Det hurtige svar på spørgsmålet Hvad er en computer? Det hurtige svar på spørgsmålet

Hvad er en computer? Computer kommer fra det engelske "to compute." Det betyder at beregne. På dansk betyder computer så: Beregner. Indtil midt i sidste århundrede var en computer en meget klog matematiker, som arbejde steder hvor man havde brug for komplicerede udregninger. På dansk kalder man den for en datamat. En computer er dog et meget bredt begreb, da al elektronik der kan opsamle data, og aflevere dem beregnet kan kaldes en computer. Den slags computer jeg vil fortælle om består af flere komponenter. De fleste kalder kabinettet for "harddisken", og kabinettet, skærmen, tastaturet og musen for "computeren." Men det er ikke lige sådan det hænger sammen. Jeg ved ikke hvorfor man har valgt at kalde kabinettet for harddisken, men det er nok fordi det er der man gemmer sine ting. Inde i kabinettet sidder computerens forskellige komponenter. En computer virker ikke uden et bundkort, et skærmkort, en processor, nogle ram, en harddisk og selvfølgelig en strømforsyning. Et cdrom- eller diskettedrev er også vigtigt, men computeren kan godt køre uden, når styresystemet først er installeret.

Bundkort/motherboard Som navnet antyder, er det hovedkortet, altså det kort som alt tilsluttes. Der findes to standard størrelser, ATX (ca. 25 x 30 cm) og microATX (ca. 22 x 25 cm). Hvis man vil opgradere sin computer skal man altid checke om ens bundkort kan bruges med det man vil købe. Hvis det ikke kan, kan det oftest bedst betale sig at købe en ny computer. Bundkortet er det der har udviklet sig bedst i forhold til brugervenligheden. Engang hvis man skulle sætte ny processer i, så skulle man flytte rundt på en masse små plasticdimser (jumpere) for at indstille hastigheden. Hvis man skal have ny processor i sin computer i dag, slukker man computeren, åbner den, piller køleren af, tager den gamle ud, sætter den nye i, sætter køleren på og lukker computeren igen, så er computeren klar til at køre med højere hastighed. Hele konceptet med PnP (Plug n Play) hvor man bare tilslutter en ting til sin computer og så virker den. På en af vores gamle computere havde vi en skuffe til harddisken, hver gang man skulle starte med en anden harddisk, skulle man ind og ændre noget i BIOS'en (bundkort softwaren). Men hvis man vil skifte processoren fra Intel til AMD skal man have et andet bundkort, da de ikke passer i de samme sokler. Her et bundkort med 2 CPU-er.

Processor Processoren/CPU'en (Central Processing Unit) er computerens hjerne, en CPU består af flere millioner transitere, en Pentium 4 processor har over 42 mio. transitere. Der har dog ikke altid været så mange transitere i en CPU, for bare 5 år siden var der kun omkring 100.000. I verdens første computer (ENIAC) var der 18 000 vakuum rør og 6000 håndtag og knapper, den vejede 30 tons op fyldte ca. 9x15 meter. En ny Pentium 4 fylder ca. 5x5 cm og vejer under 100 gram. Transistoren kom som afløser til vakuum røret, den fylder meget mindre og er mere stabil. Det er CPU'en der behandler alt data der sendes rundt i computeren. Hastigheden måles i MHz eller GHz som er en forkortelse for Mega Hertz og Giga Hertz. En ny computer er ca. på 2.4 GHz. Men man kan få processorerne på helt op til 3.06 GHz. Bare for få år siden var en hurtig computer på 800 MHz. Dengang hed processorerne Pentium 3. For bare 6 år siden var en hurtig computer på 166 MHz. Intels række af processorer hedder, 286, 386, 486, Pentium, Pentium Pro, Pentium 2, Pentium 3, Celeron, Pentium 4. AMD's række hedder: K1, K2, K3, K4, K5, K6, K6-2, K7, Athlon, og Duron. Det er de største CPU producenter, men ikke de eneste, der er en anden producent (VIA), men de er ikke så aktive. Intel lover at hastigheden vil blive fordoblet hver 18. måned.

RAM RAM står for Random Acces Memory. Det er i rammene de midlertidige data bliver gemt. Hver gang computeren bliver slukket bliver rammene slette/tømt. Hvis en computer starter langsomt, eller ofte går ned når man har mage programmer kørende. Kan den være en løsning at sætte mere ram i. Der findes flere forskellige typer ram, EDO, SD, DDR og RD. Forskellen er hvor mange MHz de kører på. EDO ram er udgået, og SD er også ved at udgå. I nye computere er det mest DDR der bliver brugt. RD er mere sjældent og i starten var det meget dyrt og besværligt at installere. En ny computer har mellem 256 og 512 MB ram. Hvis man virkelig vil have fart på skal man have over 1024 MB. Før i tiden var 32 MB meget. Jeg kan huske engang hvor en af mine venner havde lånt nogle ekstra ram og fået hele 48 MB. Det var bare vildt! Ram priserne varierer meget, da de afhænger af dollaren og efterspørgslen.

