EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OMRÅDESELVRANSAGELSE OG PLANLÆGNING
Advertisements

Oplæg om den nye offentlighedslov – set fra ombudsmandens stol v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Seminar, Kammeradvokaten, 20. november 2013.
Udkast til rammeaftale på det specialiserede socialområde for Specialkonsulent, Hilde E. Thun Holst Politiske visioner Faglig udviklingsstrategi.
Inspirationstema: Børns rettigheder
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Nye samarbejdspartnere – nye udfordringer
Kan Netværkstedet drives som socialøkonomisk virksomhed?
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Inklusion af personer med psykosocialt handicap - Det er logik Stig Langvad, Formand for DH 2. oktober 2010.
Evaluering af ”Røgfrihed for alle”
Plan 2015 Vision: Y`s Men International Region Danmark er i 2015 en bevægelse, som lokalt, nationalt, internationalt og organisatorisk er klar til at engagere.
SSP-Samrådet Værdier, mission og visioner
Go´morgen og velkommen Velkomst og præsentation Praktiske forhold Dagens program Formandsmøder – formål og værdi.
Region Hovedstaden Temadag for Udviklingsgruppen vedrørende IT og informationsudveksling den 10. juni 2013 Christian Worm – Direktør i Koncern Plan, Udvikling.
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
E-læring på Virk.dk Præsentation på Myndighedsforum
Et projekt i Beskæftigelsesafdelingen (BA) på Københavns Fængsler
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Værktøjer i KVIK og opsamling på forbedringsprojekter Hvordan foregår en KVIK-selvevaluering?
Varetagelse af integrationsopgaven i Vejle Kommune Tidlig og bred indsats af høj kvalitet for alle målgrupper Forventning om at borgeren bidrager aktivt.
Styring af styregrupper
Survey Organisering og styregruppehåndtering. Spørgsmål 1 62,5 % mener de har stor indflydelse på tilpasning af egen projektorganisation! Hvis projektorganisationen.
Samarbejde eksternt/Netværk Et inspirationsværktøj Det er ikke, hvad du ved, men hvem du kender, der tæller!
Formulering af strategi ud fra analyse og ”Scenarier”
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Fundraising og biblioteker – europæiske perspektiver Hvorfor indgå i EU-projekter? Tine Vind, Kulturstyrelsen Kontorchef for Biblioteker November 2014.
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Indsæt billede her Samordningsstrukturen på geodataområdet Arne Simonsen Geografisk Infrastruktur, Kort & Matrikelstyrelsen.
Kommunikation og Regelforenkling DI's erfaringer fra arbejdet med forenkling af administrative byrder.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
Formål og indhold Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved at opsætte kriterier for god miljømæssig.
Reformulering og implementering af den Europæiske beskæftigelsesstrategi Mikkel Mailand FAOS-eftermiddagsseminar 13. juni, 2006 FAOS, Sociologisk Institut,
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
1 27. marts 2015 Kulturministeriets og Udenrigsministeriets Samarbejdsaftale.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Sundhedsaftale III status
Herren burde måske lette måsen, og løbe en tur i stedet
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Alle medarbejdere, der ønsker at have indflydelse på dagsordenen og mødepunkter, har haft mulighed for det – dvs. også alle kolleger, der ikke er i trio/MED.
Vision og Strategi for Forslag Vision og Strategi for Vision og indsatser i strategi.
Workshop 4 Hjerteforeningens politiske arbejde
Kom godt i gang med dit EU- projekt. Step 1: Lav en projektskitse Step 2: Undersøg støttemulighederne Step 3: Læs program-dokumenterne +tidl. støttede.
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
1 Regionernes bidrag til Europa 2020 benchmark af den danske vækstmodel Konference – Regionernes Hus – Mandag den 4. april 2011 Claus Kondrup Generaldirektoratet.
Nye regler på vej om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Ann Carina Tetschner, Center for arbejdsliv & læring Pædagogiske Inspirationsdage 2010.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november.
BREF-DAGEN 2015 J. Henrik Lous 30. November 2015.
Introduktionsdag for frivillige Den 20. oktober 2015.
Om udvalgets arbejde Dansk Forening for Markedsføringsret
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Digitalisering i den offentlige sektor
Ledelse i Center for autoteknologi
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Målopfølgning – Klima- og Bæredygtighedsudvalget
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) Tine Kromann Kapper Erhvervs- og Selskabsstyrelsen FAL

