Emneworkshop -Inspektorforeningen årsmøde 2012 Kønsproblematik i gymnasiet – ‘de frafaldstruede drenge’ 1. Marts 2012 Susanne Murning, ph.d.stipendiat - CeFU, DPU, AU www.cefu.dk 1 1 1

Kort om oplæg og workshop ‘Kønsproblematikken’ – drengene som ‘den udsatte gruppe’. Hvilke ‘praksisser’ hæftes på drengene – og hvordan er de et problem? Hvad er problemet? Om køn, uddannelse, karakterer og jobønsker. Kønnede positioner og kampe i gymnasiet. Klassen som rum for fællesskaber, læring og deltagelse. Mellem det individuelle og det kollektive. Hvordan kan I være med til at bryde stereotype forestillinger om køn – skabe rum for faglige fællesskaber, også blandt drenge? 2

Køn, uddannelse og karakter Flere drenge end piger med grundskole som højst fuldførte uddannelse (i 2009: 37.2% af alle drenge mellem 20-24 år mod 27.2% af alle piger mellem 20-24 år, Danmarks Statistik) Flere piger end drenge fuldfører en gymnasial uddannelse (i 2009: var 43.6 % af alle dem der fuldførte en gymnasial uddannelse drenge, 56.4% var piger, Danmarks Statistik) Stx og hf har flest piger – htx og hhx har flest drenge ( i 2010: stx 61 % piger, hf 55 % piger, hhx 45 %, 23 %. Hhx faldende fra 54 % piger, og htx stigende fra 17 % i 2000. Samlet på gymnasiale uddannelser 54 % piger i 2010.) Gruppen med laveste karakterer består for omkring 70% af drengene. Gruppen for de højeste karakterer består omvendt for lige under 70% af pigerne. (EVA Køn, karakter og karriere 2005) 3 3

Top 10 - Unges jobønsker Ingeniør (LVU) Tømrer (EUD) Journalist (LVU) Politibetjent (KVU) Elektriker (EUD) Arkitekt/Revisor (LVU) Advokat / læge (LVU) Kok (EUD) Mekaniker (EUD) Bankrådgiver/ejendomsmægler Pædagog (MVU) Sygeplejeske (MVU) Frisør (EUD) Journalist (LVU) Psykolog (LVU) Advokat (LVU) Dyrlæge (LVU) Læge (LVU) / Lærer (MVU) Politibetjent (KVU) Fysioterapeut (MVU) Pless og Katznelson (2007): Unges veje mod ungdomsuddannelserne 4 4

Forskelle i klasseværelset 5 5

Kønnede positioner og relationer //I matematiktimen sætter Thomas sig på forreste række. Dette bliver hurtigt kommenteret af drengene på bagerste række, som han normalt sidder med. De råber grinende til ham: ”Hvad så, din tøffelhelt?!” . Thomas sidder med ryggen til drengene, vender sig irriteret mod dem og råber tilbage ”Hey, hvad er der med dig, din barnerøv. Jeg skal have hjælp til matematikken, så jeg vil sidde oppe foran.” Drengene griner, og joker videre til og om Thomas, som forsøger at ignorere dem. Matematiklæreren starter timen med at give opgaver tilbage, samtidigt med at snakken fortsætter ved bordene. Hun taler højt og tydeligt, siger at mange har haft problemer med opgaverne, og at de skal have mere end halvdelen rigtigt for at få 02. Snakken bliver højere ved bordene. Enkelte elever kalder på læreren og beder hende forklare, hvad de har gjort galt. Hun går rundt, forklarer dem det ved bordet eller oppe ved tavlen. Højt og tydeligt, så hun kan overdøve snakkene ved bordene. [...] Læreren bliver i klassen i pausen. Flere elever bliver tilbage i klassen, og hiver fat i læreren for at få hjælp til opgaven. Hun hjælper eleverne efterhånden som de kalder på hende. Thomas sidder med hånden oppe samtidigt med at han forsøger at regne på opgaven. Et par drenge kommer ind, og griner af at Thomas sidder med hånden oppe. Thomas forsøger at ignorere dem, men uden held, og udbryder: ”Luk nu røven, mand, eller jeg smadrer dig.” Læreren kommer hen til Thomas, som siger: ”Jeg forstår det overhovedet ikke, og jeg har lyst til at smide det hele ud af vinduet. Jeg er sgu frustreret.” Læreren forklarer det samtidigt med at hun stiller retoriske spørgsmål. Pigen ved siden af Thomas følger med og deltager i gennemgangen.// (Stx Kbh, matematik 1.g) 6 6 6

