Udfordringer for det danske velfærdssamfund Torben M. Andersen Århus Universitet og Velfærdskommissionen

Velfærdskommission Nedsat ultimo 2003 Forslag inden udgangen af 2005 Uafhængig eksperkommission (9 personer)

Den demografiske udfordring 2004 fremskrivning Aldersgruppe under 15 og over 64 relativt til15-64 årige

Tre-Strenget Pensionssystem Offentlig pension: folkepension + tillæg (indkomst/formueafhængige) Arbejdsmarkedspensioner Private Pensioner

Arbejdsmarkedspensioner Opbygget fra 1990 Individuel ordning – fully funded Omfatter næsten alle overenskomstområder Bidrag: 10,8 % af lønnen (12-15 % for nogle grupper) Fuldt indfaset 2040

Pension 2045

Forsørgelse vs fordeling En stor gruppe vil være godt dækket ind i kraft af offentlige pensioner + arbejdsmarkedspensioner En gruppe vil være stærkt afhængige af offentlige pensioner Alle vil være afhængige af offentlige velfærdsservice (hospitaler, ældrepleje m.m.)

Velfærdssamfundet – social kontrakt Fortsat et stærkt pay-as-you-go element Pensioner + velfærdsservice TMA [klik for hver bullit]

Social kontrakt

Overførsler og offentlig service Aldersafhængige udgifter 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 150 200 250 300 1.000 kr. SB [animation af figur efter overskrift] Alder Overførsler Offentlig service

Kan vi opretholde velfærdstilbuddene? Fremadrettet sikre samme adgang til velfærdsservice, som vi har i dag uændret fordeling mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive (Udgifter til overførsels-indkomster er indexeret med lønduviklingen) NB: Fremtidige generationer skal selv finansiere ønsker om bedre offentlig service eller mere fritid TMA [klik for bullit]

Passiv politik Pct. af BNP 50 52 54 56 58 60 50 52 54 56 58 60 2001 TMA [klik for y-akser – klik for x-akse – klik for forklaring] hænger sammen med slide 18 2001 2011 2021 2031 2041 2051

Passiv politik 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Pct. af BNP 50 52 54 56 58 60 50 52 54 56 58 60 Pct. af BNP TMA [Klik for historisk forløb – klik for fremtidigt forløb] hænger sammen med slide 17 2001 2011 2021 2031 2041 2051 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Udgifter Indtægter

Finanspolitisk holdbarhed Hvad skal der til for at sikre finansiel dækning for de eksisterende ordninger? Budgetvariationer kan benyttes til at “udglatte” konsekvenserne Nutidsværdi skatter = nutidsværdi udgifter +initial gæld

Størrelsesorden Finanspolitisk holdbarhed kræver Stigning i bundskatten med 8.7 procent point Offentlige besparelser: 3.7 % of GDP Øget privat beskæftigelse: +270.000 ( 10 % af arbejdsstyrken) NB permanente ændringer (indfaset 2011-2021)

Usikkerhed? Offentlige finanser meget følsomme overfor ændringer i befolkningens demografiske sammensætning (erhvervsaktive vs ikke-erhvervsaktive) Væsentligste faktor til påvirkning af befolkningens demografiske sammensætning: levetid TMA [klik for hver bullit – Klik for vippe figur – klik for figur bevæger sig]

Stigning i bundskat i pct. point. Levetidsantagelser og finansieringskrav bundskattestigning 15,8 16 16 2040: +4-5 år 2080: +9-10 år 14 14 12 12 10 10 8,5 Stigning i bundskat i pct. point. 8 2040: +2-3 år 2080: +5-6 år 8 TMA [klik for indfading af hver søjle] 6 6 4 4 1,4 2 2 +0 år Levetid

Forventningerne til levetiden trods alt moderate Kvinder Mænd 77 78 79 80 81 82 83 84 2003 2040 74 74,5 75 75,5 76 76,5 77 77,5 78 78,5 2003 2040 Alder 82,8 Alder 77,9 77,9 82,4 79,5 75,4 TMA [klik for kvinder en søjle pr. klik – klik for mænd en søjle pr. klik – klik for rød ring om 78]

Konsolidering af offentlige finanser: pre-funding Opbygning af formue i den offentlige sektor: ved stigning i bundskatten. Pct. af BNP TMA [Klik for figur- klik for hver bullit]

Finanspolitisk strategi Krav til pre-funding er meget store Kan stram styring af offentlige udgifter sikres samtidig med opbygning af formue? I hvilket omfang skal nulevende generationer bidrage til finansieringen af længer levetid for fremtidige generationer? Robusthed i forhold til e.g. ændret levetid

Tilbagetrækning Pensionsalder: 65 Efterløn: 60 - Pension uafhængig af tilbagetrækningsalder Efterløn: 60 -Økonomisk incitament til at vente med tilbagetrækning til 62 (højere sats + mindre modregning af privat pension)

Arbejdsmarkedsdeltagelse og alder

Efterløn – en populær velfærdsordning

Tilbagetrækning Nedslidning Arbejdsløshed 3. alder Økonomi (indkomsttab, opsparing) Situationen for ægtefælle

Udviklingen i arbejdslivets relative betydning, 1960=100 NB Udviklingen i arbejdslivets relative betydning, 1960=100 NB. Uændret arbejdstid

Aldersgrænser Historisk: Politisk begrænsning – ingen ældre skal arbejde af nød Stadig lige relevante? Gamle - ældre -seniorer Hvorfor ændres “fællesforsikring” per automatik via aldersgrænser? Hvorfor er alder en udløsende faktor på lige fod med begivenheder som sygdom, arbejdsløshed? Hvorfor følger aldersgrænserne ikke levetiden?

Behov for reformer Prioriteringsspørgsmål Tilbagetrækning+pension – ændringer skal varsles i god tid Forudsigelighed + troværdighed “Generationskontrakten” – risiko for opbrud?