Klinisk retningslinie (clinical guideline) Tidlig opsporing af kritisk sygdom Klinisk retningslinie (clinical guideline) Bodil Sestoft klinisk sygeplejespecialist september 2009

Historie Ikke et nyt vidundermiddel, men en metode til at sikre, at der træffes beslutning på så aktuelt og nuanceret grundlag som muligt Cochrane var talsmand for at rydde op i junglen af tvivlsomme og kostbare behandlinger – én metode var randomiserede kontrollerede undersøgelser Gennem de sidste årtier er der sket en eksplosion af antallet af artikler

Klinisk retningslinie Hvad er en evidensbaseret klinisk retningslinie? Det er ”svaret på” en klinisk problemstilling Tidlig opsporing af patienter, der er på vej til at udvikle kritisk sygdom, er utilstrækkelig og vanskelig

Klinisk retningslinie Hvilken kvalitet har ”svaret”? Sammenfatter den bedst tilgængelige evidens med den kliniske erfaring Tværfaglig (og inddrager organisatoriske og sundhedsøkonomiske forhold) Bygger på systematisk litteratursøgning og kritisk læsning Indeholder direkte klinisk anvendelige anbefalinger Anbefalingerne er styrkevurderet

Klinisk retningslinie Hvem har udarbejdet denne kliniske retningslinie? En arbejdsgruppe tværfaglig klinikere og teoretikere fleksibel dedikeret Skabelon findes på www.kliniskeretningslinjer.dk .

Klinisk retningslinie Proces Litteratursøgning Kritisk læsning Styrkevurdering Publikationstype Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk oversigt Randomiseret kontrolleret studie Ia Ib A Kontrolleret, ikke-randomiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostiske test (direkte diagnostisk metode) IIa IIb B Case-control undersøgelse Diagnostiske test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse III C Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IV D

Klinisk retningslinie En anbefaling styrke D er ikke nødvendigvis mindre vigtig eller rigtig end en anbefaling styrke A. Styrkebogstavet er en måde at graduere naturvidenskabelig undersøgelsesmetoder på ”Evidens, viden og sundhedsfaglig praksis i et filosofisk perspektiv – eller faren ved at være mere katolsk end paven”1 1Uffe Juul Jensen (2004): I: Viden og evidens i forebyggelse; Sundhedsstyrelsen:

Tidlig opsporing af kritisk sygdom Hvad ville vi gerne have svar på? Hvilken effekt har anvendelse af forskellige observations- og scoringssystemer til tidlig opsporing af potentielt kritisk syge patienter sammenlignet med ikke standardiseret observation af indlagte patienter på sengeafsnit? Hvilken betydning har uddannelse af personale i forhold til tidligt at identificere potentielt kritisk syge patienter? Hvilken betydning har tilstedeværelse af både et observations- og scoringssystem og klinikerens viden og erfaring?

Hvad kan vi anbefale? at der foretages systematisk observation af vitale værdier hos alle patienter med henblik på tidlig opsporing af kritisk sygdom A at der udvikles og anvendes standardiseret beslutningsstøtte C at observationer indføres i ét standardiseret grafisk system med henblik på ensartet registrering af alle patienter øget registreringsfrekvens øget relevant og tilstrækkelig reaktion på forværring af patientens tilstand vurderet på vitalværdier og/eller score B at der anvendes entydig kommunikation faggrupper imellem om patienternes fysiologiske status (evt. ved anvendelse af scoresystem) C at personale er uddannet i observation af vitale værdier scoring af vitale værdier dokumentation af vitale værdier handling på observerede vitale værdier A at observations- og scoresystemer ikke anvendes som erstatning for den sundhedsprofessionelle viden og erfaring, men anvendes som supplement til ”Det kliniske blik” A

Kvalitetskontrol Appraisal of Guidelines Research & Evaluation et fælleseuropæisk evalueringsredskab

Kan denne retningslinie anvendes? Svarer denne kliniske retningslinie til den lokale problemstilling? Er anbefalingerne troværdige? Er anbefalingerne klinisk relevante?

Klinisk retningslinie – et opdateret beslutningsgrundlag Bedre patientforløb Fokus på faglighed Hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer opdateringsbyrden mindskes få har lavet research, der kan anvendes af mange Standardisering nødvendig for individualisering