”Adresser og adressedata”

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
HUNDE SPEED km h 34,4 HUNDE SPEED km h 34,1 HUNDE SPEED km h 32,8 HUNDE SPEED km h 31,9 HUNDE SPEED km h 31,8 HUNDE SPEED km h 30,9.
Advertisements

Automatiseret GUI-test Lars Kjølholm Testnet maj 2009.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Automatic Delivery Rewards Hovedtræk. Automatic Delivery Rewards •ADR eller Automatic Delivery Rewards er et program, hvor en distributør eller kunde.
Teststrategi Engrosmodellen
NemID og Fællesskema 2014 v/Signe Hansen Blegmand
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Hjemmesidekonstruktion Tjekspørgsmål 1.Hvad er et markup-sprog – hvad bruges det til? 2.Hvad er forskellen mellem et markup-sprog og et scriptsprog? 3.Hvad.
Torbenfeldvej Vallensbæk strand Tlf.: – – dagligt brug af vores hjemmeside •AGEN LYS har en stor og omfattende.
S april 1999www.adresseprojekt.dk Mål og status for adresseprojektet Bent Andersen, KL Morten Lind, KMS.
Oplæg til BRK: Udligningsreform og overvejelser vedr. anvendelser af CRT’s data og modeller Bjarne Madsen.
Kim Lyng Madsen Lau Kingo Marcussen
Det nye BBR – hvilke web-services er til rådighed
Love og regler fra A..Z Geoforum workshop om adresser 25. marts 2010.
Offentlig InformationsServer
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
1. Åbenhed og gennemsigtighed 18 initiativer 3 ?
Elevernes digitale dannelse
Blu-ray Mystery Shopping Analyse 6. Maj 2010
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Danmarks Veje Foranalyse
SQL 1 DDL og DML.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Fremtidens ledelse af en kulturvirksomhed
1 Går fra at vil maksimere dækning til at minimere omkostning Det kender vi fra den anden bog Omkostningen er afstanden gange antal enheder der skal transporteres.
SEO PÅ AU.
Statistik.

Introduktion til Microsoft CRM Christian Cletus Bjørn Eilertsen.
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
Introduktion til Access (Access, del 1)
© 2007, Grontmij | Carl Bro A/S 1 FOT – set fra en løsningsleverandørs synspunkt Geoforum – den 20. juni 2007 Nils Bo Wille-Jørgensen.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Videnskabsministeriets arbejde med åbne standarder Vicedirektør Mikkel Hemmingsen, Videnskabsministeriet
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Velkommen til Fællesmøde den 29. oktober
PlanDK3 - muligheder og krav Workshop den 20. januar 2009 Plan09 – hos Høje-Taastrup Henrik Larsen Chefkonsulent By- og Landskabsstyrelsen.
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
”Et virtuelt spring over bæltet” ITMF projekt november 2003 Ella Myhring Skolebibliotekar, projektleder Højby Biblioteksbutik.
Anders Færch-Jensen, Den Nationale Geodatabank. – Partnerseminar 11 & 12 marts Partnerseminar – dag 2 Frederik d. II Idagårdsvej 3, Slagelse,
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
1 Algoritme til at løse knude P-center problemet Algoritmen brugte set covering problemet Virker derfor kun til knude problemer Vi vil alligevel bruge.
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Når en strukturreform udfordrer geografien
Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen varetager blandt andet registrering af virksomheder og offentliggørelse af registrerede virksomhedsdata Erhvervsstyrelsen.
Udvikling i GODS Transporten Sammenfatningsrapport maj 2010.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Ø90 Online Ø90-Opgørelse og arbejdsgange Kursus efterår 2005 Helle Hovgaard Ledende økonomikonsulent.
Vinterman seminar 2. Maj SIDE 2 Vinterman seminar 2. maj Ca. 85 personer: 34 kommuner (30 Vinterman, 2-Light og 2-Melding) Færøerne Vintercentralen.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Hvordan lagrer Amterne data Relationer til Miljøportalen Hans-Erik Jensen Biolog Viborg Amt, Miljø og Teknik, Naturkontoret Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Matematik B 1.
Mød Aalborg Universitet
MSBuild & Team Build i C#/C++ solutions VSTS ERFA d. 25 November.
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
1 USB Gennemgang af installering af USB driver til ICT. Er fortaget på Windows XP.
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Grunde til at jeg elsker dig
Har du husket din licens? Opstartsmøde 6. september 2012.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Oplæg.
Fundamentale datastrukturer
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Adresse Web Services 22/ Julian Hollingbery Kort & Matrikelstyrelsen.
Plansystem for kommunale plandata Henrik Larsen Geoforum, 4. Maj 2004 Kort- & Matrikelstyrelsen.
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
Adresse Web Services 22/ Julian Hollingbery Kort & Matrikelstyrelsen.
BBR - Kortdage den 3. oktober 2007 Indledning. BBR - Kortdage den 3. oktober 2007 Baggrund Hvorfor Nyt BBR? 2004: Rigsrevisionen kommer med kritik af.
Datafordeleren på ondt og godt
Præsentationens transcript:

