Karakterer der motiverer Helhedsorienteret og udviklende

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
SMUT PAKKE 2 VIDEN OM SUKKERSYGE.
Advertisements

IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
Hvordan kan man arbejde målrettet med inklusion?
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
LÆRINGSPRÆFERENCER VS FJERNUNDERVISNING
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
E g e s k o l e n E g e s k o l e n ForsideHvem er vi/IFagSkoleåretPrøverAndre aktiviteterSkole/hjemForventningerVelkommen.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Læringsstile og lektier
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Hvad du har lært Dine nye mentaltræningsvaner. Du har nu lært dig selv bedre at kende som løber • Du er blevet mere bevidst om den tankevirksomhed der.
I dag er temaet Visualisering
Lærings- og praksisfortællinger:
Coaching - det handler om at stille de rigtige spørgsmål…
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
God trivsel = God læring
©Jenny Bohr – Til underviserne At arbejde med mål kan være udfordrende for voksne med ADHD, og selvom du tilrettelægger arbejdet med vægt.
Er mit barn klar til skolestart ?
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Pigerne er blevet udfordret!! Susanne, med det nyeste forår’s tøj fra butikken. Tina har sat pigernes hår. Charlotte har lagt make up.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
ARBEJDSGLÆDE, MOTIVATION OG ENERGI
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Hanne og Marianne siger tak for et par gode uger. Vi glæder os til resten af året sammen med jer! Opstartsugerne på Sønderholm Skole På de følgende sider.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Maskulinitet.
Velkommen til Nordregårdsskolen
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Sig noget pænt PRINT 2-3 SÆT OG LAMINÉR ”SUPER KLASSE KAMMERAT-STOLEN”
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
LANDSBYHAVEN OG KORNING SKOLE
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Læreren som læringsleder
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Relations kompetencer
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Portfolio! Jacob, 7.B.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Karakterer og læring.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

Karakterer der motiverer Helhedsorienteret og udviklende Det hele barn i skolen Start med selvevalueringer – lad børnene tale indbyrdes Tal med dit eget barn Tal om det at lære! Tal om at motivere sig selv til at gå i skole Tal om - hvorfor skole? Feedback er en gave

It is not the mountain that we conquer But ourselves. Edmond Hillery

Motivation og præstation Gode karakterer i skolen – nul huller hos tandlægen – at score mål til fodbold – at få en god ven. Børn vil – ligesom voksne - gerne opleve glæden ved at lykkes. I legen lærer de at komme i flow tilstand. Som voksne genkender vi følelsen af flow, når vi udfordres tilpas og føler, at vi kommer i en fordybelse – og bliver tilfredsstillet i vores arbejde, hobby eller opgaveløsning. At blive dygtigere, at være selvstyrende, at gøre noget der giver mening . At realisere sig selv. At sætte sig mål og nå dem – giver nye erkendelser af sig selv. At få karakterer i skolen kan – hvis gjort rigtigt – give eleven nye erkendelser af rejsen og processen mod målet. Motivation og præstation Kilder: Maslow, Dan Pink, Rasmus Ankersen, Anthony Robbins og Csikszentmihalyis

Hvorfor – karakterer? Børnene har nogen at se op til. De får lyst til at stræbe efter at blive bedre. At sætte sig mål og nå dem giver en glæde og indre selvtillid Børnene kan få succes. Også selvom de måske ikke er bedst til sport eller socialt. Høj faglighed skal være sejt. I nogle skoler er det sejt ikke at have ambitioner. Puha.. så bliver det rigtig svært……… Når karakterer gives hyppigt i konkrete opgaver – kan de bruges som dialogværktøj Hyppig feedback er vigtig – det beviser alle Nintendo læringsforløb/ spil At vinde til sport og håndtere nederlag – er en vigtig livsfærdighed. Hvorfor ikke lære det i skolen? Hvorfor – karakterer?

Hvorfor ikke – karakterer? Børnene sammenligner sig med hinanden. Det gør de alligevel. Tøj, legetøj, adfærd, sprog. Lad os lære dem, at de selv skal styre. Børnene får nederlag. Det skal de jo lære her i livet. Ergo må skole og forældre arbejde med ”coping”. Hvordan håndteres modgang. Hvordan mestrer jeg, at blive bedre? Nogle børn er især udfordret fagligt. Ergo må skole og forældre især gøre noget for at løfte disse børn. Karakterer siger kun noget om dele af børnene. Ergo skal skole og forældre blive gode til at også at give ”karakterer” eller kommentarer for andre positive elementer: Adfærd, holdning, humør, energi, samarbejde, videndeling…. Karaktererne kan være med til at skabe identitet. ”Jeg er en taber”, ”Jeg er én der ikke kan sprog”. Ergo må skole og forældre give børnene forståelse af, at der er flere ting i livet. Sport, familie, venner, hobbies, natur, kunst…..I skolen er man tilstede for at lære færdigheder, der skal ruste til livet. Derfor skal vi fokusere på styrker hos det enkelte barn Hvorfor ikke – karakterer? Coping – at håndtere modgang

