Mediepædagogisk vejledning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning og fælles mål
Advertisements

Kollegavejledning i teori og praksis
Kollegavejledning i teori
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Undervisningens medialisering - en udfordring på mange måder
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Digitalisering og medialisering – en udfordring på mange måder
Digitalisering og medialisering på pædagoguddannelsen
Digitalisering og medialisering
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Mediepædagogik og didaktik
Nye teknologier og digitale læremidler - dansk
Udvikling af mediepædagogisk praksis – med fokus på film og levende billeder 6. Marts 2012.
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Undervisningens medialisering og ny mediepædagogisk praksis
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012.
Ny mediepædagogik og didaktisk praksis i et innovativt læringsmiljø
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Udgangspunkt • Hvorfor taler alle om it, når det i virkeligheden handler om kultur, medier og læring? • Hvorfor er fælles mål og progression så populære,
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Digitalisering og medialisering
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
UNDERVISNINGENS MEDIALISERING - en udfordring på mange måder
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediepædagogik og didaktik
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Kollegavejledning og fælles mål
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
Unge og undervisningens medialisering
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
BYOD - Løjtegårdsskolen ”It har meget lille betydning for forandringer på kort sigt. Men på lang er it medvirkende til store forandringer i vores måde.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Digitalisering og medialisering
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
PROGRAM Udgangspunkt Digitalisering og medialisering
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
PLC og mediepædagogisk vejledning Taarnby, 25. september 2012.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
SKOLE og PLC 23. Oktober Medier som vinduer og rammer.
Digitalisering og medialisering Flakkebjerg,
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
MEDIEPÆDAGOGISK VEJLEDNING. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning.
Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling 7. Maj 2012.
Præsentationens transcript:

Mediepædagogisk vejledning 1. marts 2012

TECHNUCATION teknologiforståelse ”Den lærte evne til at tilegne sig og kombinere teknisk handleviden med anden form for social og kulturel forståelse, hvilken gør det muligt at træffe kvalificerede valg, se muligheder for implemen-tering, brug og anvendelse af nye og forstyrrende teknologier i en professionel kontekst”. http://technucation.dk/begreber-og-fokusomraader/teknologiforstaaelse/ http://vimeo.com/33157227

Når vi taler om it og medier… Debat-artikel om it og medier i skolen ”Denne retorik, hvor der fokuseres på teknologi, værktøjer og ”it”, har været karakteristisk for den generelle måde, hvorpå man i den politiske og kulturelle offentlighed har tilnærmet sig en i stigende grad medialiseret kultur. Det som er problemet med at fokusere på it – frem for fx ”medier” – er at der anlægges et teknologiperspektiv på mediekulturen: Digitalisering drejer sig i denne forståelse blot om at sætte strøm til digitale netværk og mod brugen af udstyr og nogle tekniske løsninger. Og i forlængelse heraf udvikles didaktikker bundet til værktøjsorienterede skolelogikker.” ”Der skal udvikles et helt andet udsigtspunkt, som sikrer udvikling af en bred mediebaseret kulturforståelse, der giver mulighed for at belyse og forstå mediers kulturelle betydning for mennesker og relationer i dag.” http://www.teknologidebat.dk/issue/test-dig-selv/article/n%C3%A5r-vi-taler-om-it-og-medier%E2%80%A6-0

Skolens organisations Udgangspunkt Lærer Elev Mediepædagogisk udfordring Skolens organisations kultur Fagdidaktisk projekt Uformelle læringskompetencer Undervisning

http://horsholm-medieplan.wikispaces.com/

De fem benspænd Hvordan understøttes pædagogisk praksis? Hvordan udfordres den pædagogiske dagsorden? Hvordan udfordres fagforståelsen? Hvordan udvikles nye måder at lære på? Hvordan udvikles arbejdet med digitale ressourcer og læremidler?

Det mediepædagogiske projekt Undervisningens medialisering: mediepædagogik og didaktik Multimodal læring og didaktisk design: Fokus på semiotiske ressourcer; tegnsystemer samt analoge og digitale medier Det mediepædagogisk håndværk Ressourcer og læremidler

Almen didaktik Fagdidaktik Mediedidaktik

Pædagogisk praksis / skolen i skyen MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Teknik og udstyr Håndværk, æstetik og formsprog

Udviklingsperspektiv Vidensformer Pædagogisk iscenesættelse Praksisfokus 1. ordensviden: Digitale medier som supplement Håndtering af software og hardware, (kontekstfjerne) kurser Kvalifikationer 2. ordensviden: Digitale medier som integration Erfaringer med medier i en undervisningskontekst, understøttelse af pædagogisk praksis Kompetencer 3. ordensviden: Digitale medier som udfordring Fag og fagligt indhold planlægges, gennemføres og evalueres på nye måder, udfordring af mediepædagogisk og didaktisk praksis Eksperimenter 4. ordensviden: Digitale medier som kultur Samfundets og undervisningens medialisering, hverdagskultur Kultur

Eks.: Informationskompetence Medialiseringen udfordrer grundlaget for informationssøgning - og dermed begrebet informationskompetence Web 2.0: Interaktiv og brugergenereret, konvergens og remediering Nye tilgange og strategier - fra kvalifikationer og kompetencer til eksperimenter og innovation Informationsforståelse og (digital) dannelse

Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning vejlederens manglende voksenpædagogiske kompetencer manglende fælles begrebsbrug mere tradition for uformel end formel vejledning manglende tillid til det tekniske udstyr og mangel på udstyr manglende økonomisk prioritering

Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – 2009-2011 Efter år 1: Udviklingsperspektiver: skal… inddrage andre vejledere (læsevejledere, matematikvejledere mm) indkøb af materialer og udstyr skal begrundes pædagogisk vejledning skal tidsfastsættes struktureret formel vejledning vejlederen skal have adgang til og bruge årsplanerne ledelsens opbakning

Kollegavejledning i Taarnby 2011 - 2012 Hvert mediecenter-team bedes fremlægge et eksempel på kollegavejledning. Eksemplet skal bruges som udgangspunkt for en samtale om, hvorledes kollegavejledningen kan udvikles og organiseres i fremtiden. Ved fremlæggelsen bedes der sættes fokus på: Hvad er i fokus for, og hvad er målet med vejledningen? Hvordan er relationen mellem dig som vejleder og den kollega, der vejledes? Hvordan understøtter du som vejleder den kollega, der vejledes? Og hvordan udfordrer du kollegaen? (Didaktik 2.0 – didaktisk design m.m.)   Optag meget gerne eksemplet på lyd eller video, så vi har noget konkret at tage udgangspunkt i, når vi mødes. Optagelserne er kun til internt brug og tænkt som en måde at arbejde praksisnært.

Hver skole bedes indsende 1 til 3 korte, uredigerede videooptagelser (af max. 5 min. varighed), der belyser arbejdet med de udvalgte digitale værktøjer sammen med elever og lærere. Vigtigt: Hver video indledes med en meget kort præsentation af: skole, matrikel, klassetrin og tema (fag/emne/projekt). Video(erne) kan optages på mobiltelefon, videokamera eller iPad. Gør hvad der er nemmest for jer. Jeres video streames direkte på den fælles private Bambuserkanal. Det er således kun deltagerne i projektet samt Ole og jeg der kan se jeres optagelser. Giv filen en titel der indeholder skolens navn og temaet. Videoerne benyttes som udgangspunkt for en senere vejledning sammen med Ole og Merete. Deadline: d. 3.februar 2012 Opskrift: Gå ind på www.bambuser.com log på med fælleskoden: Username: xxxxx Password: xxxxx Installer en BambuserApp på en smartphone, eller brug videokamera eller…, optag, læg jeres video som Privat.

Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle eksempler Informationssøgning Wordle.net Sortfix Produktion og præsentation Prezi Bambuser YouTube Wix Analyse og brainstorming MindMeister Kommunikation og samarbejde Blogger Wikispaces Skoleintra Dropbox You Tube / Skole Tube Facebook Mail Sms  

‍Fokus I: Ressourcer og læremidler Læremidler: analoge og digitale læremidler Ressourcer: ikke-didaktiserede og didaktiserede Brugergenerede ressourcer

Fokus II: Læringsrum og læringsformer Fysiske og virtuelle læringsrum Synkrone og asynkrone tilstedeværelsesformer Blandede læringsformer

‍ Fokus III: Roller og relationer Lærer- og elevroller Positioner i undervisningen Undervisning og vejledning

VEJLEDERROLLEN Ny praksis- og refleksionsformer? Nye roller og nye positioner? Inspiration: Vibeke Petersen (2010):Kollegial vejledning og læringsledelse.

BRUGERTYPER? Eleverne: Den kreative, den instruktionsafhængige, den opdagelsesrejsende, den testmotiverede. Lærerne: Techentusiasten, formidleren, den analoge. Bibliotekarerne: Den opsøgende, den tilbageholdende, pragmatikeren. Konsulenterne: Den fremadrettede, netværkeren, brobyggeren. (Antropologerne.com i Tidsskrift for læremiddeldidaktik, oktober 2010)

LÆRERKULTURER? Mange lærere og elever har i skolelivet bemærket en kløft mellem lærerens kulturelle horisont og elevernes kulturelle horisont, som afgjort voksner (Thomas Ziehe, 2004) Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse (Undervisningsministeriet, Faghæfte 48)

Fremtidens vejledningsunivers vejlederkultur i skolen nye organisations- og refleksionsformer på tværs af tid, sted og rum fra lærer til lærer kollegavejledning og sidemandsoplæring flydende lærlingeskaber

UDVIKLINGSPERSPEKTIV? Elev Andre vejledere/konsulenter Mediepædagogisk praksis Organisationens mediekultur Medievejleder Ledelse Lærer

Skolebiblioteket som kultur- og læringscenter Praksisnære eksperimenter er i fokus Undervisningens medialisering er i fokus Udvikling af en almen medieforståelse i skolen En pædagogisk funktion: et fysisk og virtuelt rum Medarbejdere med forskellige faglige profiler organiseret i dynamiske teams

Skolebiblioteket som kultur- og læringscenter SKL skal understøtte og udfordre: Kulturelle aktiviteter (leg og læring) Undervisningens medialisering (mediepædagogik og didaktik) Ressourcer og læremidler (analoge og digitale) Fagmiljøer og projekter (fag og felter) Videndeling og vejledning (kollegasamarbejde og sidemandsoplæring)

SPØRGSMÅL Hvordan skal mediepædagogisk vejledning udvikles (kultur, medier og læring) ? Hvordan skal mediepædagogisk vejledning organiseres (tid, sted og rum) ? Hvilke vejledertyper skal udvikles (roller og relationer)?