Peter Nedergaard Kildekritik og undersøgelsesdesign Dagsorden: 1. Ophavssituation 2. Kildeværdi 3. Undersøgelsesdesign med eksempler 4. Det nomotetiske undersøgelsesideal 5. Det ideografiske undersøgelsesideal

Ophavsperson og -situationen Producenten af en kilde kaldes i kildekritikken for en ophavsperson (kan også være ophavspersoner/organisation). I praksis er det ofte ikke muligt at drage et skarpt skel mellem forhold, der hører til begrebet ophavssituation og forhold, der hører til begrebet ophavssituation. Ophavspersonen har en bestemt forståelseshorisont. Derfor indeholder alle kilder også en tendens. Ophavspersonen har som regel en eller anden interesse i emnet. For at forstå en kilde skal man derfor inddrage forhold vedrørende ophavspersonen og ophavssituationen.

Gode råd ved undersøgelser/opgaver Udover ophavspersonen er det altid vigtigt at overveje, hvem der ikke kommer til orde på grund af andres hegemoniske magt/ strukturmagt. Derfor altid sørge for at interviewe de tavse. Samtidig være opmærksom på at undgå, at selve undersøgelsen (fx interviews eller deltagerobservation) påvirker kilderne. Fx hvis folk tvinges til at mene noget om noget, som de reelt ingen mening har om. ”Fluen på væggen” er idealet.

Gode råd ved undersøgelser/opgaver Anvend også altid kilder fra forskellige ophavspersoner med indbyrdes forskellige ophavesituationer. Dermed kan forskellige tendenser inddrages i undersøgelsen. Når der skal vælges kilder ud fra problemformuleringen, bør der altid være stor spredning i kildernes ophavspersoner og ophavssituationer. Der gør undersøgelsen mere nuanceret. Det skaber også grobund for generalisérbarhed, dvs., at der kan drages slutninger vedrørende ikke-undersøgte medlemmer af populationen.

Begrebet tendens Alle kilder indeholder en tendens, som har stor betydning for, hvordan kilderne anvendes = farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold. Litteraturvidenskaben: En tekst har en overflade (= kildens umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en undergrund (= ophavspersonens fortolkning af denne virkelighed). Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver, indtil det modsatte bevist. = Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør. = Mistankens hermeneutik = kritisk læsemåde.

Kilders værdi = konklusionen på den kildekritiske analyse. = den gyldighed eller validitet, vi som resultat af en kildekritisk analyse tillægger en given kilde i forhold til en konkret problemformulering. Kildeværdi kan opdeles i: 1) troværdighed og 2) udsagnskraft.

Troværdighed Troværdighed = Neutral information eksisterer ikke. Der findes ingen objektiv skala til at måle, om en kilde er sand eller falsk. Derimod er det muligt at vurdere, om ophavspersonen efter bedste evne udtaler sig i overensstemmelse med, hvad vedkommende opfatter som sandt. Da bør det huskes, at menneskets billede af omverden altid er mere eller mindre farvet.

Udsagnskraft Udsagnskraft = Hvad kilderne har at sige i forhold til det, vi ønsker at undersøge. Hvor stærke er kilderne? Dvs., hvilken egnethed kilderne har for problemformuleringen – fx i forhold til emnets relevant, ophavspersonens relation til emnet og kildens type.

Gode råd for at øge kilders værdi Hav altid en åben tilgang til kilderne. Kilder, der er i modstrid med forskerens forståelseshorisont, tvinger forskeren til at anskue emnet fra andre perspektiver. Giver anledning til nye spørgsmål og nye forståelseshorisonter. Resultat: Bedre opgave.

Diakron/synkron Diakron = Fænomenets udvikling undersøges over tid. Risiko for, at det ikke er entydigt, hvilke tidligere begivenheder der har ført til det pågældende nutidige fænomen. Synkron = Fænomenet undersøges i lyset af den betydning, det har i samtiden. Risiko for, at fænomenet antager en statisk karakter, som det ikke har i virkeligheden

Kildeværdi Forhold at tage i betragtning ved vurdering af kilders kildeværdi: Der findes ingen neutral information i kildekritisk forstand. Alle kilder er tendentiøse med et bestemt perspektiv, hvor ikke meget ofte er overladt til tilfældighederne. Alle typer af kilde kan og skal udsættes for samme kildekritiske tilgang. Man bør altid forholde til åbent til, hvad kilderne forsøger at fortælle. Lyt!

