UDGANGSPUNKT 6. Februar 2012. Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Advertisements

Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
5 IT-didaktiske principper
SOCIAL KAPITAL - EN FÆLLES SAG
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Digitalisering og medialisering
Når medier ændrer normer og adfærd - Undervisningens medialisering Konference om IT og medier i undervisningen Zahle Seminarium, 22. april 2009 Stig Hjarvard.
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Borgernes barrierer for brug af IT
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
Lærerprofessionen.
Mediepædagogik og didaktik
Kids n’ Tweens, Leg og læring
3. april 2017 Torben Iversen, Master IT og læring.
1 Hvordan gør vi bibliotekerne interessante for andre samarbejdspartnere i forhold til it-svage og it-læring? It for alle – nå ”glemte” grupper gennem.
Udvikling af mediepædagogisk praksis – med fokus på film og levende billeder 6. Marts 2012.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Elevernes digitale dannelse
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012.
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
Digitalisering og medialisering
Udgangspunkt • Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring? • Hvorfor er fælles mål og progression så populære,
Digitalisering og medialisering
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Hvis digitalisering er svaret, hvad var så spørgsmålet?
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediepædagogik og didaktik
Inge M. Bryderup Unges vej ud af marginalisering og stigmatisering – et ungeperspektiv på deltagelse i LIMBO LAND et selvstændigt forskningsprojekt i tilknytning.
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
Unge og undervisningens medialisering
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Digitalisering og medialisering
Tjek-ud konference Projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade 22. September 2014 Velkommen.
Brugstedet.dk Eksempelsamling ”Geodata skaber værdi” Nils Bo Wille-Jørgensen Grontmij.
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
It-hjælp til mindre it- parate virksomheder Kjersti Lunde, Projektleder, Erhvervsstyrelsen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Børn og pædagoger i en digital verden
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Digitalisering og medialisering Flakkebjerg,
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
Ny regering, nye tider – dag 1
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Vision mission værdier handleplaner
Præsentationens transcript:

UDGANGSPUNKT 6. Februar 2012

Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere over ungdomsperiodens særlige udfordringer og dilemmaer • kan anvende forsknings- og udviklingsarbejder til at perspektivere ungdomspædagogiske indsatser • kan skabe udviklingsmiljøer med fokus på såvel faglige, sociale som personlige kompetencer.

Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger (rammen) • Medialisering rummer en kultur– og læringsdimension (vinduet)

• Digitalisering

Danmark 3.0 styregruppen og DANSK IT (2011): Hvornår springer Danmark ud som d- land? Danmark en idédebat ner/Gratis_publikationer/DK3_0-Rapport%20nr-1_FINAL.ashx

D-land I et d-land er digitalisering en naturlig del af produktion, produkter, processer, kommunikation mv., ligesom borgerne har digitale kompetencer, der sætter dem i stand til at skabe og formidle ny viden, idéer og produkter digitalt. I d-landet er lovgivning, regler og værdier baseret på digitale præmisser og understøtter sikring af digitale opfindelser, kopiering, tillid og ledelse, ligesom lovgivning og regler sikrer den digitale sikkerhed for både borgere og virksomheder. (s.20)

D-land Der er nu ikke bare tale om digital informations- teknologi, men om social- og kulturteknologi, som er bærer af kunst og sociale relationer. Nettet er ikke bare et sted, vi går hen, når vi skal foretage os noget arbejdsmæssigt, men også det sted, hvor vi spiller, leger og morer os. Computerteknologien er i dag stort set allemandseje, og i dag er det ikke mere spørgsmålet, om vi vil have den livsstil, men hvordan vi vil have den, og hvad vi vil bruge den til. Teknologien påvirker dermed direkte vores sociale relationer. (s. 20)

D-land Fra at se på digitale platforme som et sted, hvor vi kan være sociale, bør man i højere grad se på disse platforme som et udtryk for det sociale i sig selv. (s.20) Christian Dalager, Software Developer, Eksponent Aps.

Digitaliseringen betyder… - at vi bliver langt bedre til at både nå og hjælpe de svage grupper. De svage borgere i samfundet har stadig ikke lært at bruge formularer eller papir, men vi kan se, at rigtig mange af dem kan bruge en mobiltelefon. Mobiletelefonen er næsten den eneste måde, vi kan nå dem på. (s. 21) Medarbejder i Københavns Kommune

Digitaliseringen vil give os… - et mere ”retfærdigt” samfund, fordi den digitale sagsbehandling og transparens kan sikre borgerens rettigheder, uden at borgeren selv skal forstå alle detaljer og selv skal sikre sig. I dag er det eksempelvis kun de stærke borgere med indsigt i lovgivningen, der modtager alle de ydelser, som de har ret til. I vores kommune sparer vi faktisk en del penge på, at mange borgere ikke forstår regelsættet. s. 21. Leder i større dansk kommune

MEDIALISERING Medialisering rummer en kultur- og læringsdimension – vinduet: • ”Medialisering griber ind i menneskelig interaktion og institutionaliserer medierne som et selvstændigt område præget af sin egen logik” (Hjarvard 2008, s. 33) • ”Indirekte medialisering: ”en given aktivitet.. påvirkes i sin form eller indhold af medieskabte symboler eller mekanismer” (Hjarvard 2008, s. 31) • ”Direkte medialisering: ”en aktivitet bringes på medieform, hvorefter den udføres gennem interaktion med et medie” (Hjarvard 2008, s. 30)

MEDIALISERINGEN UDFORDRER • Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) • Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) • Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

Udgangspunkt Lærer/VejlederUnge Mediepædagogisk udfordring Undervisning/Vejledning Organisations kultur Didaktisk projekt Uformelle læringskompetencer