Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid Frederiksberg-Falconer Rotary klub Carl-Johan Dalgaard

Hovedpointer Fortiden (-1900): Hvorfor blev Danmark rigt? Nøgleord: Teknologi adoption; service virksomhed Nutiden ( ): Ingen nylig produktivitetsnedgang i Danmark (siden midten af 1990’erne fx) USA er accelereret i 1990’erne; divergens til Europa (herunder DK) Divergens skyldes forskellig produktivitetsudvikling … i service erhvervene. Fremtiden: Service virksomhed og Industri med højt kommunikationsindhold Politik: Teknologi overførsel; uddannelseskvalitet (og uddannelsestyper)

DANSKE VÆKST: FORTID (5000 Fvt – ca. 1900) Trækker på: Carl-Johan Dalgaard, Det Danske Vækstmirakel. Nationaløkonomisk Tidsskrift 148,

Hvorfor er Danmark rigt? – år på én slide. En teori : 1.Danmark er – bort set fra Singapore – den mest kystvendte nation på kloden 2.Vi bliver en søfarende nation 3.Af den grund (og et par andre geografiske karakteristika) blev Danmark en handelsnation 4.Høj handelsintensitet (historisk) leder til kulturel åbenhed overfor nye ideer; driver afkastet på uddannelse op 5.Tidlig adoption af almen uddannelse (reformer 1537, 1739, 1814) 6.Afsæt til vækst (”industrielle revolution”) 1890’erne; teknologi adoption (intensiv margin: uddannelse)

Hvad lærer vi af dét? Vi blev rige som følge af: Teknologi adoption Åbenhed overfor nye ideer Generelt højt uddannelsesniveau: adoption på den intensive margin Service (fx., søtransport, detail- og engroshandel)

Service i alt: 45% I dag: 70%. Offentlig sektor (5% i 1910) Uddannelse, Sundhed

DANSK VÆKST: NUTID ( ) Trækker på: Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen, Er der et dansk vækstkollaps? Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 1-20

Væksten i BNP per arbejdstime

FACTS: Ingen trend i væksten i BNP per indbygger & per beskæftiget. Timeproduktivitetsvækst: Fald i 70’erne; derefter ”udfladning”. The productivity slowdown. Danmark (og mange andre) har aldrig rigtigt ”kommet sig”. Alt for meget fokus på hvad ”DNK har gjort galt” (i/siden 90’erne) Den vigtigste ”historie” er en anden … USA nåede faktisk at ”komme sig” over ”the productivity slowdown”.

Vækst forskel ca. 1% p.a.

Hvad drev konvergensen (EU/USA) indtil midten af 1990’erne? Service: konvergens i service erhvervene drev den overordnede konvergens i BNP per indbygger (også DKs vs initialt rigere lande) Timeproduktivitet DNK/DEU, Markedsmæssig service Timeproduktivitet DNK/USA, Markedsmæssig service Divergensen i time produktivitet siden midten af 1990’erne (EU/USA) drives af udviklingen i tjenesteerhvervene; kilden til pre 1995 konvergens

DANSK VÆKST: FREMTID

Caselli & Feyrer, The Mariginal Product of Capital, Quarterly Journal of Economics

Med (kapital) ressourcerne følger ideerne (teknologi overførsel) Erosion af produktivitetsforspring i industrierhverv; enorm udfordring for traditionel industri i den vestlige verden, herunder for DNK; Udannelse? Kvantitet (års skolegang) Forspring kan ikke fastholdes Er ganske sikkert ikke nok kvantitativt

Hvorfor kan tjenesteeksporten – tilsyneladende - bedre stå sig i globaliseringen end industrien? Skalafordele (søtransport) Forretningsservice mv: Dele af produktionsprocessen er iboende uobserverbar  selv hvis ressourcerne er til rådighed lader ”produktet” sig ikke kopiere Dette ses også i dele af industrien (outsourcing) på funktionsniveau

SAMMENFLETNING

Historisk: (i) Vidensorientering (kulturelt, uddannelsesmæssig), (ii) teknologiadoption, (iii) service Nutid/fremtid: (i) Sektoren der har de bedste kort på hånden i globaliseringen er (fortsat) service. (ii) Industri: funktioner med højt kommunikationsindhold Produktivitetsstimulering: (ii) Undgår at rejse, og eliminér eksisterende, barrierer mod teknologi adoption (i) Uddannelse: Kvalitet (der ér et trade-off med kvantitet), Uddannelsestyper.

Tak for jeres opmærksomhed