”Adresser og adressedata” Anvendelse af adressedata – den private sektor God eftermiddag Mit navn er Christian Fischer, jeg kommer fra GMCB. Overskriften hedder ”Anvendelse af adressedata – den private sektor” – jeg har valgt at tolke det som Hvordan vi benytter adressedata i vores IT løsninger. Det jeg vil komme ind på er udelukkende et udtryk for mine egne holdninger og ønsker – jeg kan ikke tale for alle private virksomheder

En kort forhistorie I 1992 udviklede vi et disponeringsstøttesystem for Falcks Redningskorps: Løbende planlægning af kørsler Vejmidter fra D200 - Digitale udgave af KMS’ færdselskort i 1:200.000. Adresser fra: Naturgas Midt Nord Grundkort Fyn Jydsk Telefon Naturgas Syd Kort- og Matrikelstyrelsen Og der hvor vi manglede, kørte vi selv ud og ”samlede” husnumre – i min kollegas Porsche  Jeg vil starte med at sætte tingene ind i historisk perspektiv. 17 år siden…vandt vi en opgave som underleverandør Meget ringe kvalitet set med nutidens øjne. Mange eksempler på adresser der lå helt forkert (i den forkerte ende af kommunen)

En kort forhistorie Salgsmateriale fra ca. 1994 En indscannet side fra et kortblad – salgsmateriale udgivet i samrabejde med Naturgas MidtNord I/S Strækninger får et navn (bedst muligt, man langt fra altid korrekt) – ingen vejnavne på D200 Adresser bliver tilknyttet den nærmeste knude i netværket.

”Semistruktureret” adresseanvendelse Sådan ser Falcks meldingsmodtagelse ud i dag. Looket er måske ikke det mest high-tech-agtige, men en trænet meldingsmodtager får lynhurtigt udfyldt skærmbilledet – og det er vigtigere end smart udseende skærmbilleder. Vi kan lægge mærke til ”semi-strukturerede adresser”: Vejnavn, Postnummer, Kommunenr, Husnr

”Semistruktureret” adresseanvendelse

Og hvorfor fortiden? For at vise, at vi faktisk er nået rigtig langt I dag er ”alle” landets adresser registreret præcist Der findes lovmæssige rammer for registreringen af adresser Adresserne er billige (gratis på nær distributionen) Og ikke mindst: Data er til rådighed i et standardiseret format. Det super let at få fat i et opdateret adressesæt eller trække adressedata online

