Musiksociologi MM1 13.09.12

Adorno Theodor W. Adorno (1903-69) Frankfurterskolen (marxistisk , kulturkritik) Inspireret af Marx. Også arv fra oplysningstiden. Kritiske teori (filosofien/videnskaben må være frigørende). Kulturkritik. Kunst har kritisk/frigørende potentiale. Dette potentiale elimineres af kulturindustrien. Musikkens varegørelse, fetishkarakter, og standardisering. Musikalsk inspireret af Den anden wienerskole. Oplysningens dialektik (m. Horkheimer, 1947) Den ny musiks filosofi (1949) Ästhetische Theorie (posth., 1970) … og mange artikler. F.eks. ”Om musikkens fetishkarakter…” “Theodor W. Adornos komprimerede stil bevirker, at hans bøger ikke egner sig til hurtiglæsning.” (Den store danske encyklopædi)

Adorno: ”On Popular Music” Grundlæggende kapitalismekritik: Markedet kan kun stimuleres ved at skabe behov. Disse behov er resultatet af kapital-, snarere end menneskelig logik, og er derfor falsk. Kulturindustrien er central i produktionen og tilfredsstillelsen af falske behov. Kulturindustrien producerer varer. Sælges og købes med det formål at tjene penge. Problem: Kulturindustrien måde både skabe interesse/behov, men uden at folk stiller spørgsmålstegn ved produkterne. Løsning: Underholdende, men afslappende produkter, der er ensartede og ”fordøjede”.

Adorno: ”On Popular Music” Centrale (marxistiske) begreber: Fremmedgørelse, varegørelse: Arbejdsdeling og industrialisering gør, at arbejderen underordnes systemet og desocialiseres (fremmedgøres). Arbejdskraften varegøres. Kunst/kultur/viden varegøres. Varefetichisme (”musikkens fetichkarakter”): Varen tillægges selvstændig værdi, men der ligger en del andre værdier bag skabelsen af varen (f.eks. Arbejderens arbejdskraft) En række ting tillægges selvstændig værdi (f.eks. penge). Standardisering: - Produkterne standardiseres. Giver både forbrugeren tryghed, og øger industriens behov for forudsigelighed.

Adorno: ”On Popular Music” Standardisering i populærmusik: - Standardformer: F.eks. 32-takters AABA, standard popform etc. Danseformer. Stiliserede sangtyper. ”Primitiv” harmonik, f.eks. four-chord-song etc. Del/helhed: Detaljerne påvirker ikke helheden. Delene er udskiftelige. ”Komposotionen hører for lytteren.” (s. 306). Lytteren kender formen og behøver ikke selv at ”fordøje”. Pseudo-individualisering: … er den (lille) variation, der er mellem standardiserede produkter Selve musikken er meget ens, mens marketing (f.eks. tøj), performance (f.eks. MJs crouch grip) og ”retorik” (f.eks. Pete Townsends ”vindmølle”)kan være meget forskellig.

Adorno: ”On Popular Music” ”Seriøs” musik >< Populærmusik

Kritik af Adorno Metode og æstetik: Han sammenligner musikken på den ”seriøse”, vestlige musiks præmisser, hvorved popmusik kommer til kort. Løsning: En ikke-dømmende analyse, der tager udgangspunkt i en sammenligning med klassisk musik. Historisk/socialt udgangspunkt: Adorno er farvet af tid og sted. Selvom Adorno har mange rigtige analyser, så generaliserer han også meget, og popmusikken har også udviklet sig siden. Nye forhold: Adorno lægger ikke nok vægt på musikkens dynamiske udvikling, og nye produktionsforhold (musikteknologi) betyder også noget. Analyse: Adornos teori er meget generel, og der er måske ikke så meget plads til specifikke analyser.

Riesman: ”Listening to Popular Music” (1950) To veje: Spørge/undersøge lyttere/forbrugere om deres brug af populærmusik. Studere musikken (og gætte på, hvordan den bliver brugt.) ”Content analysis.” (NB. Central problemstilling omkring musikkens ikke-sproglige natur) Lænestolsforskning >< feltarbejde. Populærmusik bruges på forskellige måder til forskellige formål. ”What these various ways and purposes are, we can scarcely imagine all by ourselves; we must go out and talk to various sorts of people in various moods to get at them.” (s. 6) Musikindustrien rolle og betydning?