At gøre det godt for sig selv Mads: […] … Og så også bare med at tænke i sig selv, nu skal jeg altså gøre det godt, og så får man også motivationen. Også ofte, hvis man har fulgt med i timerne, taget noter og så laver lektier derhjemme, så når man kommer til næste time, så kan man deltage meget bedre, end hvis man ikke lavede noget. Så er det sjovere, mere spændende, fordi man kan godt sige noget rigtigt. Og så får man godkendelse af læreren, når man siger sådan nogle ting, og det er jo godt. Asger: Altså, jeg har heller aldrig været.., hele folkeskolen igennem, der har jeg aldrig været den der stor lektieting der. Der var måske nogle gange, så fandt man ud af klokken syv om aftenen, at man havde en stil for, som man helt havde glemt, og så gik man hjem og lavede den. Så der var slet ikke fokus på lektier, men det er rigtigt nok, som Mads også siger, at man har fået mere fokus på det. Men jeg vil også sige, at man er tvunget til det nu, fordi det er nu det gælder ens uddannelse og…, og hvis du ikke får lavet dine lektier, så får du ikke fulgt med, og får du ikke fulgt med, så ryger du af toget, og så bliver det først rigtigt svært at komme tilbage igen. Så det bliver også mere interessant at gå i skole, helt klart. Men det er også sådan, at hvis du ikke laver det, så får du problemer længere henne. Jonathan: Ja, lige præcis, man føler, jeg føler da i hvertfald, at der er et pres på, at jeg skal følge med, og jeg skal… Jeg skal netop have de gode karakterer, og jeg skal følge med for at få de gode karakterer. For det er hele mit liv, der afhænger af det (Drenge 1.g) 7 7 7

Kampen om ‘de aktive’ pladser ”Asbjørn: Jeg har snakket med Susanne (læreren) om det, og hun sagde også, at det var, fordi hun følte, jeg ville være aktiv næsten lige meget, hvor jeg sad. Så der var brug for nogle andre, der skulle derop. Men jeg syntes bare ikke, jeg kunne få undervisning dernede. Man får ikke lyst til at være aktiv, hvis man ikke sidder et ordentligt sted, og hvis man ligesom skal kæmpe for at se, hvad der står på tavlen, og man samtidig skal kæmpe med at skrive notater. Erik: Ja, og hvis du så har en bærbar foran dig samtidig, så er det sgu nemmere lige at gå ind og kigge på et eller andet. Asbjørn: Ja, præcis, så er det lettere lige at gå på Facebook eller et eller andet. Erik: Jeg vil også gerne op at sidde foran, for så kommer jeg til at lave meget mere skolearbejde på min bærbare end at sidde og surfe rundt hele tiden.” (Drenge hhx2, 1.g) ”Fordi jeg bliver nødt til at holde fast i, at jeg gerne vil fremad, for hvis jeg sad dernede, så havde jeg taget min computer med, og så havde jeg lavet ingenting. Hvor jeg tror, det er godt for mig, sådan én som er skoletræt i forvejen, at jeg vælger at skubbe mig selv fremad, eller, det gjorde Susanne (læreren) så for mig. Så det tror jeg, jeg skal holde fast i, det der med ikke at have computer med og så prøve at… selvom man sidder og er flad i en time, så kommer der alligevel noget ind, i stedet for at man sidder og gemmer sig” (David, hhx2, 1.g) 8 8 8

At gøre noget for sin skolegang ”En god skoleelev i vores klasse, det må være Alexander, en som jeg ikke synes så meget om generelt, men han er.., han gør noget for sin skolegang. Det der med at han er med til timerne, han har lavet sine lektier, han er forberedt, han rækker hånden op, han… ja, han kan alle de ting, synes jeg. Men altså det sociale, der drosler han ned. Jeg synes ikke, han er sådan en person, man har lyst til hverken at bruge sin tid på eller.., der er sikkert nok nogen, der vil bruge sin tid på ham. Men jeg har det sådan, at dem, der er virkelig gode i skolen, det er også gerne dem, der mangler det sociale. Og hvis man er sådan middel i skolen eller kan sine ting, ikk’, uden at det bliver for overdrevet, så er man også gerne til at kunne fanges socialt. Så det er det der med, at folk lukker sig inde, når de bliver de der enspændertyper, og det synes jeg, der er nogle af dem, der gør. Desværre. Og de lukker sig også lidt ude fra det der sammenhold i klassen.” (David, hhx2 1.g) 9 9

Refleksion Hvordan kan I være med til at bryde stereotype forestillinger om køn? Hvordan kan I skabe mere rum for faglige fællesskaber, også blandt drengene? Hvad kan I gøre som skole – som lærere? 10 10