Hvad bruger vi adresser til ? Vi skal kunne sende breve. Meget gerne så Post Danmark ikke skal bruge for meget ekstra ”krudt” på at dechifrere adresserne Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Alle 17 2100 København Ø Att.: “Den adresseansvarlige” Christian Fischer Brudedalen 23 Stavnsholt 3520 Farum Mrk.: “Lønforhøjelse” Sende breve – så PostDanmark ikke får alt for svært ved at finde modtageren Jeg vil tro at mellem 90 og 99 % af alle IT-applikationer, der benytter adresser, kun har det formål med adressen at kunne sende breve / levere varer

Hvad bruger vi adresser til ? Vise et prikket kort (GIS tematiseringer) Kommunale ejendomme på Bornholm Olietanke i Sønderborg Olietanke – formålet har været at identificere områder, hvor det kan betale sig at installere jordvarme for at mindske CO2 udledningen Bornholm – Formålet er at opdele Bornholm så den samlede bygningsmasse er nogenlunde ens i de 4 områder Det ville måske være pænere med et matrikelkort – men det er jo ikke gratis!!

Hvad bruger vi adresser til ? Det nye hotte ”Augmented Reality” (suppleret virkelighed) tv-avisen Baseret på adressepunkter kombineret med salgsdata fra SVUR registeret Udtales ORG MENTED I virkeligheden ret simpelt Ny måde at vise adressepunkter på

Hvad bruger vi adresser til ? Navigere til en adresse på et kort

Hvad bruger vi adresser til ? Disponering/optimering af transportopgaver Navigere til en adresse Løsning udviklet for Dansk Landbrugs Grovvareselskab til planlægning af deres transporter Til venstre er farvelagt én dags ordrer – én farve for hvert ekspederende sted Til højre har planlæggeren planlagt en rute fra Herlev omkring Ringsted, Sorø og til Ugerløse

Hvad bruger vi adresser til ? Identificere en ejendom Eksempel på et EBST projekt DOB Ejendom på basis af adresse Baseret på AWS

Hvad bruger vi adresser til ? Identificere en ejendom

Hvad bruger vi adresser til ? Identificere en ejendom ALT dette kan lade sig gøre at hente blot ud fra en enkelt adresse!!!

Hvad bruger vi adresser til ? Samkøring med data fra andre registre Danmarks Statistik BBR registeret Løsning til Coop Danmark. Hvor skal vi placere butikker strategisk i forhold til markedsoplandspotentialet? Adresser koblet til andre datakilder (i dette tilfælde BBR og data fra Danmarks statistik)

Hvad bruger vi adresser til ? Traditionelt er adresser nødvendige attributter på personer og firmaer – primært med det formål, at vi kan sende post til dem. Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Alle 17 2100 København Ø Att.: “Den adresseansvarlige” Christian Fischer Brudedalen 23 Stavnsholt 3520 Farum Mrk.: “Lønforhøjelse” En typisk administrativ applikation har en eller flere entiteter alá det viste til højre Registreringen opfylder det primære behov: At kunne sende breve (lønsedler eller fakturarer) eller varer til kunder Problemet?

”Ustruktureret anvendelse af adresser” Udskrift fra Grontmij | Carl Bro’s administrative system Jeg skal sige, at et nyt (og mere moderne er ved at blive udarbejdet)

Hvornår kan det give problemer? Grontmij | Carl Bro skal muligvis have nyt domicil Hvad har det af omkostninger i relation til transporttid hvis man vælger en konkret placering ? Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Alle 17 2100 København Ø Att.: “Den adresseansvarlige” ?? Forklar det grundigt Addressename er nemt nok Streetname? Det bliver endnu sværere hvis jeg boede i en lejlighed Dahlerups pakhus passer i hvert fald ikke ind i et vejnavn og et husnummer

