen ved at overskride mange grænser, fx Befolkningstilvæksten Mængden af forurening Udpining af jorden Brugen af resurser, navnlig olie. En væsentlig årsag til dette er den stadige vækst i økonomien og produktionen af forbrugsgoder. Når vi uforvarende kan komme til at overskride grænserne for, hvad Jorden kan klare, skyldes det den måde, væksten foregår på. Væksten er nemlig ikke lineær, men eksponentiel

Eksponentiel vækst Nigeria havde i 1990 et befolkningstal på 118 mio. og en befolkningstilvækst på 2,9%. En fremskrivning viser, at Nigeria ved uændret vækstrate vil have en befolkning på 236 mio. i 2014, 472 mio. i 2038, 944 mio. i 2062, 1.888 mio. i 2086 og så videre. Denne udvikling vil naturligvis ikke finde sted i virkeligheden. Udviklingen stopper, når den overskrider en grænse tilstrækkelig meget, eller når man stopper den ved en beslutning. Nigerias befolkning var i 2006 på ca. 132 mill. Men vi er altså ved at nå grænserne for vækst på Jorden nu. Vækstrate (% pr. år) Fordoblingstid (år) 0,1 700 0,5 140 1,0 70 2,0 35 3,0 23 4,0 18 5,0 14 7,0 10 10,0 7

Diskussion En fransk gåde for børn En åkande fordobler hver dag sin vækst og vil i løbet af 30 dage dække hele den dam, den vokser i. På den 25. dag dækker den kun 1/32 af dammen. Man beslutter sig til ikke at bekymre sig om åkanden, før den dækker halvdelen af dammen. Hvad dag vil det ske?

Udviklingen grafisk set

Diskussion Tror I vi vil stoppe væksten før det er for sent? Hvilken betydning tror I det vil få for jer, hvis vi ikke stopper? Hvilken betydning vil det få for jer hvis vi faktisk stopper? Hvad kan samfundet gøre for at stoppe udviklingen? Hvad kan I gøre for at stoppe den?

Bæredygtig udvikling og Kyoto-aftalen Det er dog ikke alle, der mener, at vækst og udvikling nødvendigvis er i modsætning til miljømæssig bæredygtighed. I 1983 besluttede FN at nedsætte en Verdenskommission for miljø og udvikling. Den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland blev formand for kommissionen, som i 1987 afleverede rapporten ”Vores Fælles Fremtid” til FN´s generalforsamling. Rapporten kaldes som regel for Brundtlandrapporten og definerer begrebet bæredygtig udvikling

Diskussion Tror I på nedenstående citat fra Bruntlandrapporten? ”… denne kommission tror, at mennesket kan skabe en fremtid som er rigere, mere retfærdig og mere sikker. I vores rapport, Vores Fælles Fremtid, forudsiger vi ikke et stadigt mere udbredt miljømæssigt forfald, fattigdom og lidelser i en stadig mere forurenet verden, hvor ressourcerne  bliver stadig færre. Vi ser i stedet muligheden for en ny æra med økonomisk vækst, en vækst som må bygge på forhåndsregler, som kan opretholde og udvide det miljømæssige ressourcegrundlag. Og vi tror, at en sådan vækst er absolut nødvendig for at afhjælpe den store fattigdom, som bliver stadig dybere i store dele af udviklingslandene.”

Drivhuseffekten Drivhuseffekten er den populærere betegnelse for det forhold, at atmosfæren holder igen på udstrålingen af energi fra jordkloden og dermed gør temperaturen på Jorden højere. Den naturlige drivhuseffekt skyldes især vanddampe i atmosfæren. Menneskenes udledning af såkaldte drivhusgasser, især CO2, menes at øge drivhuseffekten, og klimaforskere frygter, at det med tiden vil få temperaturen til at stige så meget, at der opstår alvorlige problemer for klodens miljø.