Riesman: ”Listening to Popular Music” (1950) Et studie af ungdommen og dens musik. Populærmusikken indgår i socialiseringen af ungdommen og skabelsen af identitet. De fleste tænker ikke over det; nogle få er klar over det og er derfor kyniske; igen andre, grupper er bevidste om det, og bruger det til at skabe modbilleder til voksne, subkulturer. Altså generelt to grupper: 1. Flertallet, der accepterer det voksne billede af ungdommen; 2. Minoriteten, der gør oprør.

Riesman: ”Listening to Popular Music” (1950) Flertallet: ”Mainstream” Musikken har social funktion. Taler om musikken, fankultur, men er uinteresserede i dens reelle produktionsforhold. Dette rejser nogle spørgsmål: Forstærker kulturindustrien den moderne, urbane fremmedgørelse? Når unge mennesker deler musik sammen skaber det så en ideologi om social lighed? Styrer musikken/industrien hvordan unge føler? Hvilken betydning har sammenhængen med dans, krop og seksualitet? NB. Elementer fra minoritetskulturen glider over i flertallets, men skifter dog karakter undervejs.

Riesman: ”Listening to Popular Music” (1950) Minoriteten: Dedikeret fankultur. ”Insider-kultur” med egne diskurser. Interesseret i teknik, virtuositet etc. Undergrund, ikke-kommerciel etc. Modbillede til massekultur. Musik er kunst, ikke bare musik. Teenagerens sociale struktur: ”Imaginary others” Man agerer/reagerer socialt ift. musikken. Mellemmenneskelige forhold. (f.eks. frygten for at blive fanget i at kunne lide noget, andre har besluttet ikke, at kunne lide.) Hvad sker der, når undergrund bliver til mainstream? Hvad gør fansene?

Litteraturhenvisninger, noter, bibliografi, citater etc.

Bibliografi/litteraturliste Bog: Forfatter(e): Titel, (Forlag, by, udgivelsesår) Eks. McClary, S.: Conventional Wisdom, (Uni. of California Press, Berkeley & L.A., 2000) Antologi: Redaktør(er) (red.): Titel på antologi, (Forlag, by, udgivelsesår) Eks. Harper-Scott & Samson (red.): An Introduction to Music Studies, (Cambridge Uni. Press, Cambridge, 2009 Kapitel/artikel i antologi: Forfatter(e): Titel på kapt., redaktør(er) (red.): Titel på antologi, (Forlag, by, udgivelsesår), s. sidetal Eks. Gebesmair, A.: ”The Transnational Music Industry”, Scott (red.): The Ashgate Research Companion to Popular Musicolgy, (Ashgate, Farnham, 2009), s. 468-83

Bibliografi/litteraturliste Artikel fra tidsskrift: Forfatter(e): ”Titel på artikel”, Tidsskriftnavn nr[evt. /årg] (årstal), s. sidetal Eks. Weisethaunet, H.: ”Historiography and complexities: why is music ’national’?”, Popular Music History 2/2 (2007), s. 169-99 Artikel fra avis/magasin: Forfatter(e): ”Titel på artikel”, Magasin-/avisnavn [evt. sektion], dato, s. sidetal Eks. Gonzales, M.J.: ”De kulturpolitiske vinduer skal åbnes”, Gaffa januar 2012, s. 28-29

Bibliografi/litteraturliste Internet: URL, (tilgået dato) Eks. http://www.rmc.dk/om_konservatoriet/ (tilgået 03.09.12) Fonogram: Kunstner: ”Titel på skæring”, Albumtitel, (pladeselskab, årstal) Eks. Anderskov, Jacob: ”Sænk kun dit hoved”, På dansk, (ILK, 2006)

Referencer To måder: Fodnote: ”Popular music […] is usually charachterized ny its difference from serious music.”1 1 Adorno, Th.: ”On Popular Music”, Frith & Goodwin (ed.): On Record, (Routledge, London, 1990), s. 301 Anden gang: 2 Adorno (1990), s. 304 2. I teksten: Adorno skelner mellem popmusik og seriøs musik (Adorno 1990, 301).

Informations- og litteratursøgning Gode steder: The New Grove (Oxford Music Online, via kb.dk eller andre bibl.) Wikipedia. (Kun til hurtige tjek o.lign., ikke i opgaver) RILM og andre lign. databaser (via kb.dk) JSTOR (via kb.dk) Infomedia (via kb.dk) Google Books Google Scholar Bibliotek.dk Københavns hovedbibliotek, musikafd. Det kgl. Bibliotek, musikafd. (spørg evt. efter Henrik Smith-Sivertsen)