Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Advertisements

Ekstremt vejr Extreme weather.
Til logbogTil SatteliteEye Is og klima Sammenhæng mellem havis og lokalt klima? NV-øvelse i naturgeografi med Philip Jakobsen 2007.
Klimaændringer Den ultimative powerpoint om: Klimahistorie
Udfordringer og løsninger – Hvordan skal Danmark agere politisk ift
- En historie om kulstoffets rejse
Kystplanlægningsværktøjet
Vand 2 Nedbør.
Globale økosystemer.
Newtons afkølingslov ”Ændringen i et legemes temperatur er proportionalt med temperaturforskellen mellem legemet og omgivelserne.” Af Ane, Casper og Andreas.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Isen, vandet og vinden formede Danmark
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at få hedeslag
Menneskeskabte klimaændringer og ekstremer Ole B. Christensen DMI
Ændringer i vejr og klima
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
1.Projektopgave i natur og teknik
Hvordan opstår en tsunami?
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
Råstoffer.
Grønlands Naturinstitut
Konsekvenserne af den globale opvarmning
ENSO – El Niño-Southern Oscillation
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Har klimaet ændret sig?. Har klimaet ændret sig? Jordens temperatur er steget: Temperaturstigning fra slutningen af 1800-tallet til 2005: 0,75 °C Temperaturstigning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Drivhuseffekten og Jordens klima.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Klimaændringer – kort version
Gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsen, Alder kr
Klimaproblemet og topmødet i København John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 27. november 2009.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Ålegræs i fjorde Diskussionsoplæg til ålegræstema i NOVA-rapport 2003 Tina M. Greve.
Hvorfor og hvordan ændrer klimaet sig?
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Klimaforskning og overvågning af grønlandske havområder – et varmt emne Thomas Juul-Pedersen Søren Rysgaard, John Mortensen, Kristine Arendt, Mikael Sejr,
Risikovurdering på klimaområdet
Jordens klimazoner Inddeles i fire zoner: Tropisk klima:
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Väder- och Klimatförändringar
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Tværfaglig undervisning
Klimaet og vandet 25. maj It could mean more flooding, more droughts, more extreme weather and a serious disruption of water supplies.
Afgørende videnskabelige beviser EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Klimatiske og biologiske effekter af en nærliggende supernova eller et gammaglimt Af Jonas B. Nielsen.
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
Overblik Hvorfor er vi nu sikre på at –Klimaforandringerne er menneskeskabte –Klimaforandringerne fortsætter –Forskellige detaljer om fremtidens klima.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Globale temperaturændringer
En Bæredygtighed Fremtid mobiltelefonen
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Klimaudfordringer i.
Marin Biodiversitet Udfordringer og muligheder Marianne Holmer Biologisk Institut Syddansk Universitet.
En skabelon for erhvervsfolk (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Forbedret fiskepassage ved vandkraftsøen - Scenarier og konsekvenser Jakob Larsen, Natur og miljø, Holstebro Kommune februar 2009.
Klimaændringer – af Otto Leholt – Jan 2007 Klimaændringer Naturlige og menneskeskabte Præsentationen kan ses på
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
En skabelon for beslutningstagere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Naturlige og menneskeskabte
Klimaeffekter på vinter- og sommermaksimum afstrømninger i vandløb
Energierhvervsanalyse
Polarklima.
Klima under forandring
Klimaforandringer naturlige og menneskeskabte.
Grøntråd 13. maj 2019 Måling: Klimaskift rangerer som klodens største trussel Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer.
Præsentationens transcript:

Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Fortidens klima er grundla-get for at forstå nutidens og fremtidens                                                                                            A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Temperaturændringer i perioden 1850 - 2007 IPCC 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Mann et al. 1999 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

temperaturen har varieret.                                                                                                                      Udviklingen af den nordlige halvkugles overfladetemperatur igennem de seneste 1000 år. Den blå kurve er den oprindelige rekonstruktion af Mann, Bradley og Hughes baseret på et omfattende proxy datasæt og brugt af FN's klimapanel (IPCC). Den sorte kurve er simuleret af klimamodellen ECHO-G. Den røde kurve viser resultatet af at anvende Mann og kollegers metode på data simuleret af klimamodellen ECHO-G. Grønne områder viser den statistiske usikkerhed på den røde kurve. Storch et al. Science 30 September 2004. A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Temperaturændringer de sidste 1000 år                                                                                                                                                                                                                                          Phil Jones, Climatic Research Center, UK A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

From IPCC 1995 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

                                                                                                                                      IPCC 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

                                                                                                                      Figur 1: Temperatur forandringer til 2100, baseret på forskellige emissions scenarier IPCC 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

                                                                           Ændringer i produktionen af C14 i de sidste 1000 år. Produktionen afspejler den kosmiske stråling. A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Udbredelsen af lave skyer og mængden af kosmisk stråling Marsh og Svensmark, PRL (2000) opdateret 2005. A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Sammenhæng mellem temperaturen på den nordlige halvkugle og længden af solplet cyklus, der afspejler solstrålingens størrelse: Friis-Christensen and Svensmark A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Bo Vinther og Dorte Dahl-Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Hvor fører klimaforandringerne os hen ? A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Temperaturforandringer i de næste 100 år. IPCC 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Globale nedbørsforandringer i de næste 100 år IPCC 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Ændringen i nedbør i juli-september i Europa fra 1961-1990 til 2071-2100 i henhold til klimamodellen HIRHAM der anvendes af Danmarks Klimacenter. A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Ændringer af fordampning i løbet af de næste 100 år IPCC 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Ændringer i afstrømning de næste 100 år A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Ændringer i vandføringen i to danske vandløb i perioden 1961-1990 og 2071-2100 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Verdens gletschere på tilbagetog                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Verdens gletschere på tilbagetog A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Gletschere og havspejlsændringer A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

IPCC 2001 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Havspejlsændringer 1990 -2100 IPCC 2007                                                                                                                            IPCC 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Ændringer af Indlandsisen, Grønland som resultat af tre opvarmningsscenarier A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Indlandsisen, Grønland Hvor meget vil forsvinde ? A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

2007 Arctic Sea Ice A A R H U S U N I V E R S I T E T                                                                                                                          A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Konsekvenser globalt Erosion af jordens store deltaområder og lavtliggende øer Indtrængen af havvand i kystnære områder, så ferskvandskilder forurenes Påvirkning af oceanernes cirkulationsmønstre med ændrede strømmønstre og klimaforandringer til følge Forandringer i marine økosystemer herunder koraller A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Konsekvenser i Danmark Nedbrydning af kyster vil øges med tab af land og bygninger til følge Flere oversvømmelser af lavtliggende områder som Vadehavet med eventuelt tab til følge Saltvand trænger ind i ferskvandssystemer og besværliggør afstrømning fra vandløb og kloaksystemer Ændringer af biologiske systemer A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut

Tak for opmærksomheden A A R H U S U N I V E R S I T E T Geologisk Institut