Krævende manuel efterbearbejdning af adressevask -- Valideringsfejl update work.cbadresser set vejnavn='Overgaden neden Vandet' where init='JBS'; update work.cbadresser set postnr=1650 where init='DLR'; update work.cbadresser set vejnavn='Gyldenløvesgade' where init='MJL'; update work.cbadresser set vejnavn='Borgmester Godskesens Plads' where init='KIA'; update work.cbadresser set vejnavn='Dag Hammarskjölds Allé' where init='FrH'; update work.cbadresser set ignore=true where init in ('JZM','LZB','SKB','EHN','FGO','MCH','MaD','PaB','KTZ','AQH','ABO','PDA','PnP'); update work.cbadresser set vejnavn='Frederikshøj Haveforening' where init='ClK'; update work.cbadresser set vejnavn='Monrads Allé' where init='TJM'; update work.cbadresser set vejnavn='Arnold Nielsens Boulevard' where init='LLR'; update work.cbadresser set vejnavn='Christian Winthers Vej' where init='ABT'; update work.cbadresser set vejnavn='Kastaniens Kvarter' where init='HBJ'; update work.cbadresser set vejnavn='Hans Rostgårdsvej' where init='BAU'; update work.cbadresser set husnr='10' where init='TRO'; update work.cbadresser set husnr='16' where init='akm'; update work.cbadresser set vejnavn='Vejgårdspark' where init='ERT'; -- Flertydige adresseer update work.cbadresser set gltime=28,gldistance=28.2 where init='ABO'; update work.cbadresser set gltime=28,gldistance=28.2 where init='PDA'; update work.cbadresser set gltime=65,gldistance=90 where init='PnP'; update work.cbadresser set gltime=26,gldistance=28 where init='AQH'; update work.cbadresser set gltime=gltime*60,gldistance=gldistance*1000 where init in('ABO','PDA','PnP','AQH'); update work.cbadresser set nyfejltekst=null where init in('ABO','PDA','PnP','AQH'); update work.cbadresser set nytime=25*60,nydistance=27.6*1000 where init='AQH'; update work.cbadresser set nytime=28*60,nydistance=30.3*1000 where init='ABO'; update work.cbadresser set nytime=28*60,nydistance=30.3*1000 where init='PDA'; update work.cbadresser set nytime=63*60,nydistance=89.0*1000 where init='PnP'; -- Svenske adresser. select * from work.cbadresser where -- nyfejltekst is not null and (gldistance is null or nydistance is null);

Og endelig har vi resultatet Hvor skal det nye hovedsæde placeres? Husk resultatet er i minutters køretid!! Arbejdet med at lave kortet er det mindste – det store ligger i adressevasken

Måske skulle vi bruge adresser lidt mere intelligent - serviceorienteret AWS Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Alle 17 2100 København Ø Att.: “Den adresseansvarlige” Hvis adressen skifter (nyt vejnavn eller husnummer el.lign.), behøver vi ikke foretage os noget Hvis vi skal kommunikere med andre systemer, har vi adgang til alle de korrekte, validerede, ajourførte adresseelementer Men hvis adressen mangler i AWS – eller AWS er nede, er vi på den! 6363E5D7-8A6A-495E-AA79-15F029CAAD09 Man kan muligvis omgå problemet med en manglende adresse ved at tilføje noget funktionalitet til at registrere alternative manuelle adresser, men det gør unægtelig logikken i applikationen noget mere besværlig

Måske skulle vi bruge adresser lidt mere intelligent – baseret på centrale services Hvordan løser vi dette problem med vores lokale adressedatabase? Det er ikke helt let – det er lettere at lade en serviceudbyder (KMS) om at løse problemet.

Og benytte os af de services der findes! KMS Geonøgler V3 getAddressPostalExtended Træerne vokser ikke ind i himlen.

Hvad kan så blive endnu bedre? Vi mangler stadig en del ”erhvervsadresser” Fødevarestyrelsen, som uddeler , mangler f.eks. ca. 6% af deres besøgsvenner i OSAK! Nummer hvad? Hvor er 39? Ingen koordinater => ingen automatisk smiley på kort. Hver virksomhed kræver et manuelt arbejde af fødevarestyrelsen for at de kan vise dem på et kort.

