Det globale ressourceforbrug

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Advertisements

Fremtidens energi Sol, vind og brint Bæredygtig energiproduktion.
”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde:
CSR som business driver
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
13. Ikke-finansielle rapporter
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Klima og bæredygtighed
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Vedvarende energi til husstande
Den Grønne Tænketank - København / Frederiksberg Den Grønne Tænketank –blev stiftet i juni 2003 –vi arbejder for en grøn og rummelig hovedstad –vi arbejder.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
Energioptimering af boliger
Lovgivning for dyrkning af genetisk modificerede planter i EU
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Introduktion til Klima-, Energi- og Befolkningsudvikling © Flemming Sigh, Odense Katedralskole 2010.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Men vi kan godt gøre en forskel.
Indien Udviklingsteori og befolkning
Trafikplanlægger for en dag! Mål med undervisningen –At I får en viden om sikkerhed, sundhed og energiforbrug ved trafik Program –Intro –Arbejd.
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Er det uetisk at bruge korn til energiformål? Kathrine Hauge Madsen Christian Gamborg Peter Sandøe.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
Den bæredygtige landsby
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Mad, transport og klima.
Tværfaglig undervisning
Haldor Topsøe A/S Innovative elever Løser virksomhedsproblemer.
Klimaet og vandet 25. maj It could mean more flooding, more droughts, more extreme weather and a serious disruption of water supplies.
Udledninger og råderum
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Økologiske grundbegreber 2
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Energi og miljø - hvordan får vi mest for pengene? Plantekongres Herning 2007 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Klimaforandringer.
Kan man erstatte desinfektionsmidler med rent vand? Ja - med Viima!
‘Bæredygtig udvikling i undervisningen’ Indlæg på Big Bang konferencen Den 11. Marts 2016 Aarhus Søren Breiting
Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark. 3/  Klimaudfordringens betydning for morgendagens verdensmarked.  Jørgen Ørstrøm Møller  Visiting.
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Hvordan kan kostens sammensætning og mængde have betydning for sundheden i en befolkning? Problemformulering.
Afgifter og grøn omstilling Indlæg på CEPOS Vækstkonference 2017 Peter Birch Sørensen Københavns Universitet og Klimarådet.
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Miljøvenlig transport
Befolkning og bæredygtighed
Undervisningsmateriale til video om Auqatrace
Madkamp Bælgfrugter og bæredygtighed
Klimaneutral landbrugsproduktion og fødevarerpræferencer i 2050
Global opvarmning Noter.
Verdenshandel og betalingsbalance
”Maden udgør en tredjedel af det samlede CO2-udslip pr. indbygger.”
Jeopardy om verdensmålene
Jeopardy om verdensmålene
Bæredygtige indkøb i Gladsaxe Kommune
Jeopardy om verdensmålene
Jeopardy om verdensmålene
som mennesket anvender til at genskabe / udvikle
Præsentationens transcript:

Det globale ressourceforbrug

Befolkningsudvikling

Biler per 1000 indbyggere USA 762 Spanien 450 Danmark 351 Colombia 19 Kina 10 Indien 7 Tanzania 1 Verden 113

Hvis kineserne skal have lige så mange biler pr Hvis kineserne skal have lige så mange biler pr. indbygger, som vi har i Danmark, har Kina brug for næsten lige så mange biler, som der er i hele verden i dag.

Antal biler i Kina 1998-2003

Mobiltelefoner per 1000 indbyggere Danmark 101 Spanien 97 USA 68 Colombia 48 Kina 30 Indien 6 Tanzania 5 Verden 32

Årligt forbrug af elektricitet kilowatt-timer per person USA 13.456 Danmark 6.925 Spanien 6.154 Kina 1.484 Colombia 1.019 Indien 569 Tanzania 83 Verden 2.465

Råderum Hvad er det miljømæssige råderum? Det miljømæssige råderum er den samlede mængde af fornyelige og ikke fornyelige råstoffer, vi kan bruge, uden at overbelaste miljøet og uden at hindre fremtidige generationer i at få adgang til de samme mængder (loftet). Alle mennesker har ret til en lige del af dette råderum. Det socialt nødvendige råderum (gulvet) er det forbrug af råstoffer, som er nødvendigt, for at vi kan få opfyldt de basale behov (for mad, tøj og et sted at bo). Imellem gulvet og loftet kan vi indrette os på forskellige måder med et bæredygtigt forbrug.

Drivhuseffekten

Energi fra fossile brændsler Råderummets størrelse: En halvering af det globale udslip af drivhusgasser til atmosfæren inden år 2050. De rige lande skal nedsætte deres udledning af klimagasser til cirka 1/10 af det nuværende.

Forskellige landes udledninger af CO2

Byrdefordeling mellem lande

Råderum for CO2-udledning

Råderum for energiforbrug

En bæredygtig energiudvikling

Ikke-fornyelige råstoffer som metaller Råderummets størrelse: En global halvering af indvindingen af metaller inden år 2050. Vi skal nedsætte vores forbrug af jomfruelige råstoffer til cirka 1/10 af vores nuværende forbrug.

Arealforbrug til landbrugsprodukter som fødevarer Råderummets størrelse: Det miljømæssige råderum for landbrugsjord til fødevarer er det landbrugsareal, der er nødvendigt for at forsyne klodens befolkning med sund og tilstrækkelig mad, som er produceret økologisk bæredygtigt og med et minimum af energiforbrug. Konkret : spise mindre kød og mere frugt og grønt, som skal være økologisk og lokalt produceret.