Peter Nedergaard Udviklingen af energipolitikken i EU Energipolitikkens tre søjler: konkurrence, miljø, forsyning Klimapolitikken: hvor og hvordan reguleres den? EU’s klimapolitik

Energipolitik i EU Udviklingen: 1952: Kul – EKSF 1957: Atomenergi – Euratomtraktaten 1957: Olie, gas, el – almindelige frihandelsregler i EØF-traktaten 1973: Oliekriserne i ’73 og ’79: forsyningsusikkerhed, prissvingninger – stabilisering via lagre og andre energikilder (atomenergi, kul). OPEC-kartellet blev brudt. 1985: Det indre marked-programmet – liberaliseringen af nationale energimonopoler begynder (adskillelse mellem produktion, transmission, distribution) – stadig i processen.

Energipolitik i EU 1990’erne: Miljøhensyn vinder frem 1991: Gas- og elprisdirektivet. Sikrer gennemsigtige priser. 1992: Transeuropæiske net (TEN) – Maastrichttraktaten. 1998: Åbning af EU’s gasmarked inden for ti år. 2003: Andet elektricitetsdirektiv kræver fuld åbning af el-markedet i 2007. 2006: Kommissionens grønbog om energipolitik. Indeholder pejlemærker for EU’s energipolitik. Grønne jobs. 2008: 20-20-20 målene i 2020: vedvarende energi, reduktion i energiforbrug, reduktion i udledning af drivhusgasser

EU-energipolitikkens tre søjler: 1) Konkurrence og markedsintegration 2) Miljøbeskyttelse 3) Forsyningssikkerhed Målet for EU’s energipolitik er at sikre, at disse tre søjler understøtter hinanden.

Konkurrencesøjlen Konstant tema i EU’s energipolitik siden 1950’erne. Visse træk gør liberaliseringen af tidligere nationale energimonopoler vanskelig: Sikkerhedshensyn Energiens strategiske betydning Et politisk ønske om fortsat regulering af ”naturlige monopoler” som fx el- og gasleverandører. Sociale sikkerhedsnet i dele af energiforsyningen, fx forsyningen af yderområder, forsyning i tilfælde af manglende betaling mv.

Liberaliseringen omfatter også vidt forskellige aktiviteter: Produktion af energi Transmission af energi. Langdistancetransport fx via højspændingskabler og rør med højt pres indeholder ”naturlige monopol”-elementer, som kræver omhyggeligt instiutionelt set-up. Distributionen af energi. Transport af energien fra transmissionsnettet til forbrugerne via lavspændingskabler og rør med lavt pres indeholder også ”naturlige monopol”-elementer. Forsyning. En handelsfunktion snarere end en fysisk funktion, der sørger for salg og fakturering både ifm. En gros- og detailsalg

Problemer: Prisfordele for kunder fra før liberaliseringen Manglende afkobling mellem transmission og operatør mht. el og gas Uigennemsigtige priser Svage nationale regulatorer

Miljøsøjlen Fra sur regn i 1980’erne til global opvarmning i 2000’erne. Midler mht. at sikre hensyntagen til miljøet. Handel med udledningsrettigheder Energibesparelser Vedvarende energi Oplagring kuldioxid

Forsyningssikkerhed Risikoscenario: afhængighedsgraden risikerer at stige fra 50 % i 2008 til 2/3 i 2030. Faren for øget politisk pres fra Rusland, arabiske lande osv. Undgå denne situation via: Diversifikation af energiforsyningen, vedvarende energi, atomkraft m.v. Energipartnerskab med producenter, transitlande osv. Udvikle et pan-europæisk energifællesskab bl.a. via TEN. Energipolitik med i andre eksterne politikker i EU

Energivirksomhederne Udvikling fra statsmonopoler til aktører på et marked: Fra ingeniører til marketingfolk Reklame og branding Alliancer og strategi