EU-indsaten for administrative lettelser2 A-regulering28 pct. B-regulering15 pct. C-regulering57 pct.  På nogle styrelsers område er tallet over 95 pct.!  Førhen ikke den store interesse for at gøre noget ved dette i EU  ”det er prisen for det Indre Marked!”…  ”byrderne fra EU kan vi ikke gøre noget ved”… Baggrund – ”byrderne fra EU kan vi ikke gøre noget ved…  Byrderne udgør ca. 31 mia. kr. årligt, men ca. 40 pct. stammer fra EU:

EU-indsaten for administrative lettelser3 …men selv EU bevæger sig nu i den rigtige retning  17 Europæiske lande anvender i dag AMVAB (SCM) i varierende omfang  Flere af dem har sat kvantitative reduktionsmål som i NL og DK  Det Europæisk Råd udtalte derfor følgende på sidste topmøde: Det Europæiske Råd bemærker, at nogle medlemsstater allerede har opstillet reduktionsmål på 25% for de administrative byrder, og det er overbevist om, at det må være muligt at opstille tilsvarende mål på EU- plan, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte passende forslag senest i begyndelsen af 2007 forud for Det Europæiske Råds forårsmøde.

EU-indsaten for administrative lettelser4 Hvad sker der så, og hvad kan vi bruge det til?  Pilotprojekt sammenligner byrderne i CZ, DK, NL, UK  Projektet skal udpege den mest byrdefulde EU-lovgivning i november  Tanken er at genbruge data fra alle 17 lande, hvis muligt  Forventer kvantitative reduktionsmål på områderne primo 2007  En række af de største, danske EU-byrder (A+B) vil formentlig indgå

EU-indsaten for administrative lettelser5 Hvad kan vi gøre mere konkret?  Kort sigt:  Præsentere konkrete forslag til forenklinger på de udpegede områder  Bidrage til at forenklingsforslag behandles hurtigt i arb.grupper etc.  Overbevise andre medlemsstater  Iværksætte et politisk pres i Bruxelles  Længere sigt:  Forebygge byrder i ny EU-regulering  Lægge strategi for, hvordan forenklingen kommer på dagsordenen  Gennemføre strategien

EU-indsaten for administrative lettelser6  Grundigt analysearbejde – hvad skal forenkles og hvorfor?  Identificere hvilken EU-lovgivning vi gerne vil have forenklet  Udarbejde relevante byrde-beregninger o.l.  Klarhed om strategi og mål – hvordan og hvornår?  Dialog med relevante beslutningstagere – hvem og hvornår?  For at skabe enighed om linjen  Alternativt for at skabe forståelse for og udbrede kendskabet til danske synspunkter - fx h jælpe Kommissionen med at udpege nye prioriteter  Tålmodighed og vedholdenhed? Hvad kræver det at få dansk indflydelse?

EU-indsaten for administrative lettelser7  En effektiv varetagelse af danske interesser i EU stiller mange krav til det politiske system. For at få større indflydelse i den uformelle del af beslutningsprocessen i EU er det nødvendigt at:  afsætte de nødvendige ressourcer og prioritere indsatsen  sikre en tidlig, koordineret holdning til alle nye politiske initiativer  sikre en tidlig opbakning i Folketinget med brede mandater  være aktiv i den uformelle del af EU-beslutningsprocessen, før Kommissionen fremsætter forslag  udbygge netværket nationalt og i de andre medlemslande, Kommissionen og blandt de øvrige europæiske interessenter  sørge for samtidig påvirkning af relevante beslutningstagere Vejen til indflydelse - forudsætninger?