Standpunkt Særdeles tilfredsstillende Du forstår nye ting hurtigt. Du kan bruge det lærte straks. Meget tilfredsstillende Du er flittig og gør dig umage for at blive dygtig. Tilfredsstillende Du kæmper og knokler for at lære. Mindre tilfredsstillende Du er på vej og har flere små fremskridt. Ikke tilfredsstillende Du kan blive bedre. Du kan mere end du viser. Hvor dygtig er du på vej til at blive? Hvad kan du gøre for at blive bedre? Prøv at spørge dig selv i hver enkelt fag. Dansk – matematik – engelsk osv. Standpunkt

Orden Særdeles tilfredsstillende Du gør dig meget umage. Tjekker tasken hver aften. Tjekker lektier hver dag. Meget tilfredsstillende Du vil meget gerne gøre det godt. Og husker det meste. Tilfredsstillende Du kan blive bedre. Så du skal måske arbejde med at lave nogle faste rutiner. Eller være stille i timerne. Mindre tilfredsstillende Du kan sagtens gøre det bedre. Hvad skal du især tage fat på? Ikke tilfredsstillende Du trænger til at få styr på nogle rutiner. Hvem kan hjælpe dig? Hvad skal du især gøre bedre? Har du husket bøger, blyanter, viskelæder, idrætstøj, lektier? Har du skrevet pænt? Har du gjort dig umage? Er du stille i timerne? Orden

Særdeles tilfredsstillende Dine kammerater kan stole på dig. Du hjælper andre. Du er opmærksom på at alle skal have det godt. Meget tilfredsstillende Du er er rar og venlig overfor alle. Dit humør er i top hver dag. Tilfredsstillende Du er rar og opmærksom og taler pænt om andre. Mindre tilfredsstillende Du kan nemt gøre det bedre. Du har super gode ting at byde på hver dag. Ikke tilfredsstillende Du må meget gerne give mere af det gode. Hjælper du andre? Har du godt humør? Taler du pænt om andre? Er du rar at være sammen med? Er du en god ven for alle i klassen? Når du trives kan du bedre lære. Klassekammerat

Motivation Særdeles tilfredsstillende Du er superglad for at gå i skole. Hver dag er fyldt med spændende nye ting, du kan lære. Du ved, hvordan du med din nysgerrighed kan få masser af ny viden. Meget tilfredsstillende Du er klar hver dag til at gå i skole. Du ved at god skole giver dig et godt liv som voksen. Tilfredsstillende Du hygger dig i skolen – og kan blive endnu mere nysgerrig. Mindre tilfredsstillende Du har mange interesser – måske skal du fortælle om dem i skolen. Ikke tilfredsstillende Du har meget andet, der giver dig glæde – og du kan få en god skole, hvis du prøver at få din glæde med i skole. Du ved, hvad du især er glad for i skolen. Du ved, hvad du kan gøre for at få lyst til at lære. Du tager positivt imod, når dine lærere giver dig opgaver. Motivation

  Ved ikke.. 1 Skal du have total ro omkring dig eller må der gerne være støj? Ro Støj 2 Skal du have meget lys eller må der gerne være hygge belysning/mørkt? Lyst Mørkt 3 Ønsker du et køligt rum eller varme i rummet? Køligt Varme 4 Vil du helst sidde i en sofa eller ved et skrivebord? Sofa Stol 5 Belønner du dig selv eller fokuserer du på ”det ubehagelige”? Belønning Ubehag 6 Bliver du ved opgaven til den er løst eller giver du dig selv pauser? Bliver Pauser 7 Lærer du bedst alene/parvis eller i grupper Alene Gruppe 8 Søger du gerne hjælp eller forsøger du selv? Hjælp Selv 9 Opfatter du lettest ved at lytte eller se? Lytte Se 10 Lærer du bedst ved at røre eller gøre? Røre Gøre 11 Lærer du bedst ved at tale højt eller ved at tænke? Tale højt Tænke 12 Har du brug for at småspise eller ej? Små spiser Uden 13 Er du mest oplagt om morgenen, formiddagen, eftermiddagen eller aftenen ? Tidligt Sent 14 Har du brug for hyppig eller lidt bevægelse? Hyppigt Lidt 15 Kan du bedst lide konkrete opgaver eller fantasi opgaver? Konkret Fantasi Hvordan lærer du bedst? Hvad er vigtig for dig, når du skal forstå noget nyt? Læringsstil