Klimapolitik: Klimapolitikken i Danmark reguleres på tre politiske niveauer Emne Reguleres på internationalt niveau Reguleres på EU-niveau Reguleres på dansk niveau CO2-kvotebelagt a) Kyotoaftalen udstak overordnede CO2-begrænsninger og angav tre instrumenter: kvoter, CDM og JI. På dette niveau fordeles kvoter til lande og sektorer. På dette niveau administreres og sælges kvoter. Ikke CO2-kvotebelagt b) Ingen politik. Frivillig anvendelse af CDM og JI. Udstedelse af nationale mål. Lovgivning og økonomiske instrumenter. Vedvarende energi Ingen Udstedelse af direktiv om nationale mål for en andel af det samlede bruttoenergiforbrug. Lovgivning og økonomiske og administrative instrumenter. Energibesparelser Ingen bindende mål. Standarder for energieffektivitet, mærkningsordninger og normer. Fastsættelse af eventuelle nationale mål. Lovgivning samt økonomiske og/eller administrative instrumenter. Vigtigste aktører IPCC G-77 og Kina USA EU BINGO -Kommissionen (især formanden og miljøkommissæren) -Ministerrådet (især formandskabslandet) -Europa-Parlamentet -Regeringen (især statsministeren og klimaministeren) -Folketinget

Drivhusgasser er nødvendige for et klima, hvor mennesker kan leve Drivhusgasser er nødvendige for et klima, hvor mennesker kan leve. Problemet er for meget eller for lidt. De vigtigste drivhusgasser og deres kilder Stof Primære kilder Kendetegn Vand (vanddamp,vanddråber ) Skyer H2O Karbondioxid (kuldioxid, kultveilte) Forbrænding af fossile brændsler CO2 Metan (metangas) Landbrug og naturlige kilder CH4 Lattergas N2O Industrigasser Industrien PCF, HFC og SF6 Ozon (oxygen) O3

Model af klimapolitikken Klimaforandringer på grund af, at: - temperaturerne stiger - havene stiger - tørke og oversvømmelser - mere ekstremt vejr påvirker  Natur og mennesker: - fødevareproduktion ændres - vandressourcer bliver færre - visse økosystemer bryder sammen - menneskers sundhedstilstand forværres  påvirker  Udledning og ophobning af drivhusgasser i atmosfæren: - alle lande rammes uanset, hvor udledningerne stammer fra  påvirker Socioøkonomisk udvikling: - økonomisk vækst ændres - teknologisk udvikling ændres - forskelligartet vækst i landenes befolkninger - der kræves politisk lederskab

Problemet er, at stigende temperaturer er lige om hjørnet Problemet er, at stigende temperaturer er lige om hjørnet. IPCC’s opgørelse af ændringerne i jordens overfladetemperatur i de sidste 140 år og de sidste 1000 år

Teoretiske perspektiver på klimapolitikken: Klimaforandringerne kan ifølge Stern-rapporten endda betragtes som den største markedsfejl, verden nogensinde har set. = et fænomen, der ikke kan løses af markedskræfterne, men er et fænomen, som kræver politiske indgreb. = drivhusgasser er i økonomisk terminologi en negativ eksternalitet. = der er således tale om effekter, som ikke kommunikeres direkte via markedskræfterne, og som derfor ikke inddrages fuldt ud i den forårsagendes parts beslutningstagen.

Spilteori er et værktøj til at forstå udfordringerne ved kollektive handlinger. Det gælder især problemerne med at fremskaffe lokale eller globale fælles goder. Fangernes dilemma-spillet A B Samarbejder med B Samarbejder ikke med B Samarbejder med A 1/1 10/0 Samarbejder ikke med A 0/10 7/7

Løsning: Administrative indgreb eller kvoter? Administrative indgreb: at bestemte virksomheder eller sektorer kun måtte udlede bestemte mængder CO2. Regulering i form af opfyldelse af bestemte standarder og produktionskrav kaldes på engelsk ’command and control’. Afgifter eller globale kvoter: billigst og bedst. Man kunne fx stille en CO2-venlig teknologi billigt til rådighed for de lande, som valgte at samarbejde om forbedringen af verdens klima.

