”Udsatte unge med Sjældne Diagnoser” Oplæg til Sjældne Diagnosers repræsentantskabsmøde d. 15.september 2006.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Foreningsudviklingstesten
Advertisements

Den gode modtagelse og frivillig trivsel
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
Hjerterum og opsøgende funktion
Børns sociale liv med digitale medier
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Set i forældreperspektiv
Vore børn skal trives, og det kan vi forældre være med til at styrke.
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
GRAFISK FORTÆLLING 1.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen - Vejen til nye initiativer i din kreds, og ikke mindst: Til succes!
Indsamlingsmetoder.
Nørrebros erfaringer med aktiviteter i et heterogent kvarter Børnearbejdet i Nørrebro Taekwondoklub.
Arbejdspladsudvikling
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Temadag 7. juni 2006 Struer Kommune
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Pigerne er blevet udfordret!! Susanne, med det nyeste forår’s tøj fra butikken. Tina har sat pigernes hår. Charlotte har lagt make up.
19 April 2006 Virksomheds Dialog Gruppen Mødeleder Valdemar Thomsen 1 Om at forstå praksis fælleskaber / netværk og hvorfor de forandrer.
Kommunikation / it.
Stress og ledelse.
- Et dagbehandlingstilbud til unge hashmisbrugere
Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen - Vejen til nye initiativer i din kreds, og ikke mindst: Til succes!
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Hold fast, hold ud eller hold igen
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationer – børn og voksne
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
- Genteknologi Perfektionisme eller forbedring?
Børn og unge med handicap siger deres mening
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Uge 2-6 Senmoderne ungdomslitteratur.
Else Christensen Socialforskningsinstituttet
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Disposition Præsentation af emne Mobning
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Projekt It for alle Projektets deltagere: Hanne Bjørn, Roskilde Bibliotekerne Susanne Kierkegaard, Roskilde Bibliotekerne Kirsten Syska, Roskilde Bibliotekerne.
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Den koordinerede ungeindsats
Scor en ung med Projekt Frivillig Landdistriktsrådets årsmøde i Mariagerfjord Kommune.
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Lad tanker og drømme flyve - Søren Kierkegaard for alle
Inklusion og Specialviden
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Kære forældre i de nye 0.-klasser! Velkommen til skolen til jer og jeres børn. Velkommen til en snak om samarbejde.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Fællesskabernes Fællesskab Indledning til LØS’s efterårsseminar 2015 af Henrik og Niels.
Oplæg til Immun Defekt Foreningens Landsmøde 17. April 2010 Samarbejdet, foreningsarbejdet og meningen med det hele… v. Lene Jensen, direktør.
2007 Projekt 4K Udsatte unge kunne vi have dem i afprøvning i Falck Falck Randers.
Ungdomsliv.
Dialogmøder d1-d10 – September 2017
IKH Søskende som pårørende INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Præsentationens transcript:

”Udsatte unge med Sjældne Diagnoser” Oplæg til Sjældne Diagnosers repræsentantskabsmøde d. 15.september 2006

Oplæggets indhold •Hvad var/er formålet med Projekt Udsatte Unge? •Hvem er målgruppen: ”Udsatte Unge” •Hvad har jeg (CSH) gjort for at imødekomme formålet? •Hvad ved vi nu? •Hvilke anbefalinger peger det på?

Formålet med projektet var/er: •At indsamle viden om livsbetingelser for unge med sjældne handicap med fokus på ungdom, social tilgængelighed, ligebehandling og køn. •At udvikle metoder til at inddrage de unge i projektet, så outputtet bliver brugbart for dem og andre unge på sigt. •At styrke CSH’s rådgivningsindsats til de unge, deres forældre og relevante fagpersoner.