Kyoto-aftalen Kyoto-aftalen er FN´s klimaaftale fra Kyoto, som blev indgået i december 1997. I aftalen enedes en lang række af verdens regeringer om, at de rigeste lande skal reducere deres udslip af drivhusgasser med i gennemsnit 5,2% i forhold til 1990. EU skal reducere med 8%, USA med 7% og Japan med 6%. Andre lande skal blot stabilisere deres udslip. Kyoto-aftalen baserer sig på, at landene kan handle indbyrdes med udledningskvoter. Formålet med aftalen er at reducere globale temperaturstigninger som følge af drivhuseffekten. EU (og Danmark) ratificerede (underskrev) Kyoto-protokollen i 2002. Protokollen trådte i kraft efter at Rusland havde ratificeret den i februar 2005. USA har endnu ikke ratificeret protokollen, og det er i øjeblikket USA´s officielle holdning, at man ikke vil ratificere den. I december 2005 enedes landene bag Kyotoprotokollen på en FN-konference i Montreal om at de også efter 2012, hvor Kyoto-protokollen udløber, vil påtage sig bindende reduktioner af CO2-udledning. USA accepterede på konferencen at indgå i en dialog om samarbejde om klimaforandringerne.

USA og Kyoto Det ses både i Europa og udviklingslandene som et stort problem, at USA er så svære at få med til CO2-reduktioner, fordi de globalt set er den største udleder. Situationen vanskeliggøres af den indenrigspolitiske situation i USA, hvor mange både politikere og vælgere er såkaldte ”klimaskeptikere”, som ikke tror på, at menneskelige aktiviteter kan påvirke klimaet i nævneværdig grad.

Klimaskeptikere Er klimaforandringer primært menneskeskabte eller naturlige? Copenhagen Climate Markers: Borgernes holdninger Miljø Metropolen November 2009

"En ubekvem sandhed" Al Gore havde i 2006 lavet filmen "En ubekvem sandhed" om verdens klimaproblemer Filmens budskab, som understøttes af FN´s klimapanel, er – meget forenklet – at verdens gennemsnitstemperatur i det 21. århundrede kan risikere at stige med mere end to grader celcius, og at dette i værste fald kan betyde, at vandstanden i verdenshavene vil stige med 6 meter, blandt andet fordi Nordpolen og Grønlands indlandsis vil smelte. For at undgå dette siger FN´s klimapanel, at verden som helhed er nødt til at reducere sit CO2-udslip med 50% inden år 2050, og at denne reduktion skal være påbegyndt senest år 2015. Til sammenligning taler Kyoto-protokollen om en reduktion på 5,2% for verden som helhed.

Diskussion Tror I på at klimaændringerne er menneskeskabte? Hvorfor tror I der er så mange klimaskeptikere? Hvorfor tror I der er langt flere klimaskeptikere i New York end i København?

FN’s klimakonference i København 2009 På en klimakonference i Indonesien i 2007 blev omkring 140 ministre fra hele verden enige om en politisk "køreplan" for indsatsen mod klimaforandringer frem mod FN's klimakonference i København i 2009. På konferencen opstod uenigheder mellem de rige lande anført af USA på den ene side og en række u-lande anført af Kina på den anden side, og man måtte nøjes med at blive enige om en erklæring kaldet ”Copenhagen Accord”. Uenighederne handlede blandt andet om, hvordan man skulle fordele forpligtelserne til reduktion af udledning af drivhusgasser mellem rige og fattige lande De vigtigste resultater i erklæringen blev, at landene var enige om at ”tage til efterretning”, at temperaturen på Jorden maksimalt må stige 2 grader celcius ifølge videnskaben samt at oprette en grøn fond, som skal hjælpe u-landene med at få adgang til mere miljøvenlig teknologi. Landene kunne desuden melde ind, hvor meget de har til hensigt at reducere deres udledning af drivhusgasser i fremtiden Men ingen lande er juridisk forpligtet til at gøre noget.