Marginalomkostningerne ved reduktion af udslippet af drivhusgasser i 2010 (mill. t. C = mill CO2e) for forskellige lande og landegrupper regnet i 1998-priser for USA, Japan (JPN), EEC, resten af OECD (OOE), Østeuropa (EET), tidligere Sovjetunionen (FSU), energieksporterende lande (EEX), Kina (CHN), Indien (IND), de vækstorienterede asiatiske lande (DAE), resten af verden (ROW) og Brasilien (BRA)

EU og klimapolitikken EU har opløst anarkiet. EU’s medlemslande har således inden for det overnationale samarbejde langt sværere ved at køre på frihjul i forhold til EU’s vedtagelser, end andre lande har i forhold til internationalt vedtagne mål om udledninger af drivhusgasser. EU som policy entreprenør.

EU’s byrdefordelingsaftale efter Kyoto-protokollen (procentvis nedskæring af fremtidige CO2-udslip) Østrig -13%   Italien -6½%  Belgien -7½%  Luxembourg -28%  Danmark -21%   Holland -6%  Finland 0%   Portugal +27%  Frankrig 0%   Spanien  +15%  Tyskland -21%   Sverige +4%  Grækenland +25%   Storbritannien -12½%  Irland +13%    EU - 8%

EU’s kvotehandelssystem EU’s ”Direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner” - den 1. januar 2005. Kvotesystemet fungerer på den måde, at virksomheder, som er med i systemet, hvert år skal dokumentere deres CO2-udledning, og at de har fået tildelt (eller købt kvoter), som svarer til denne udledning. Kvoterne kan enten uddeles til virksomhederne gratis eller sælges til dem på en auktion. Hvis virksomhederne udleder mindre CO2 end tilladt, kan de sælge deres overskud af udledningstilladelser til andre operatører. Virksomhederne, der udleder mere CO2 end tilladt, kan enten vælge at investere i ny teknologi, eller de kan købe CO2-kvoter fra andre virksomheder.

EU’s kvotehandelssystem Følgende anlæg er omfattet af kvotesystemet: Energiproduktion på anlæg større end 20 MW såkaldt indfyret effekt, dvs. bl.a. el- og fjernvarmeværker. Raffinaderier. Anlæg inden for metal-, cement-, glas- tegl- pap- og papirindustrien. De ikke-kvoteomfattede sektorer omfatter energiproduktion på mindre end 20MW, mindre industrivirksomheder, transport, landbrug og serviceerhverv, affaldsdeponering og spildevand samt husholdninger.

20-20-20-målet EU-regi blevet opstillet direkte mål for, hvor meget vedvarende energi skal fylde i den europæiske energiproduktion. Det ligger i det såkaldte 20-20-20 mål i 2020: 20 % af EU’s energiforsyning skal baseres på vedvarende energi i 2020. 20 % reduktion af EU’s energiforbrug (i forhold til den udvikling, der ellers var forventet) i 2020. 20 % reduktion af EU’s drivhusgasudledning (i forhold til 1990) i 2020. 20-20-20-målet ligger i forlængelse af en årrække med politiske initiativer i EU med henblik på at fremme anvendelsen af vedvarende energi.

CO2-udslip og økonomisk vækst Hvem er de skyldige? CO2-udslippene pr. indbygger har tidligere haft en stærk sammenhæng med BNP pr. indbygger. Det ses af, at Nordamerika og Europa siden 1850 har produceret omkring 70 % af alle CO2-udslippene, som stammer fra energiproduktionen, mens udviklingslandene har stået for mindre end 25 %. Nu er væksten imidlertid ”af-kuldioxideret”.