Build Up Skills Status Quo rapporten Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Jesper Kragh Statens Byggeforskningsinstitut AALBORG UNIVERSITTET.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Advertisements

Installationer Ventilationsanlæg.
Energistatistik 2012.
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Bygningsreglement med fokus på Lavenergibygninger
Vinduer Case og opgaver – løsninger.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Danmarks første CO 2 neutrale skole Projektudkast #4, februar 2009.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Vedvarende energi til husstande
Beboermøde
Rådgiverseminar Schneider Electric Danmark A/S 1 Den globale specialist i energiovervågning video – inspiration - produkter.
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde
Installationer Varmeanlæg.
Energimærkning af bygninger i Danmark
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klima og bæredygtighed
Installationer Varmt vand.
Introduktion… … til de store udfordringer i dansk byggeri
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
VE-anlæg Varmepumpe (case og opgave).
19.01Energivejleder – klimaskærm
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energioptimering af boliger
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Besparelsesmuligheder.
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Generelt om varmepumper
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Om Videncenter.
Administrere ca lejeboliger og 150 kommunale boliger.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Sådan energitjekkes installationerne
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Klimaskærm Introduktion.
5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Isolering Case og opgaver - Løsninger. Loft – og tagkonstruktiond λ R Overgangsisolans0,140 Gipsplader0,0130,250,052 Spredt forskalling0,250,160 Isolering/træ0,100,0442,273.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Se.dk/bigblue 1 SE Big Blue Fordi energireduktion skaber værdi og synergi.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER BYGGERIET PÅ DEN ENERGIPOLITISKE DAGSORDEN ENERGIKONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG ONSDAG.
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
Installationer Varmeanlæg - opgaven. En bolig på 150 m 2 fra 1927 bliver opvarmet med en ældre gaskedel. Der er et årligt gasforbrug på m 3. Den.
Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet
Danvak Nordjylland den 9. marts 2011
Muligheder ved energirenovering af feriehuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut (SBI)/ Aalborg Universitet Energioptimering af feriehuse.
Revitalisering af energimærkningsordningen - Status på allerede indberettede mærker Energi & Byggeri. Boligdag’10, Glostrup og Horsens, den 2. og 4. november.
Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter Konference om bæredygtighed i byggeriet AAU-CPH, SBi, 28. januar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
ESCO – en guidet rundtur Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energiforum Danmark – Fyn, 27.september 2012.
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
4. Indsamling og behandling af oplysninger
Erfaringer med energibesparelser og brugeradfærd: hvad virker?
De nye krav til byggeriet
Energieffektivisering i boligsektoren - redskaber, metoder og praksis
7. Tekniske installationer – varmeanlæg – vedvarende energianlæg
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Build Up Skills Status Quo rapporten Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Jesper Kragh Statens Byggeforskningsinstitut AALBORG UNIVERSITTET

Status Quo rapporten Indhold Den danske bygningsmasse Nationale politikker og strategier frem mod 2020 Statistik for energiforbrug og arbejdskraft Scenarier for nødvendige energibesparelsestiltag Eksisterende byggeuddannelser Erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Efter- og videreuddannelser Uddannelsesmæssige mangler og behov frem mod 2020 Uddannelsesmæssige barrierer Konklusion

Energistatistik 2010 Energiforbruget anvendt i bygninger (husholdninger og handels- og serviceerhverv) har i alle årene ligget på lidt over 40 % af det samlede korrigerede forbrug.

Energistatistik 2010 (2) Siden 1990 er energiforbruget til opvarmning steget med ca. 3 %, hvilket skal ses i sammenhæng med at det opvarmede bygningsareal tilsvarende er steget med ca. 19 %.

Det opvarmede areal 2012 BBR anvendelseskode Antal [-] Opvarmet areal* [m²] Areal andel [%] 110Stuehus ,0 120Enfamiliehus (Parcelhus) ,8 130Række/kædehus ,9 140Etagebolig ,4 150Kollegium ,3 160Døgninstitution ,0 190And. helårsbolig ,2 210Erhverv/landbrug** Erhverv/industri** Forsyningsanlæg** And. produktions bygning** Transportanlæg ,4 320Kontor/handel ,2 330Hotel og service ,5 390And. handel/service ,3 410Kulturbygning ,1 420Undervisning ,0 430Sygehus ,0 440Daginstitution ,8 490And. institution ,3 510Sommerhus ,6 520Feriebygning ,2 530Sportsanlæg ,4 540Kolonihavehus ,1 590And. fritidsbygninger ,4

Bygningsmassens alder

Nybyggeri Den årlige gennemsnitlige stigning for den samlede opvarmede bygningsmasse er ca. 1 % - men der er store udsving.

Fredet og bevaringsværdige bygninger Anvendelseskode Opvarmet fredet eller bevaringsværdigt areal [m²] Andel [% ] 110 Stuehus ,1 120 Parcelhus ,4 130 Række/kædehus ,0 140 Etagebolig ,6 150 Kollegium ,0 160 Døgninstitution ,7 190 And. helårsbolig ,4 310 Transportanlæg ,8 320 Kontor/handel ,2 330 Hotel og service ,4 390 And. hand/serv ,8 410 Kulturbygning ,2 420 Undervisning ,3 430 Sygehus ,7 440 Daginstitution ,7 490 And. institution ,7 510 Sommerhus ,1 520 Feriebygning9.5761,1 530 Sportsanlæg ,7 540 Kolonihavehus8660,2 590 And. fritidsbygn ,8 Total ,2 Samlet udgør fredet og bevaringsværdige bygninger ca. 1%

Energimærkning af bygninger

Energibesparelsespotentialer (1)

Energibesparelsespotentialer (2)

Energibesparelsespotentialer (3)

Vores Energi – Målsætninger for 2020 Den styrkede energispareindsats, der følger med udspillet, forventes at medføre, at den gennemsnitlige husstand reducerer energiforbruget med pct. i Energibesparelser kan fx opnås gennem bedre isolering af tag/loft, gulv og vægge og ved skift til mere energieffektive vinduer eller mere effektive apparater. - mens vi venter på den Energiaftale 2012 Frem mod 2020 reduceres bruttoenergiforbruget med 8 pct. i forhold til 2010.

