Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde 5. Oktober 2009 kl. 10.00 Fagdag hos Dansk Byggeri fredag, den 27. november 2009 HHM, v.Peter Christensen

Kregme Børnehus – et lavenergi hus til børn

Kregme Børnehus – idegrundlag

Kregme Børnehus – legeplads

Kregme Børnehus – indvendig disponering

Kregme Børnehus – indvendige indretningsmuligheder

Ventilation

Så selv på overskyede dage er der produktion Derfor er det altid farligt at arbejde på DC siden af solcelleanlægget.

Lavenergi kl. 1 institution, Kregme Et energirigtigt børnehus Lavenergiklasse 1 50 % lavere energiforbrug end standard Et af de første, hvis ikke dét første Integreret energi og indeklimadesign 80% energireduktion via design Optimering af udformning og klimaskærm Velisoleret klimaskærm, højisolerede vinduer Gode dagslysforhold Energieffektiv ventilation og belysning 20% energireduktion med aktive tiltag 40 m2 Solceller Solvarme Varmepumpe

Lavenergi kl. 1 institution, Kregme Klimastyring Ventilation med varmegenindvinding Friskluftindblæsning i alle opholdsrum Varmen i den udsugede luft genbruges og overføres til den friske luft Varmeflade for at undgå træk Separat ventilationsanlæg i køkken Der kan udluftes – men opvarmningen er lidt langsommere end derhjemme Solceller 30 m2 solceller Omdanner solens stråling direkte til EL Årlig produktion: 3500 kWh Normalt enfamilieshus ca. 5000 kWh

Lavenergi kl. 1 institution, Kregme Opvarmning Jordvarmepumpe Opvarmning via af ”omvendt” køleskab på slanger i jord Lavtemperartur zoneopdelt gulvvarme Støttevarmeflade på ventilation Pas på åbne døre og ”glemt” udluftning Varmt brugsvand Solvarme vandbåren til varmt vandsproduktion Backup fra varmepumpe Dagslys og belysning Optimale dagslysforhold Højtsiddende vinduer/ovenlys Dagslysreguleret belysningsanlæg. Automatisk tænd/sluk

Lavenergi kl. 1 institution, Kregme Energiforbrugets fordeling Rumopvarmning, varmt vand, pumper ventilation og belysning bruger energi Solvarme og solceller producerer energi

Hvorfor solceller? Den suverænt største energikilde Daglig indstråling kan dække forbruget på jorden 5.000 gange Danmarks energiforbrug kan dækkes med et areal svarende til Langeland Tak til formanden fordi jeg har fået lov til at komme og fortæle lidt om solceller. Før jeg gennemgår dagens program kan jeg kort fortælle om min baggrund. Jeg er adm.dir. for Danmarks p.t. eneste producent af solcelpaneler. Udover at producere solcellepaneler, tilbyder Gaia Solar desuden rådgivning og totalenterpriser af solstrømsanlæg. Nu kort om dagens program. Først kort om teknologien i solceller, dernæst solstømmens anvendelsesmuligheder. Så vil jeg gennmgå anlægs-økonomien i solceller. Markedet i både DK og resten af verdenen. Til slut vil jeg vende nogle af de fremtidsperspektiver der er for solceler. Skulle der være tid i overskud vil jeg med glæde besvare eventuelle spørgsmål. Til jeres orientering er der uddelingskopier ved indgangen.

