Klima og bæredygtighed Udarbejdet af AgroTech i forbindelse med projektet: Udvikling af undervisningsforløb om operativ reduktion af madspild. Projektet er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI).

Hvad er bæredygtig udvikling? ”… er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. Brundtland-kommissionen, 1987 Politisk har klima og bæredygtighed for alvor været på dagsordenen siden starten af 1980’erne. Her fik især den norske politiker Gro Harlem Brundtland sat fokus på, at vi er nødt til at passe bedre på vores planet. Det skete bl.a. med nedsættelsen af Brundtland-kommissionen i 1983. Denne slide viser den meste udbredte måde at forstå en bæredygtig udvikling på. Definitionen er udarbejdet af Brundtland-kommissionen i 1987.

Bæredygtighedsmærker Det bliver vigtigere og vigtigere for virksomhederne at kunne dokumentere, at de producerer deres produkter på en måde, som belaster klimaet mindst muligt. Denne slide viser forskellige klima og bæredygtighedsmærker, der findes i dag. Klima & Bæredygtighed

Fødevareproduktion, klima og bæredygtighed Fødevareproduktion er den største kilde til udledning af drivhusgasser Ca. 31 % af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion Kødproduktionen alene udleder ca. 18 % af alle drivhusgasser. Denne slide viser fakta over hvor meget fødevareproduktion påvirker klimaet. Globalt står kødproduktionen for ca. 18 % af den samlede menneskeskabte klimapåvirkning. Hvis man lægger udledningen fra alle transportformer (fly, skibe, biler, lastbiler, toge osv.) oven i, så giver det ligeledes en klimapåvirkning på 18 %! Ser man på klimabelastningen fra hele fødevareproduktkæden fra landbrug til selve forbrugsfasen er fødevareproduktion og -forbrug ansvarlig for 31 % af EU25 landenes klimagasudledning (Garnett, 2008).

Landbrugets bidrag til klimaændringer Forbrug af fossil energi Udledning af metan og lattergas Ændringer i jordens kulstoflager Produktion af bioenergi Den globale husdyrproduktion er stigende. Denne slide viser landsbrugets bidrag til klimaændringer. Ændring i jordens kulstoflager betyder utrolig meget for: Hvor frugtbar jorden er, Om den kan dyrkes lige så effektivt af næste generation samt Om der frigives mere kulstof til atmosfæren. I øjeblikket ser vi en trend til et fald i jordens kulstofindhold. Det betyder at den oprindelige miniralsammensætning i jorden bliver nedbrudt – denne proces kalder man også forvitring.

Direkte og indirekte kilder til drivhusgasser (globalt) G.ton pr år Figuren viser landbrugets kilder til klimagas-udledninger. Tallet i skyerne viser hvor mange giga-ton, der udledes pr. år. Et giga-ton svarer til 1 milliard ton. Kilde: IPCC, 2006

Hvordan kan vi reducere udledningen af klimagasser fra fødevareproduktionen? Vi skal reducere madspildet – især i de private husholdninger Vi skal begrænse transport i forbindelse med indkøb Landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser Vi skal bruge mindre energi i alle produktled Forskergruppen Weidema et al. (2008) vurderer, at udledningen af drivhusgasser fra forbrug af kød og mejeriprodukter i EU kan reduceres med 25 %, hvis samtlige af en række foreslåede forbedringstiltag bliver gennemført. I tiltagene indgår: at husholdningerne skal reducere den mængde fødevarer, der bliver smidt ud (dvs. madspild) at transport i forbindelse med indkøb skal begrænses. 2) at landbruget skal reducere udledning til luft og vand (især nitrat, ammoniak og metan) 3) at alle led i produktkæden skal reducere deres energiforbrug Klide: Weidema et al. (2008)