Skærmkort Det er det kort det sender signaler til skærmen. Skærmkortet fungerer som en lille computer. Med både ram og processor. På de nyeste skærmkort er der 128 eller 256 ram, og processoren kører med 650 MHz. Før i tiden var der mange forskellige slags chipset, chipsettet er det der genererer billederne. Men nu er der kun tre store, nVidia, ATI og Matrox. Deres chipset hedder hhv., Geforce FX, Radeon 9700 og Parhelia. Mængden af ram er steget meget inden for det sidste år. For bare halvandet år siden var standarten 32 MB. Der er stadig mange der har grafikkort med få ram. De helt nye koster nemlig omkring 5000 kr., men et lidt ældre og stadig godt, kan fås for ca. 1000 kr. Med nye hurtigere bundkort, er man ofte ude for at skærmkortet er delt af de ram man har installeret. Dette er en billig, men ikke særlig godt løsning, hvis man vil have en billig computer. Da vi fik vores første computer der hjemme, var der et skærmkort på 2 MB i. I min computer er der et kort på 256 MB i

Harddisken Harddisken er ikke den store kasse man har placeret under bordet, men lille massiv kasse på ca. 9x15 cm, som er to cm høj. Harddiskens størrelse måles i GB (Giga Byte, Milliarder Byte) en GB er det samme som 1 000 MB. I en ny computer er harddisken på ca. 60 GB. Det er dog mere end rigeligt til den almindelige forbruger, men hvis man arbejder meget med video og musik, så kan man hurtigt få opbrugt de 60 GB. Hvis man har en computer der er bare to år gammel kan man godt komme ud for at harddisken kun er på seks eller ti GB. Hvis man tager en gammel computer skal man ikke blive overrasket hvis der kun er 300 MB. Dengang fyldte programmerne meget mindre. Inden for de sidste par år, har computerspillene blevet større, fra normalt at fylde omkrig 500 MB fylder næsten alle spil nu ca. 1,3 GB. Hvilket er en rimelig stor ændring.

Harddisken Der er også sket en stor ændring på omdrejningshastigheden og overførselshastigheden. De gamle harddiske kørte med omkring 3000 omdrejninger i minuttet. Og de nye kører 7200, man kan endda få nogle der kører 15 000, men så larmer de så meget at de ikke er velegnede til stuecomputere. De første harddiske overførte med 33 MB/s og de nyeste overfører med 133 MB/s. I 2007 regner man med at have nogle der overfører med 600 MB/s. Verdens første harddisk blev lavet af IBM i 1955 den havde en kapacitet på 4,4 MB. Men den fyldte et helt hus. Den kunne indeholde 5 mio. tegn. Som var fordelt på 50 aluminiumsplader. I en moderne harddisk er der normalt to plader i en harddisk. Hver af de plader kan indeholde 5,5 milliarder tegn. Prisen på en harddisk er faldet ekstremt meget de sidste år. For 5 år siden kostede en harddisk på 500 MB omkring 6000 kr. og det var en meget stor investering at få en ny harddisk. I dag koster en på 80 GB ca. 1000 kr.

Kabinettet Er egentlig bare en metal kasse som man putter en masse dyr elektronik ind i. I mange år har kabinetterne bare været nogle grå, grimme og kedelige kasser. Det er kun inden for de sidste par år, man har kunnet få dem lidt pænere, fx sorte eller mere "bløde" i formerne. Men sidste år startede en ny "dille," casemodding! Det går ud på at man tager sit kedelige kabinet og maler det og gejler det helt op. De fleste skærer hul i siden og sætter en rude i, eller en ekstra blæser i. Derefter sætter man lys i kabinettet og skifter blæserne til nogle der larmer mindre og er pænere. Der er også nogle der fx laver deres computer i en kuffert, i en papkasse eller noget lego. Det er utroligt hvad folk laver, det er kun fantasien der sætter grænser. Der er butikker der har specialiseret sig at sælge ting til casemodding. Producenterne har også lavet kabinetter med ruder i og med lys.

Disk drev Der findes mange former for disk drev, CD, DVD, Diskette, og brændere. Diskette drevet er det ældste og mest udbredte. Der findes nok ikke en computer uden diskette drev. Disketten har ikke udviklet sig så meget de sidste år. Den har haft den samme kapacitet i mange år, altså 1,44 MB. Cd-rommen har udviklet sig mere. Et nyt cd-rom drev kører med 52x, hvilket vil sige at den over fører 52x150 KB/s det giver en overførselshastighed på 52*150 = 7 800 KB/s = 7,8 MB/s. De er faldet meget i pris, fra at koste et par tusinde, til kun at koste ca. 300 kr. DVD drevet sidder i mange nye computere, det bruges primært til at afspille DVD film, men kan også bruge til at vise brændte DVD'er. Cd brændere er faldet rigtig meget i pris fra at koste 60 000 kr. for 5-6 år siden til at koste under 1000 kr. i dag. De gamle brændere var meget langsomme og ustabile, man var ofte ude for at brændingen fejlede og cd'en ikke kunne bruges. De nye brændere har en speciel mekanisme der gør at den næsten aldrig fejler (Buffer Under Run Protection). Samtidig brænder de med samme hastighed som de læser altså 52x. En cd kan så brændes på ca. halvandet minut. 700/7,8 = 90 sek. Noget helt nyt er DVD brændere, men producenterne kan ikke blive helt enige om standarden. Hvis man ikke vil have 4-5 drev i sin computer, kan man købe drev der kan de hel, brænde DVD og CD samtidig kan den også læse DVD og CD. Når man brænder en DVD kan man indtil videre kun brænde 1,35 MB/s*24= 32,4 MB/s. Det er ikke så meget når man skal brænde 4,7 GB.