Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012

HVERDAGHVERDAG UDDANNELSEUDDANNELSE

Medier som vinduer og rammer

Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger (rammen) • Medialisering rummer en kultur– og læringsdimension (vinduet)

• Digitalisering

Danmark 3.0 styregruppen og DANSK IT (2011): Hvornår springer Danmark ud som d- land? Danmark en idédebat ner/Gratis_publikationer/DK3_0-Rapport%20nr-1_FINAL.ashx

D-land Der er nu ikke bare tale om digital informations- teknologi, men om social- og kulturteknologi, som er bærer af kunst og sociale relationer. Nettet er ikke bare et sted, vi går hen, når vi skal foretage os noget arbejdsmæssigt, men også det sted, hvor vi spiller, leger og morer os. Computerteknologien er i dag stort set allemandseje, og i dag er det ikke mere spørgsmålet, om vi vil have den livsstil, men hvordan vi vil have den, og hvad vi vil bruge den til. Teknologien påvirker dermed direkte vores sociale relationer. (s. 20)

D-land Fra at se på digitale platforme som et sted, hvor vi kan være sociale, bør man i højere grad se på disse platforme som et udtryk for det sociale i sig selv. (s.20) Christian Dalager, Software Developer, Eksponent Aps.

TECHNUCATION teknologiforståelse ”Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implemen- tering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier i en professionel kontekst”.

Når vi taler om it og medier… Debat-artikel om it og medier i skolen ”Denne retorik, hvor der fokuseres på teknologi, værktøjer og ”it”, har været karakteristisk for den generelle måde, hvorpå man i den politiske og kulturelle offentlighed har tilnærmet sig en i stigende grad medialiseret kultur. Det som er problemet med at fokusere på it – frem for fx ”medier” – er at der anlægges et teknologiperspektiv på mediekulturen: Digitalisering drejer sig i denne forståelse blot om at sætte strøm til digitale netværk og mod brugen af udstyr og nogle tekniske løsninger. Og i forlængelse heraf udvikles didaktikker bundet til værktøjsorienterede skolelogikker.” ”Der skal udvikles et helt andet udsigtspunkt, som sikrer udvikling af en bred mediebaseret kulturforståelse, der giver mulighed for at belyse og forstå mediers kulturelle betydning for mennesker og relationer i dag.”

MEDIALISERING Medialisering rummer en kultur- og læringsdimension – vinduet: • ”Medialisering griber ind i menneskelig interaktion og institutionaliserer medierne som et selvstændigt område præget af sin egen logik” (Hjarvard 2008, s. 33) • ”Indirekte medialisering: ”en given aktivitet.. påvirkes i sin form eller indhold af medieskabte symboler eller mekanismer” (Hjarvard 2008, s. 31) • ”Direkte medialisering: ”en aktivitet bringes på medieform, hvorefter den udføres gennem interaktion med et medie” (Hjarvard 2008, s. 30)

0( )/EUKidsOnlineIIReports/Final%20report.pdf

Gendering ICT in everydaylife ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderi ngictineverydaylife/ %20udvikling%20og%20forskning/Projektpr%E6sentationer% %20Lowres%20- %20til%20web/15_Gendering%20ICT%20in%20everyday%20lif e.pdf

Foreløbige resultater - ny viden? • Kultur og kulturanalyse: Digitale medier som kultur • Hverdagsliv og mediekultur: Uformel mediebrug, brugergenereret og innovativ • Køn og generationer: Kompleksitet, holdninger og regler

TO FORÆLDREHOLDNINGER - veluddannede familier • Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling. • Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

Børns og unges mediebrug • Digitale og mobile medier er i fokus • Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens • Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug • Kommunikation, information og oplevelse • Lukkede og åbne platforme og sociale sites • Mediering og remediering • Medialisering: Indirekte og direkte

MEDIALISERINGEN UDFORDRER • Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) • Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) • Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

Spørgsmål • Hvordan skal skolen forholde sig til samfundets digitalisering og medialisering? • Hvordan skal skolebiblioteket møde og håndtere denne udvikling?