Diskussion Når der nu er så meget der taler for at vi går store problemer i møde hvis vi ikke reducere co2-udledningen, hvorfor tror I så ikke der kan blive enighed om at gøre noget ved det? Hvorfor tror I der opstod problemer mellem fattige og rige lande? Synes I alle lande skal reducere lige meget, eller skal der være nogle lande der reducerer mere end andre?

Forskellige forudsætninger Det er i forbindelse med forhandlinger af denne type vigtigt at forstå, at de rige og de fattige lande ankommer med vidt forskellige forudsætninger. Det er typisk de rige lande, som udleder meget CO2, mens det er de fattige lande, som er de første til at mærke konsekvenserne af den globale opvarmning. U-landene har et behov for økonomisk vækst, som vil blive vanskeliggjort, hvis de får for store begrænsninger på deres ret til at udlede CO2. U-landene mener derfor typisk, at det først og fremmest må være de rige lande, som skal begrænse deres udslip.

CO2 udledning per indbygger

Den danske debat I 1998 skrev lektor i statskundskab ved Århus Universitet, Bjørn Lomborg i samarbejde med nogle af sine studerende en række kronikker. Kronikkerne blev senere til bøgerne ”Verdens sande tilstand”  (1998) og ”The Skeptical Environmentalist” (2001). Den første kronik, som blev startskuddet til en heftig debat, hedder ”Klodens sande tilstand”. I kronikken præsenteres Bjørn Lomborgs grundlæggende synspunkt: Klodens miljø har det godt, men en række professionelle debattører og eksperter har en interesse i at fremstille et billede af verdens snarlige undergang som følge af miljøproblemer. I virkeligheden vil vi aldrig løbe tør for resurser, drivhuseffekten er yderst tvivlsom, vi lever længere og længere og får det stadig bedre. Synspunkterne har været udsat for megen kritik siden, og Bjørn Lomborg er også blevet beskyldt for at manipulere med data  og for at fuske med citater. Men Bjørn Lomborg har haft en kolossal international gennemslagskraft.

Diskussion I maj 2004 arrangerede Bjørn Lomborg i sin egenskab af direktør for Institut for Miljøvurdering konferencen Copenhagen Consensus, hvor 38 internationale forskere blev bedt om at vurdere og rangordne 50 mulige løsninger på ti store globale problemer. Hvordan ville I rangordne de globale problemer her til højre? Hvilke kriterier kan man lægge til grund for en rangordning? Klimaændringer Smitsomme sygdomme Konflikter Uddannelse Finansiel ustabilitet Regeringsførelse og korruption Underernæring og sult Befolkningsproblemer: Migration Kloakering og vand Subsidier og handelsbarrierer

Forskernes rangordning Meget gode løsninger 1. Sygdomme: Bekæmpelse af hiv/aids. 2. Sult: Kosttilskud for at afhjælpe mangelsygdomme. 3. Subsidier og handelsbarrierer: Frihandel. 4. Sygdomme: Bekæmpelse af malaria. Gode løsninger 5. Sult: Forskning i landbrugsteknologi. 6. Rent vand: Lavteknologiske løsninger til landmænd. 7. Rent vand: Lokal vandforsyning og kloakering. 8. Rent vand: Forskning i vandforbrug i landbruget. 9. Regeringsførelse: Lavere omkostninger ved at starte ny virksomhed. Acceptable løsninger 10. Migration:Lette migration for uddannet arbejdskraft. 11. Sult: Forbedre spædbørns og børns ernæring. 12. Sult: Sætte ind over for lav fødselsvægt. 13. Sygdom: Forbedre den fundamentale sundhedssektor. Dårlige løsninger 14. Migration: Gæstearbejderprogrammer for ufaglærte. 15. Klima: Dynamisk skat på CO2. 16. Klima: Kyoto-protokollen. 17. Klima: Forsigtighedsprincip - skat på CO2.