Scenarier for nødvendige energibesparelsestiltag Scenarie A Det optimistiske, hvor forhold der kan have en positiv indflydelse medregnes Scenarie B Det konservative, hvor forhold der kan have en negativ indflydelse medregnes

Scenarier - antagelser Periode for gennemførelse af fremtidige energibesparelsestiltag (begge år. inkl.) Hvordan vil det gå fra 2012 – 2014 ? Scenarie A Energiforbruget til opvarmning reduceres med 1 % pr. år i årene 2012 – 2014 Scenarie B Der antages uændret energiforbrug til opvarmning frem til 2015 ”Gør-det-selv” arbejde Scenarie A: Der medregnes tiltag svarende til 10 % af den samlede besparelse Scenarie B: Effekten af ”gør-det-selv” arbejde medregnes ikke

Scenarier - antagelser (2) Forbedret termisk komfort - reduceret energibesparelse Scenarie A Tiltagenes effekt reduceres ikke Scenarie B Tiltagenes effekt reduceres med 10 % (1 °C højere rumtemperatur) For nogle tiltag som fx installation af solceller eller udskiftning af pumper vil det ikke medføre en reduktion af opvarmningsforbruget men derimod i elforbruget. Effekten af disse tiltag kan dermed ikke helt indgå på samme måde som de øvrige varmebesparelsestiltag og de opgøres derfor separat. Reduktion af elforbrug

Scenarier - antagelser (3) Forbedret termisk komfort - reduceret energibesparelse Scenarie A Tiltagenes effekt reduceres ikke Scenarie B Tiltagenes effekt reduceres med 10 % (1 °C højere rumtemperatur) For nogle tiltag som fx installation af solceller eller udskiftning af pumper vil det ikke medføre en reduktion af opvarmningsforbruget men derimod i elforbruget. Effekten af disse tiltag kan dermed ikke helt indgå på samme måde som de øvrige varmebesparelsestiltag og de opgøres derfor separat. Reduktion af elforbrug

Scenarier - antagelser (4) Baseret på Energiløsninger fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Klimaskærm Efterisolering af loft/tag Efterisolering af facade Efterisolering af gulve Hulmursisolering Udskiftning af vinduer og døre Udskiftning af ovenlysvinduer Udskiftning af ruder Tætning af klimaskærm? Varmeinstallation og ventilation Udskiftning af gaskedel Udskiftning af fjernvarmeveksler Udskiftning af varmtvandsbeholder Udskiftning af oliekedel? Varmekonvertering Fra olie til fjernvarme Fra olie til naturgas Fra olie til varmepumpe Fra el til varmepumpe Ventilation med varmegenvinding Vedvarende energikilder Jordvarmeanlæg Luftvarmepumpe Solvarmeanlæg Solcelleanlæg El-besparende tiltag Udskiftning af pumper Udskiftning af ventilatorer Eftersyn af ventilationsanlæg og varmeanlæg Belysningsanlæg Supplerende tiltag: Hovedtyper af energibesparelsestiltag Mindre tiltag: Scenarie A: Mindre tiltag udgør 10% Scenarie B: Mindre tiltag medregnes ikke

Scenarie A – det optimistiske Omfang for nødvendige årlige tiltag for enfamiliehuse Stuehuse, enfamiliehuse og rækkehuse (ca bygninger) Energirenoveringstiltag Årlig enhedsbesparelseOmfang for tiltag pr. år Årlig besparelse [kWh/m²] / [kWh/stk.][m²] / [stk.][kWh] Klimaskærm Efterisolering af loft/skunk/skråvægge Facade efterisolering Hulmursisolering Efterisolering af gulve/terrændæk Udskiftning af vinduer og døre Udskiftning af ovenlysvinduer Installationer Udskiftning af fjernvarmevekslere Udskiftning af gaskedel Konvertering fra olie til VP Konvertering fra olie til fjernvarme Udskiftning af varmtvandsbeholdere Eftersyn af varmeanlæg Ventilation med VGV Solvarmeanlæg (8 m²) Solcelleanlæg (36 m²) ( ) Udskiftning af cirkulationspumper ( ) Hvad er realistisk ?

Implementering af EPBD recast og RES-direktivet Formålet med bestemmelserne i direktivet er at de skal bidrage til at EU når 2020-målene: 20 % reduktion i energiforbruget, 20 % reduktion af de samlede udledninger af drivhusgasser 20 % mere brug af energi fra vedvarende energikilder Energimærkning af bygninger, energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg samt eftersyn af oliefyrede kedel- og varmeanlæg • Bygningsreglementet • Loven om fremme af energibesparelser i bygninger I Danmark implementeres direktivets bestemmelser hovedsageligt gennem:

Beregningsmodel (Sbi) Bygge periode Stue- huse Enfamilie- huse Række- huse Etage- boliger Handel & Service Total Før ,1 0,2 0, , , , , , ,0 0,4 0,2 0,8 2 Total Fordeling af netto-energiforbrug [%]