Kvælstofcyklussen For at vi kan snakke om bæredygtighed, skal vi kende lidt til gasser og materialers kredsløb. Der er to vigtige systemer. Det ene er kvælstofcyklussen og det andet er kulstofcyklussen. Grunden, til at disse systemer er vigtige, er, at det er udledningen af primært CO2, CH4 (metan) og N2O (lattergas), der bidrager til klimapåvirkningen fra fødevareproduktionen. Denne udledning sker især i primærproduktionen. Denne slide viser, hvordan kvælstofcyklussen forløber. Kilde: Kristensen et al, 2011

Kulstofcyklussen For at vi kan tale om bæredygtighed, skal vi kende lidt til gasser og materialers kredsløb. Der er to vigtige systemer. Det ene er kvælstofcyklussen og det andet er kulstofcyklussen. Grunden, til at disse systemer er vigtige, er, at det er udledningen af primært CO2, CH4 (metan) og N2O (lattergas), der bidrager til klimapåvirkningen fra fødevareproduktionen. Denne udledning sker især i primærproduktionen. Denne slide viser, hvordan kulstofcyklussen forløber. Kulstof er her sat i relation til fødevareproduktionen på en typisk dansk gård. Kilde: Kristensen et al. 2011

Hvad ser vi på, når vi beregner klimaaftryk? Direkte forbrug Indirekte forbrug Scope-begrebet beskriver hvilket forbrug, vi kigger på, når vi udregner klimaaftrykket. Man arbejder med tre forskellige scopes. I scope 1 medregner man kun udledninger, som er knyttet til vores direkte forbrug – altså forbrug vi selv kan regulere - for eksempel hvor meget vi bruger den bil, vi ejer osv. I Scope 2 indregnes også vores indirekte forbrug – altså forbrug vi ikke selv har indflydelse på. Et eksempel er, når vi tænder for en lampe. For at kunne tænde lampen skal der produceres el. Denne el-produktion er igen forbundet med en udledning. Scope 3 er alt andet, som ikke er med i Scope 1+2. I storkøkkenet indeholder scope 3, bl.a. fødevarerne, der bruges og bygninger, som køkkenet befinder sig i. Kilde: www.arla.com

Arlas klimaaftryk Denne slide viser Arlas klimapåvirkning fordelt på scope 1-3. Scope 1 fylder 4 %, Scope 2 fylder 3 % og Scope 3 fylder 93 %. Det betyder, at langt den største del af Arlas klimapåvirkning er noget, som Arla ikke selv kan gøre noget ved. Det skyldes, at klimagasudledningen foregår steder i værdikæden, som Arla ikke har direkte indflydelse på f.eks. hos deres leverandører. Hvis Arla vil gøre noget ved deres klimapåvirkning, er de derfor tvunget til at indgå i partnerskab med deres leverandører (landmændene). Kilde: www.arla.com

Livscyklusanalyser (LCA) Er en metode til beregne, hvor meget et produkt påvirker klimaet Kigger på alle miljøpåvirkninger i en vares livscyklus – optimalt set fra vugge til vugge, men af praktiske grunde oftest fra jord til bord Klimaaftrykket udtrykkes i CO2-ækvivalenter. Denne slide fortæller lidt om LCA

Hvad er en C02-ækvivalent (ækv)? En måleenhed man bruger, når man vil måle, hvor meget noget bidrager til den globale opvarmning. Enheden omregner forskellige klimagassers bidrag til, hvad den ville svare til, hvis gassen var CO2. CO2 -ækvivalent (ækv): En måleenhed man bruger, når man vil måle, hvor meget noget bidrager til den globale opvarmning. Enheden omregner forskellige klimagassers bidrag til, hvad det ville svare til, hvis gassen var CO2.