Kritik af Lomborg Kritikere af Bjørn Lomborg siger, at han med sine synspunkters internationale gennemslagskraft bærer et stort ansvar for, at indsatsen mod den globale opvarmning er blevet forsinket. Andre mener, at det grundlæggende er et rigtigt synspunkt, at miljøspørgsmål ikke kan betragtes isoleret, men må prioriteres sammen med alle verdens øvrige problemer.

Solpletter Men Danmark er ikke kun blevet kendt som en nation af "klimaskeptikere" på grund af Bjørn Lomborg. En række forskere på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udarbejdede i 1990´erne "solpletteorien", som hævder, at klimaforandringerne på Jorden primært skyldes aktiviteter i solen, og at mennesker ikke har nogen væsentlig indflydelse på klimaet. Denne teori bruges af mange som en alternativ forklaring på temperaturstigninger på Jorden.

Vi er også andet end skeptikere Danmark er dog ikke kun kendt for at være skeptikernes land på miljøområdet. I forbindelse med forhandlingerne om Kyoto-protokollen var den daværende danske miljøminister, socialdemokraten Svend Auken (1943-2009), en fortaler for skrappere krav om reduktion af CO2-udslippet, end der til sidst blev vedtaget. Den danske EU-kommissær, Connie Hedegaard (De Konservative), har klima som sit arbejdsområde, og hun er kendt for at være fortaler for en meget aktiv klimapolitik. Danmark er en vigtig aktør på området for alternativ energi, eksempelvis hvad angår vindmølleproduktion (Vestas) og bioteknologi (Novozymes).

Miljø og økonomi Der er naturligvis gigantiske økonomiske interesser forbundet med klimadiskussionen Verdens store olieselskaber har en indlysende interesse i, at der findes andre forklaringer på global opvarmning end CO2-udslip. Der er også store politiske interesser i at finde alternative energikilder og mindske de vestlige landes afhængighed af import af olie og gas fra Mellemøsten og Rusland. Danmark er dog på grund af forekomsterne af olie og naturgas i Nordsøen indtil videre selvforsynende med energi. Der er dog også naturlige grænser at tænke på – meget tyder på at verden indenfor en overskuelig fremtid vil løbe tør for fossile brændstoffer.

Grøn ideologi De klassiske ideologier beskæftiger sig især med fordelingspolitiske spørgsmål, såkaldt ”gammel politik”. I dag er der imidlertid opstået en række spørgsmål, som ideologierne ikke giver svar på. Det vigtigste af disse er efter manges mening miljøets tilstand. Dette har resulteret i fremkomsten af en ”grøn ideologi” og en række ”grønne” partier i Europa. Det mest succesfulde af disse er ”De Grønne” i Tyskland, som i en årrække har dannet regering sammen med Tysklands socialdemokratiske parti, SPD. I Danmark har især partier som Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det radikale Venstre lagt vægt på miljøspørgsmål.

Grøn ideologi politisk set ”Grøn ideologi” er ikke en politisk ideologi i klassisk forstand, men en samlebetegnelse for de strømninger, der mener, at forskellige miljøproblemer må anses for at være de vigtigste politiske spørgsmål i dag. Det kan fx være global opvarmning eller udtømning af naturens resurser. Den økonomiske vækst, som andre politiske ideologier typisk betragter som et gode, ses som et problem, der gradvis vil ødelægge miljøet. Et løsningsforslag er fx, at mennesker i den vestlige verden bør ændre deres værdier og indstille sig på mindre materiel overflod. Til gengæld kan man måske opnå en mere afslappet tilværelse med mindre stress og jag, eller hvor åndelige værdier sættes i stedet for de materielle. Tilhængere af grøn ideologi er ofte også modstandere af frihandel, som de mener er skadelig for de fattige lande, og de går tit ind for borgerlønsordninger og lignende. Endelig er de som regel også kritiske overfor globaliseringen i det hele taget.