Kildeværdi Kilderne vælges ud fra, om de er relevante i forhold til problemformuleringen. Nogle kildetyper er ikke bedre eller finere eller højere rangerende end andre. Forskellige kildetyper kan netop kaste lys på et emne på forskellig måde. Kilderne skal så vidt muligt være førstehåndskilder. Kilderne skal så vidt muligt være primære og samtidige. Man skal altid bruge mere end én kilde for at afdække et emne.

Kildeværdi Kilderne som beretning skal udtale sig om det aktuelle emne og/eller som levn relatere sig til organisationen/begivenheden/fænomenet, der er genstand for undersøgelsen. Ophavspersonerne skal altid være centralt placeret i forhold til problemformuleringen. Kilderne kan kun forstås i lyset af ophavspersonen og ophavssituationen. En kilde kan aldrig vurderes på en entydig sand-falsk-skala.

Kildeværdi Man skal altid anvende kilder fra forskellige ophavspersoner med forskellige ophavssituationer. Fortolkning af kilder foregår altid i en bestemt kontekst, som kan være skjult. Det kan aldrig være et argument for en kildes værdi, at flere kilder siger det samme. Man skal altid søge efter modstand i kilderne. Man skal bruge mistankens hermeneutik (”alle lyver”) for at få prøvet værdien af kilderne af.

Undersøgelsesdesign med eksempler BOKS. VARIABLE 1 – generelt design Nøgleenhederne i forskningsanalyser: Uafhængig variabel = fx uddannelsesniveau Afhængig variabel = fx et lands velstand Mellemkommende variabel = fx om et land har haft en fredelig historie Lav så vidt muligt altid en model med uafhængige, afhængige og mellemkommende variable

Undersøgelsesdesign med eksempler BOKS. UNDERSØGELSESDESIGN: RANDOMISERING Fx Nyborgs undersøgelse er opdelt på alder og køn – er såkaldt pseudo-randomiseret Randomiseret = tilfældigt udvalg Pseudo = der er sandsynligvis fyldt op i de aldergrupper/køn, som mangler enheder på grund af frafald. Men undersøgelsedesignet er ikke særligt velbeskrevet hos Nyborg. Frafald kan resultere i bias. Det tages der ikke højde for hos Nyborg ifølge kritikerne.

2. Undersøgelsesdesign med eksempler BOKS. UNDERSØGELSESDESIGN: FRAFALD, BIAS OG REPRÆSENTATIVITET Idealet er, at et udvalg fra en population skal ske tilfældigt – hvorfor? Et stort frafald kan resultere i en bias – hvorfor? Hvorfor er store bortfald af betydning for repræsentativiteten? Forholdet mellem population og stikprøve. Afspejler, at vi som forskere og opgaveskrivere ikke kan undersøge det hele. Vi må vælge noget ud. Men valgprocessen skal foregå efter en stram metodik.

Undersøgelsesdesign med eksempler BOKS. UNDERSØGELSESDESIGN: FORSKERIDEALET – BESKREVET I RETNINGSLINJER, FORSKNINGSSTANDARDER OSV. Forskeren bør redegøre for de Anvendte metoder, materialer, analyser. Således at kolleger og offentligheden i øvrigt har tilstrækkeligt grundlag for en kritisk vurdering af arbejdet. Ifølge det sagkyndige udvalg har Nyborg ikke fulgt reglerne.