Forskellige gassers klimapåvirkning Lattergas klimapåvirkning på 298 Metan klimapåvirkning på 25 CO2 klimapåvirkning på 1 Der er forskel på, hvor meget forskellige gasser bidrager til den globale opvarmning. Når man vurderer klimapåvirkningen, anvender man normalt en 100-års skala. Det betyder, at hvis vi ser på en periode på 100 år, antager man at CO2 bidrager med en klimapåvirkning på 1. 1 ton metan (CH4) har en klimapåvirkning, der er 25 gange større, og 1 ton lattergas har samme effekt som 298 ton CO2. Kilde: IPCC 2006

Mini-eksempel på en LCA for et vindue Træ Alu Vindue Brugs fasen Affald El Marked Affalds Shop 1 Shop 2 Shop 3 Proces Marked Transport Denne slide viser, hvad man skal overveje, før man laver en LCA (LivsCyklusAnalyse). Først skal man fastlægge en enhed eller et produkt, som man hele tiden kan regne tilbage til. Dernæst skal man tegne værdikæden så godt som muligt. Figuren viser et eksempel på et vindue (udgangspunktet er det lilla felt). Et vigtigt element, der ikke er medtaget her, er glas! Dvs. at der burde være en kasse under træ og aluminium, hvor der står glas. Når dette proces-diagram er opbygget, begynder man at finde relevant data til alle processer.

Klimaaftryk for mælkeproducenter Variation i klimaaftrykket mellem bedrifter (Studielandbrug 2001-2003) Denne slide viser resultaterne fra et forskningsprojekt, som har sammenlignet forskellige mælkeproducenters klimaaftryk. Grafen viser variationen mellem besætningerne. Økologisk mælk ligger generelt lidt højere end konventionelt mælk og er dermed en større klimasynder. Kilde: Kristensen et al, 2011

CO2-pyramiden Den sure! Den mellemfornøjede! Den glade! CO2 -pyramiden er inddelt i tre zoner, hvor den røde zone dækker over produkter, der er mest klimabelastende. Sunde produkter er ofte også klimavenlige, der er dog undtagelser. For eksempel er oksekød ikke usundt, men til gengæld er det usundt, at vi spiser så meget, som vi gør (jf. Danmarks Statistik: www.dst.dk).

Kød under lup: Oksekød: 8,9-25,6 kg CO2 ækv. pr. kg produkt Svinekød: 3,6-5,2 kg CO2 ækv. pr. kg produkt Kyllingekød: 3,1-3,7 kg CO2 ækv. pr. kg produkt Fisk: 1,2-5,5 kg CO2 ækv. pr. kg produkt. Denne slide viser klimaaftrykket for forskellige kødtyper. Grunden, til at oksekød har en høj klimabelastning, er, at mikroorganismerne i maven på dyrene er skyld i både udledning af metan og en lav foderudnyttelse. Svin har en lav foderudnyttelse, og der er tab af bl.a. ammoniak. Men vigtigst er foderforbruget. Fjerkræ har en god omsætning fra foder til protein og opnår dermed høje vækstrater. Genetisk er dyret velegnet som klimavenlig produktionsdyr. Fisk er vekselvarmedyr og omsætter i dambrug næsten 1:1 foder til kød. Desuden bruger fisk ikke energi på at modvirke tyngdekraft påvirkningen.

Kilder FAO (2006): Liverstock’s long shadow: Environmental issues and options. Food and Agriculture Organization, Rome, Italy. Garnett, T, (2009): Livestock-related greenhouse gas emissions: impacts and options for policy makers. Environmental Science & Policy, Volume 12, Issue 4, June 2009, Pages 491-503. IPCC, (2006.): IPCC Guidelines for national greenhouse gas inventories. http://www.ipccnggip.iges.or.jp/public/2006gl/vol4.html. Kristensen T., Mogensen L., Knudsen M.T. & Hermansen, J.E. (2011): Effect of production system and farming strategy on greenhouse gas emission from commercial dairy farms in a life cycle approach. Livst. Sci. 140, 136-148. Weidema et al. (2008): Environmental Improvement potentials of meat and dairy products. JRC. European Commission.