Skinner solen i DK? Noter af Philip Lind Grundlaget for hele branchen er solen, en uudtømmelig energikilde, som faktisk leverer 10.000 gange den energi, som vi bruger på jorden, året rundt. I Danmark svarer det til, at der indstråles en energi 1000 kWh pr. m2 pr. år. Denne energi forsøger man at udvinde i solcellen. Når solcellen er belyst, opstår der en spændingsforskel mellem forsiden og bagsiden på cellen. Spændingsforskellen ligger stort set fast på ca.. ½ volt (dette er en materialeegenskab). Den strøm, dvs.. den energi cellen producerer, er proportional med intensiteten på det sollys, der rammer cellen. Sollyset er en kombination af direkte og indirekte sollys. De fleste solcelletyper – specielt de, der er interessante i denne sammenhæng – er først og fremmest modtagelige for direkte sollys. Det indirekte lys, som vi modtager fra den omgivende himmel, producerer forholdsmæssigt ikke ret meget strøm. Derfor, når man skal vurdere en solcelle, så måler man dens maksimale ydelse (peak-power) ved nogle internationale standardbetingelser, som foreskriver en direkte solindstråling på 1000 W pr. m2 ved 25 °C. Dette svarer til en god solskinsdag i Danmark. Derudover gælder, at det lysspektrum man skal bruge, skal svare til det, man får fra solen, når den står skråt over horisonten. Det kaldes en ‘air mass’ på 1,5 og dækker over den mængde luft sollyset skal passere. I det alternativt tilfælde står solen lodret over hovedet på en, og skal således ikke passeret så tykt et luftlag. Forskellen er, at jo mere luft lyset skal passere, jo mere absorberes visse bølgelængder i lyset, og det gør jo en forskel. Disse målekrav gør, at man kan sammenligne solpaneler fra forskellige producenter.

Energiproduktionen fordelt på året Noter af Philip Lind Grundlaget for hele branchen er solen, en uudtømmelig energikilde, som faktisk leverer 10.000 gange den energi, som vi bruger på jorden, året rundt. I Danmark svarer det til, at der indstråles en energi 1000 kWh pr. m2 pr. år. Denne energi forsøger man at udvinde i solcellen. Når solcellen er belyst, opstår der en spændingsforskel mellem forsiden og bagsiden på cellen. Spændingsforskellen ligger stort set fast på ca.. ½ volt (dette er en materialeegenskab). Den strøm, dvs.. den energi cellen producerer, er proportional med intensiteten på det sollys, der rammer cellen. Sollyset er en kombination af direkte og indirekte sollys. De fleste solcelletyper – specielt de, der er interessante i denne sammenhæng – er først og fremmest modtagelige for direkte sollys. Det indirekte lys, som vi modtager fra den omgivende himmel, producerer forholdsmæssigt ikke ret meget strøm. Derfor, når man skal vurdere en solcelle, så måler man dens maksimale ydelse (peak-power) ved nogle internationale standardbetingelser, som foreskriver en direkte solindstråling på 1000 W pr. m2 ved 25 °C. Dette svarer til en god solskinsdag i Danmark. Derudover gælder, at det lysspektrum man skal bruge, skal svare til det, man får fra solen, når den står skråt over horisonten. Det kaldes en ‘air mass’ på 1,5 og dækker over den mængde luft sollyset skal passere. I det alternativt tilfælde står solen lodret over hovedet på en, og skal således ikke passeret så tykt et luftlag. Forskellen er, at jo mere luft lyset skal passere, jo mere absorberes visse bølgelængder i lyset, og det gør jo en forskel. Disse målekrav gør, at man kan sammenligne solpaneler fra forskellige producenter.