UNDERSØGELSESDESIGN: Nomotetiske undersøgelsesideal Det nomotetiske ideal stammer fra naturvidenskaben. Idealet er, at en teori skal være 1) Eksplicit og uden tolkning 2) Universel 3) Abstrakt 4) Kontekstuafhængig 5) Sammenhægende via regler og love 6) Fuldstændig og forudsigende = Præcise forudsigelser

UNDERSØGELSESDESIGN: Nomotetiske undersøgelsesideal Idealet vil der aldrig ifølge de fleste (ikke-logisk positivistiske) videnskabsteorier kunne leves op til, selv ikke i naturvidenskaben. Der kan langt fra altid leves op til idealet i samfundsvidenskaben, da det heri er mennesker og deres adfærd, der undersøges. Da der er menneskers adfærd, som er i centrum for forskningen, vil der være tale om, at adfærden kan ændre sig. Fx vil en forudsigelse også kunne betyde, at mennesker alene på grund heraf ændrer adfærd, således at forudsigelsen falder til jorden.

UNDERSØGELSESDESIGN: Nomotetiske undersøgelsesideal For den økonomiske videnskab, dele af statskundskaben, sociologien og psykologien gælder samtidig, at man så at sige fastfryser konteksten og samtidig antager en bestemt adfærd om, at mennesker egennyttemaksimerer. Dermed forsøger man at leve delvist op til det nomoteistiske videnskabsideal. Samfundsvidenskabelig teori er en samling udsagn, der er uden indbyrdes modstrid, og som normalt danner et udtømmende hele om det emne, teorien dækker.

UNDERSØGELSESDESIGN: Nomotetiske undersøgelsesideal Dermed forsøger man at leve op til pkt. 5 og delvis pkt. 3,4 og 6 i det nomoteistiske ideal. Man forkaster imidlertid pkt. 1, idet tolkning ER en del af det samfundsvidenskabelige teorikompleks. Teorien er altid afhængig af konteksten og aldrig altomfattende.

UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal Det ideografiske videnskabsideal (fra humaniora) er anderledes. Det har også været en inspiration for samfundsvidenskaben, men kun i et ret begrænset omfang inden for den internationale forskning. Ifølge det ideografiske ideal skal empirisk arbejde være: 1) Eksplicit, men også indbefatte fortolkning og forforståelse = med anvendelse af en klar metode med klare fra- og tilvalg, hvilket øger chancen for gyldige resultater.

UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal 2) Historisk forankret. Undersøgelsesresultater kan kun være gyldige til bestemt tid og sted og aldrig universelle. Men derfor kan og bør analysen række ud over den enkelte case, således at der er en høj ekstern gyldighed. I en bestemt forstand er alle samfundsvidenskabelige undersøgelser historiske!

UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal 3)Konkret med eksempler. Menneskelig aktivitet kan ikke forstås og derfor heller ikke forklares alene på det abstrakte plan. Konkrete eksempler gør abstrakte udsagn meningsfyldte.

UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal 4) Kontekstafhængig. I stedet for objektiviteten er konteksten en væsentlig parameter for den empiriske undersøgelses gyldighed. Man skal derfor kritisk undersøge kildernes relation til konteksten. Samtidig bliver generalisérbarhed alligevel muligt. Det sker via såkaldte kritiske cases. Kritiske cases er cases, hvor et enkeltfænomen ses som repræsentant for en større population. Derfor er det muligt at slutte til lignende cases, selv om de ikke er undersøgt.

UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal 5) Kompleks, dvs., hvor elementerne hænger sammen uden love. I kildekritikken er det en gylden regel, at et emne skal belyses igennem så mange ophavspersoner som muligt. Hermed sikres kompleksiteten via belysning af sagen fra forskellige sider. Den gode tolkning indebærer altid en balancegang.

UNDERSØGELSESDESIGN: Ideografisk undersøgelsesideal 6) Forstående, dvs. søgende efter mening. Man skal begribe andres handlinger ud fra den undersøgte kulturs synsvinkel. Man skal have indføling for at give tingene mening. Man skal både forklare og forstå. Ikke kun forklare som i naturvidenskaberne. Skelne mellem intellektuel forståelse (forstå ud fra indre og ydre forhold) og emotionel forståelse (forskeren kan relatere sig til de undersøgte subjekters forhold ud fra egne erfaringer). Samtidig kan det være særligt vanskeligt at se en begivenhed i den rette kontekst, hvis forskeren i høj grad selv er en del af konteksten. 1)-6) umuliggør præcise forudsigelser.