Hvem er målgruppen? Udsatte unge? Er ”vores” unge udsatte? •Unge er sårbare •Unge med ”usynlige handicaps” •Unge med normal begavelse, men mange forhindringer

Projektet er tænkt i tre faser •Fase 1: Research og opbygning af idéer og metoder til at nå målet •Fase 2: Afprøvning af metoder •Fase 3: Implementering, erfaringsopsamling, forankring og formidling

Fase 1: Research og opbygning af idéer og metoder •Research på erfaringer med ”unge og sygdom/handicap” •At finde de unge og motivere dem •At inddrage de unge •Deltagelse i foreningsweekends •Samle de unge på tværs af diagnoser •Telefoninterviews

Fase 2: Afprøvning af metoder November 2005 •Workshop 1. •8 unge med 8 forskellige diagnoser •Skrivning/rollespil/mu sik •Temaet ”anderledes”

Fase 2 - fortsat Februar 2006 Fremtidsværksted •Møde andre •Deltage i projektet: - Hjemmeside - Bellacentret - Hente hinanden - Huse hinanden - Buddies

Fase 2 - fortsat April 2006 •Workshop 2 med skrivning/rollespil/mal eri •Temaet ”drømme” •November 2006 ”Livskvalitet”

Fase 3: Implementering, erfaringsopsamling, forankring og formidling •Er det vi starter nu………….

Hvad ved vi nu? •Stor forskel på at være teenager og i 20’erne •Kønsforskelle på oplevelserne af, hvad der er vigtigt •Ungdom kræver mange kræfter •Oplevelsen af rummelighed i samfundet hører op, når man forlader grundskolen og børneafdelingen

12-18 år: the battlefield of youth •De yngre unge ( år) har, lige som alle andre unge, stort behov for at være med deres kammerater og gider ikke at fokusere på sygdommen/handicappet. •Begynder at skulle danne deres egen identitet – væk fra forældre •De skal styrkes til at tro på, at de kan deltage og har ret til at deltage på lige vilkår.

Unge over 18 år •Unge er typisk over 18 år før de går i gang med erkendelsesprocessen om, at der er nogle ting de ikke kan pga. sygdommen/handicappet, og risikoen for psykiske mén er derfor størst i starten af 20’erne. Det er samtidig en tid i livet, hvor man er langt fra ”behandlere” og selv skal til at kæmpe sin vej igennem systemet.

Kønsforskelle på oplevelserne •Særligt drengene taler om tab af status ved at skulle på pension. •Særligt pigerne taler om bekymringerne for om de kan få raske børn og blive anerkendt som mødre

Ungdom kræver kræfter •Mange unge med sjældne diagnoser oplever, at de ikke har ligeså mange kræfter, som deres jævnaldrende. Det er generende, når man ikke efter studiet har kræfter til at gå ud og have et studenterjob, eller gå i byen. Og det kan gå ud over det sociale liv. Og det betyder også noget i forhold til at få noget på CV’et.

Rummelighed i samfundet – også for ”vores” unge? •Hospital: fra børneafdeling til voksenafdeling •Kommune: fra forældreafhængig til minus forældre •Skole: fra (over-)omsorg til ud på egne ben •Job – selvforsørgende/status •bolig – ”ikke uden mor”!

Anbefalinger •Styrk børnenes og de unges selvværd – lad være med at beskyt dem. Foreningshjælp? •Styrk selvværdet gennem aktiviteter, som rollespil, maleri (se hvad jeg har lavet!), musik (sjov frem for alvor), skrivning (bl.a. til foreningens materiale), - hvad som helst…. •Foreningerne er et sted, hvor de voksne taler problemer og børnene leger. De unge savner fokus på ”de gode ting”, mindre problem-fokus, større potentialefokus. Fokus på de gode eksempler og ”hvordan har du gjort”. Gør de unge til foreningens ressourcepersoner.

Fremtidens foreningsarbejde med et ungdomsfokus? •Hvor mange har behov for at tage en snak om det her? •Hvordan fastholdes de unge i foreningerne? •Hvad vil foreningerne med deres unge? •What´s in it for me?

Spørgsmål til gruppearbejde: Hvad har I gjort jer af erfaringer i forhold til ungdomsarbejde i foreningerne? •20 minutter – kom med de 3 bedste anbefalinger fra jeres forening •20 minutter – kom med de 3 største udfordringer i forhold til jeres unge i jeres forening •Hvad kunne I ønske jer af os?