Hvad kan så blive endnu bedre? Hvorfor findes adressen ikke på min GPS? KRR OIS Distributør Udtræk Data Forædler Videre giver Upload RAP GPS leverandør Aggregerede data OIS Leveres Ny CD Download fra nettet KMS Fil OSAK Danner

Sådan bliver det ”snart”! GPS leverandør Online opdatering af adressepunkter BBR Åbne snitflader

Sådan bliver det snart – vi arbejder på en løsning En virkelig app, som vi er i gang med at udvikle Er klar om ”kort tid” Bliver demonstreret 7. april RapX-live

Hvad er erfaringerne – hvor ligger nytteværdien? OSAK adresser gennem OIS virker rent faktisk. En lang række brugere abonnerer på ajourførte adressedata fra OIS. Hvis vi rent faktisk begyndte at benytte de strukturerede adresser der er til rådighed, sparer vi en masse ressourcer når it-systemer skal til at snakke sammen. Men det kræver en ”holdningsændring” hos kunderne. Vi kan direkte samkøre adresser med f.eks. BBR, ESR eller data fra Danmarks Statistik og kan producere informative tematiserede kort. Holdningsændringen består i, at man bliver nødt til at stille krav til softwareudvikleren om at benytte adresser intelligent. Det er som udgangspunkt dyrere, men jeg tror det tjener sig hjem i det lange løb.

Hvad er de værd? Dybdegående interviews og “case studies”: Ejendomsskat: ~ 556 m € Affaldsindsamling: ~ 370 m € Effektivitet – lokal forvaltning: ~ 308 m € Transport – udbringning af varer ~ 3000 m € Tranport - geomarketing: ~ 221 m € LBS / E-commerce: ~ 1000 m € Total: ~ 6000 m € Kun 6 markeder Holdningsændringen består i, at man bliver nødt til at stille krav til softwareudvikleren om at benytte adresser intelligent. Det er som udgangspunkt dyrere, men jeg tror det tjener sig hjem i det lange løb.

Hvad er de kritiske faktorer Hvad er de kritiske faktorer. Kvalitet, dækning, aktualitet, tilgængelighed eller …? Det kommer an på anvendelsen Kvalitet: tænker vi ikke på så meget mere, men er selvfølgelig altafgørende Dækning: Særligt mange ”erhvervsadresser” mangler. Man kan godt skulle levere varer til en lagerbygning, som ikke er enhedsregistreret i BBR Aktualitet: Vi ser frem til daglige ajourføringer fra OIS. Hvis det også gælder koordinater, vil jublen ingen ende tage Tilgængelighed: OSAK fra OIS har været et stort skridt – AWS betyder, at vi ikke behøver tænke så meget på de ”nørdede” adresseting – men AWS skal være tilgængelig!! Kvalitet: Se tilbage på den gang for 16 år siden.

Den private sektors ønsker Flere adresser: der mangler for mange erhvervsadresser. Hurtigere og mere pålidelige services. Geonøgler kører efterhånden godt. Forhåbentlig kommer det også til at gælde for AWS – en forudsætning for at vi tør anbefale løsninger baseret på serviceorienteret arkitektur At alle nye vejnavne, bliver lagt ind på opslagstavlen for nye vejnavne (www.adresseinfo.dk). Nu taler jeg udelukkende for mig selv

Spørgsmål… Vil det sige, at vi snart kan udvikle applikationer, der let og smertefrit kobler til centrale adresseressourcer, som Altid er opdaterede Performer godt Aldrig er nede Er lette at bruge Er veldokumenterede Har gode eksempler på ”best practice”? Jep, Valentin - og så har vi endda lært noget om, hvad der stadig mangler!

Snakkeopgave(r) Hvad mener I er fordele/ulemper ved at basere IT løsninger på centrale services ? Hvad tror I der skal til for at flere vil benytte officielle services i stedet for lokale datasamlinger ? Hvorfor er opslagstavlen på www.adresseinfo.dk ikke i brug 100 % endnu ?