Hvordan virker anlægget? Et solcellepanel er opbygget af mange serieforbundne solceller Solcellepanelerne er igen serieforbundne Her er der 2 strenge á 9 solcellepaneler med hver ca. 260 Volt og 7 Ampere Samlet 3,78 kWp Noter af Philip Lind Grundlaget for hele branchen er solen, en uudtømmelig energikilde, som faktisk leverer 10.000 gange den energi, som vi bruger på jorden, året rundt. I Danmark svarer det til, at der indstråles en energi 1000 kWh pr. m2 pr. år. Denne energi forsøger man at udvinde i solcellen. Når solcellen er belyst, opstår der en spændingsforskel mellem forsiden og bagsiden på cellen. Spændingsforskellen ligger stort set fast på ca.. ½ volt (dette er en materialeegenskab). Den strøm, dvs.. den energi cellen producerer, er proportional med intensiteten på det sollys, der rammer cellen. Sollyset er en kombination af direkte og indirekte sollys. De fleste solcelletyper – specielt de, der er interessante i denne sammenhæng – er først og fremmest modtagelige for direkte sollys. Det indirekte lys, som vi modtager fra den omgivende himmel, producerer forholdsmæssigt ikke ret meget strøm. Derfor, når man skal vurdere en solcelle, så måler man dens maksimale ydelse (peak-power) ved nogle internationale standardbetingelser, som foreskriver en direkte solindstråling på 1000 W pr. m2 ved 25 °C. Dette svarer til en god solskinsdag i Danmark. Derudover gælder, at det lysspektrum man skal bruge, skal svare til det, man får fra solen, når den står skråt over horisonten. Det kaldes en ‘air mass’ på 1,5 og dækker over den mængde luft sollyset skal passere. I det alternativt tilfælde står solen lodret over hovedet på en, og skal således ikke passeret så tykt et luftlag. Forskellen er, at jo mere luft lyset skal passere, jo mere absorberes visse bølgelængder i lyset, og det gør jo en forskel. Disse målekrav gør, at man kan sammenligne solpaneler fra forskellige producenter.

Hvordan virker anlægget? Et solcellepanel er opbygget af mange serieforbundne solceller Solcellepanelerne er igen serieforbundne, her 2 strenge á 9 solcellepaneler med hver ca. 260 Volt og 7 Ampere Afbrydes nettet stopper produktionen fra vekselretten automatisk Men på DC siden fra solpaneler til vekselretteren er der altid spænding om dagen Skal der arbejdes på disse kabler skal der afbrydes oppe på strengene på taget Noter af Philip Lind Grundlaget for hele branchen er solen, en uudtømmelig energikilde, som faktisk leverer 10.000 gange den energi, som vi bruger på jorden, året rundt. I Danmark svarer det til, at der indstråles en energi 1000 kWh pr. m2 pr. år. Denne energi forsøger man at udvinde i solcellen. Når solcellen er belyst, opstår der en spændingsforskel mellem forsiden og bagsiden på cellen. Spændingsforskellen ligger stort set fast på ca.. ½ volt (dette er en materialeegenskab). Den strøm, dvs.. den energi cellen producerer, er proportional med intensiteten på det sollys, der rammer cellen. Sollyset er en kombination af direkte og indirekte sollys. De fleste solcelletyper – specielt de, der er interessante i denne sammenhæng – er først og fremmest modtagelige for direkte sollys. Det indirekte lys, som vi modtager fra den omgivende himmel, producerer forholdsmæssigt ikke ret meget strøm. Derfor, når man skal vurdere en solcelle, så måler man dens maksimale ydelse (peak-power) ved nogle internationale standardbetingelser, som foreskriver en direkte solindstråling på 1000 W pr. m2 ved 25 °C. Dette svarer til en god solskinsdag i Danmark. Derudover gælder, at det lysspektrum man skal bruge, skal svare til det, man får fra solen, når den står skråt over horisonten. Det kaldes en ‘air mass’ på 1,5 og dækker over den mængde luft sollyset skal passere. I det alternativt tilfælde står solen lodret over hovedet på en, og skal således ikke passeret så tykt et luftlag. Forskellen er, at jo mere luft lyset skal passere, jo mere absorberes visse bølgelængder i lyset, og det gør jo en forskel. Disse målekrav gør, at man kan sammenligne solpaneler fra forskellige producenter.

Hvilken type solceller? Monokrystallinske Sort, grå eller mørkeblå Ensartet overflade Bedste virkningsgrad Polykrystallinske Blålige nuancer Changerende (’levende’) overflade Lidt lavere virkningsgrad end monokrystallinske. Tyndfilm Sort eller mørkebrun Lavere virkningsgrad end krystallinske, men prisen er også væsentlig lavere. Kan laves bøjelig, og giver derfor spændende arkitektoniske muligheder. Tredje-generations solceller

40-60+ øre/kWh 2+ kr/kWh Udfordringer: regulatoriske forhold finansiering vidensopbygning