At lære Hvad har du lært for nylig? Sport, spil, skole…. Hvad har du lært, som du syntes var nemt? Hvilke plus tanker havde du? Hvad tror du var hemmeligheden – når det var nemt? Hvordan kan du bruge det i skolen? At lære

At gå i skole Hvorfor går børn i skole? Hvorfor betaler Danmark for at du kan gå i skole? Hvad skal lærerne gøre for at skolen er spændende? Hvad skal dine forældre gøre? Hvad skal du gøre, så skolen bliver spændende? Hvilke af timerne er du mest glad for? Hvad sker der i de timer? Hvad gør du i de timer? Hvad kan du gøre for at blive dygtigere i skolen? At gå i skole

plus tanker og minus tanker Når du tænker plus tanker – kan du klare meget mere Dine plus tanker kan hjælpe dig, når du har brug for hjælp Når du vil ændre tanker – lav et anker Et anker kan fx være et armbånd. Når du ser eller rør ved armbåndet får du plus tanker plus tanker og minus tanker

Dine styrker Visdom og viden Mod Medmenneske lighed Retfærdighed Selvkontrol Væren Kreativitet Mod og tapperhed Kærlighed Samarbejde Tilgivelse Værdsættelse af skønhed Nysgerrighed Vedholdenhed Venlighed Beskedenhed Taknemmelighed Åbenhed Troværdighed Hjælpsomhed Lederskab Omtanke Håb og optimisme Videbegærlighed Begejstring Menneskelig indsigt Tålmodighed Forsigtighed Humor Tolerance Viljestyrke Opmærksomhed Rummelighed Selvbeherskelse Spiritualitet Dine styrker Inspireret af Martin Seligmann og Chris Petersson, 2004

Du er god til – dine Styrker Top 5 Skriv alt det gode du kan… Jeg er især god til 1. Jeg er også god til 2. 3. 4. 5. Hvad gør dig glad? Hvad giver dig energi? Hvad er du især stolt af? Husk på alle de gode episoder i og udenfor skolen du kan komme i tanke om. Alt tæller. Du er god til – dine Styrker

Det du ikke kan – kan du lære Jeg kan blive bedre, hvis jeg vil Jeg kan blive bedre, hvis jeg siger til mig selv, at jeg kan Jeg kan blive bedre, hvis jeg husker på alle mine succes’er Jeg kan blive bedre, hvis jeg træner Jeg kan blive bedre, hvis jeg forsøger på andre måder Jeg kan blive bedre, hvis jeg spørger nogle helt andre Jeg kan blive bedre, hvis jeg hjælper andre Jeg kan blive bedre, hvis jeg finder ind til det, der er spændende Jeg kan blive bedre, hvis jeg er sammen med andre, der også vil Det du ikke kan – kan du lære

APV på skolen På danske arbejdspladser undersøger vi om de voksne trives. Trivsel og motivation er afgørende for at have lyst til at gå i skole og lyst til at blive dygtig. Prøv at gennemgå de 22 spørgsmål med barnet/børnene APV på skolen

God skole – trivsel og faglighed Ja Delvist Nej 1. Har du været tryg i skolen? 2. Har du været tryg i frikvartererne? 3. Har der været en god stemning i klassen? 4. Har der været en god stemning i frikvartererne? 5. Har du oplevet skolen som et fysisk behageligt sted at være? 6. Har du oplevet skolen som et fysisk smukt sted at være? 7. Har du oplevet at have god energi i undervisningen (mæt, rask, godt tilpas osv.) 8. Har I haft et godt kammeratskab i klassen? 9. Er du blevet mobbet? 10. Har du været bange for at blive mobbet? 11. Har du glædet dig til at komme i skole i dag? God skole – trivsel og faglighed Kilde: Inspireret af Hans Henrik Knoop

God skole – Motivation og faglighed Ja Delvist Nej 12. Har du haft lyst til at lære i timerne? 13. Har du været aktiv i timerne? 14. Har du haft god hjælp i timerne? 15. Har du haft gode udfordringer i timerne? 16. Har undervisningen været spændende? 17. Har du været god til at hjælpe med at gøre timerne spændende? 18. Har du glædet dig til timerne? 19. Har du fået ros når du fortjente det? 20. Hvis du har kedet dig i timerne, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 21. Hvis undervisningen har været for svær, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 22. Har du troet på at du kunne finde ud af det du skulle i undervisningen? God skole – Motivation og faglighed Kilde: Inspireret af Hans Henrik Knoop

Læs mere Motivation og mål Hør Dan pink på youtube.com RSA Animate Motivation – og på www.ted.com Maslow – motivation Appreciative Inquiray – Slip anerkendelsen løs, Frydendal Anthony Robbins - toppræstationer NLP – SMARTØF mål, de logiske niveauer samt Modellen af verden Flow teori - Csikszentmihalyis Blivklog.dk – Hans Henrik Knoop Læs mere