I NABOSKABET.DK 27-06-2014 1 Børn og Unge. Naboskab i forskellige højder 27-06-2014 2  Integration og sammenhængskraft i boligområdet handler ikke kun.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolebladet Interview med Jakob J- Afstemning- Interview med Rose-Elevernes mening om skolen- Landsbyhuset-Vitser-Gåder-Tegning.
Advertisements

Domea Eksempel - Drift og vedligehold Besvarelsesprocent: xx
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
Gammelheds-Philosophy
Hej. Jeg hedder Ronja, og jeg har fået en gynge i julegave.
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN
Et stykke med sødt, surt og skørt... - botilbuddet Stefanshjemmet evaluerer deres udbytte af projekt Implementering af Teknologi (IAT) 2011.
At bruge disse to ord rigtigt
Set i forældreperspektiv
PERSONAS – ET EKSEMPEL Isabella, 35 år Akademiker Gift med Bernt
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Det svære liv i en sportstaske
Dialogisk læsning Hvorfor og hvordan.
Børnemiljøvurdering 2013 Trinitatis Menigheds Børnehus
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN MOBNING SLADREHANK MEDLØBER DUKS TRUSLER.
Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen - Vejen til nye initiativer i din kreds, og ikke mindst: Til succes!
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Indsamlingsmetoder.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Forædremøde den
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Børn og sorg - og sprældøde døde
10. ÅrgangNr www.solsikken13.dkwww.solsikken13.dk Foråret er over os og det er tid til et nyhedsbrev fra Solsikken. Vi har opdateret vores.
Året var 1987, i en lille by med navn Sussex, blev et lille hus totalt til intetgjort. Alt blev kastet ud, inkluderet en lille brun bamse... Den blev.
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
Hvor der er fokus på klimaet.
Dialogisk læsning – Eksempler på spørgsmål
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen - Vejen til nye initiativer i din kreds, og ikke mindst: Til succes!
Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Sommer hele året? Den anden bolig og forbruget Oplæg på Dansk Byplanmøde, 2012, Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Projektlederens rolle(r)
Tilfredshedsundersøgelse
Relationer – børn og voksne
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Nørlem SFO Forældrerådet Årsberetning 2012/13. Hvem er vi? Eivind Jesper HenrietteIben MajaThekla Flemming.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Mobning er: Man bliver mobbet, når andre børn bliver ved med at drille en, og man synes, det ikke er sjovt.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Samarbejdet mellem skole og hjem specielt i forhold til tosprogede familier Fredag den 17. Oktober Oslo Samia Yusuf Ali.
Fremtidssikring af beboerdemokratiet – hvor er de unge henne?
Børn og unge med handicap siger deres mening
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Egedalsvænge Egedalsvænge.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Lærings- og praksisfortælling
Historien om de gode venner.
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Børn og voksnes rettigheder.
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Grønne områder og aktiviteter
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Naboskabsundersøgelse Skt. Klemens Resultater og idéer 2. marts 2010.
Præsentationens transcript:

I NABOSKABET.DK Børn og Unge

Naboskab i forskellige højder  Integration og sammenhængskraft i boligområdet handler ikke kun om relationer mellem danskere og beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk  Kræver også at vi tænker fx på tværs af køn og alder

Hvorfor spørge børn?  Børn har afgrænset netværk  Børn opholder sig meget i deres boligområde og er derfor afhængige af udendørsmiljøet og fællesarealerne  Børn har klare meninger – men bliver sjældent hørt  Medinddragelse avler ejerskab Den daglige trekant

Hvorfor spørge de unge?  Netværket betyder rigtigt meget  Det fysiske miljø i området har stor betydning – man hænger ud  Hjemmet har ikke altid plads til de unge  Unge som problem eller ressource  Med alderen betyder verden udenfor boligområdet mere, men identificerer sig stærkt med området

Hvordan er viden opnået Kvalitativt (interviews)  9 boligområder spredt rundt i landet  20 børn i alderen 6-11 år  44 unge i alderen år  11 ressourcepersoner fra områderne  Observationer i boligområderne Kvantitativt (spørgeskema)  Test af de udarbejdede spørgeskemaer både mundtligt og skriftligt  Desuden er spørgeskemaerne blevet testet i 2 omgange i samlet set 14 boligområder med svar fra i alt 854 børn og unge eller en svarprocent på 64%

Erfaringer fra interviews og dataindsamling  Børn og de yngste unge er ikke vant til at blive inddraget i de ting der sker i boligområdet og tænker det ikke umiddelbart som en mulighed  Børnenes og de unges engagement og deltagelse beror ikke altid på et personligt valg, men også på forældrene og deres ressourcer • Børn/unge er glade for at blive spurgt  Forældrene bakker op om børnenes deltagelse  (husk forældretilladelse for børn/unge under 15 år) • Forældrene svarer oftere når børnene har svaret

Hvad synes de mindste børn om at blive spurgt? Børnenes oplevelse  Synes det var rigtig sjovt, godt samvær med forældre, sjovt at mor og far kunne vinde. Gjorde det til en fælles ting. Stort engagement.  Synes det var rigtig sjovt. Da brevet kom var familien i tvivl om det var en misforståelse, om Mikkel var for lille, men da de blev ringet op med mulighed for at blive interviewet over tlf. blev Mikkel super glad, følte ligesom at han blev taget seriøst ligesom resten af familien.  Synes det var super sjovt – Molly følte sig meget stolt over også at blive taget med på råd. Sværhedsgrad  Fint niveau (6år) fik hjælp af mor til oplæsning og storesøster (9 år) diskuterede med hende bl.a. omkring hvorvidt noget var for urealistisk fx om man kunne bygge en rutsjebane fra hendes værelse og ned til legepladsen. Ingen koncentrationsproblemer.  Fint niveau – tog det meget seriøst (7 år) – klarede hele selv  Fint niveau (9 år) – klarede det hele selv og hjælp endda de små søskende og derigennem følte sig som en rigtig storesøster.  Mor læste højt. Omformulerede nogle af spørgsmålene til praksis (8 år)

Der er forskel på holdningerne ”Hvis der er noget, der er specielt ved at bo her, så er det sammenholdet. Vi kender alle sammen hinanden…” ” Nogle gange synes jeg, at det er lidt svært at møde andre folk, fordi der er en vej der skiller. Man går ikke lige derover…”

Ideer til hvordan udendørsområder bliver bedre år  Flere gynger, en god bakke, en fodboldbane.  Vi vil gerne have legeplads - en rigtig god legeplads.  At der kommer gynger på legepladsen og en sjovere rutsjebane, tak!! år  siden jeg er kommet hertil er der ikke blevet lavet noget som helst, I laver kun noget nyt med selskabslokalerne.  en ungdomsklub, en netcafe!!  et hyggested, hvor man kan grille og alt muligt andet  flere steder til børn hvor man kan lege for der næsten ingen steder man kan være år  Lige nu er der kun græs, flere bænke og måske legepladser til de mindre.  Indendørs hal til fodbold og andre aktiviteter. Voksne  at regler, som modtaget, bliver overholdt. ligegyldigt når der ingen sanktioner er. rengøring rive el. kost omkring indgange. indkøbsvogne og cykler væk fra indgangene - hundelorte og gratisaviser, fejning og orden, i stedet for samling af indkøbsvogne og papiraffald, som nærmest er flot... at man bruger arbejdskrafttid og penge for at fjerne og køre den tilbage til forretningen og vigtigst: sjuskede altaner med vasketøj og gulvtæpper, som reglerne ovenfor, intet gør ved.  der er en dårlig renholdelse af alt indendørs arealer stier m.m.