Præsentation af nyt forslag til handicapsystem

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Præsentation af resultater for projekt ”Analyse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland, Jord og Råstoffer” Jord-ERFA-Midt,
Advertisements

KiMs – Maj KiMs SMAGSTEST - franske kartofler - Maj 2012.
Analyse af rejsekortet for
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Børns indflydelse på familiens købsbeslutninger
Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
Mr. Raggys prøveeksamen Gennemgang af svarene.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
BL – Danmarkspanel - oktober A&B ANALYSEs Danmarkspanel - BL − Danmarks Almene Boliger - Oktober 2011.
Afkobling af stivelsesstøtte
1 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Overgang til testdagsmodel Tyrenes ændringer i avlsværdital for ydelse Anders Fogh Afdeling for Specialviden.
Anvendt Statistik Lektion 3
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket – fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2012.
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
1 DSB og Bibliotekerne Personlige interview foretaget 20. til 25. januar respondenter Holdning til evt. ny portal.
Anvendt Statistik Lektion 4
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Sammenligning af to grupper
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
Koordinatsystemet Y-aksen 2. aksen X-aksen 1. aksen.
SEO PÅ AU.
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Statistik.
Anvendt Statistik Lektion 3
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
Validering af data (Access, del 7)
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
HUSKESPIL – den lille tabel
Brugerne på Kommunikationsforum.dk
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
 2 3  3 =  83  43  53  63  73  93  10 4.
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
1 UNION-FIND. 2 inddata: en følge af heltalspar (p, q); betydning: p er “forbundet med” q uddata: intet, hvis p og q er forbundet, ellers (p, q) Eksempel.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Egedalsvænge Egedalsvænge.
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Den demografiske trussel -et drama i 3 akter 2. februar 2006 Bjarne Laursen CUF/Registerprogrammet.
Matematik B 1.
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
Mød Aalborg Universitet
1 Tråde 2 Plan Trådbegrebet Synkronisering Koordinering Eksempel: et flertrådet spil.
Grunde til at jeg elsker dig
Fundamentale datastrukturer
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
Kapitel 5 Lineære DB-modeller
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Side Grundlæggende teoretisk statistik Hypotesetest: Test i 2 populationer.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Præsentationens transcript:

Præsentation af nyt forslag til handicapsystem Chr. Larsen

Indhold Handicaptabellen Grænsen for max. handicapforskel (11 % reglen) Samme handicapregler på 10 og 25 km? Skal styrmandens handicap regnes med? Firerhandicappet

Mit forslag i overskrifter Justering af eksisterende handicaptabel Baseret på eksisterende data Betydning for resultaterne (2011) De nuværende tophold er fortsat tophold Tiderne ligger tættere på hinanden Ingen fantomtider Dette er ikke eksakt videnskab

Forslag til nyt H-system Forslaget grafisk Verdensrekorder Nuværende H-system Forslag til nyt H-system

Hvorfor og hvordan det nuværende system bør justeres

Hvorfor H-tabellen bør justeres Roere under 50 er i dag sjældne gæster på medaljeskamlerne i mixløbene Selv en båd med unge landsholdsroere kunne ikke vinde medalje i mix Vindertiderne i 10 km mix virker ofte alt for hurtige i forhold til, hvor stærkt man kan ro uden handicapfradrag. Det er kun sket 6 gange i de seneste 18 løb, at herrerne har været hurtigere end det vindende 25 km mix hold på H-tid. I fire ud af de seks tilfælde havde det hurtigste mixhold dog også et højt handicap, så undtagelserne synes at bekræfte reglen. Det er kun sket fire gang siden 2004, at vinderholdet i damerækken ville have kunnet slå det hurtigste 10 km mix-hold. I alle fire tilfælde havde det hurtigste mixhold dog et højere handicap end damerne ville have haft!

Alderstatistik for åbne mixløb 2011 Medaljetagerne i 10 km mix: 55,4 år Alle deltagere i 10 km mix: 48,1 år Medaljetagere i 25 km mix: 51,5 år Alle deltagere i 25 km mix: 49,9 år 2010 Medaljetagere 10 km mix: 52,9 år Medaljetagere 25 km mix: 48,0 år

Den nuværende handicaptabel Den nuværende H-tabel er baseret på 2000 meter rekorderne, men tabellen er på en række punkter modificeret ift. WR-dataene. Eliteeffekten er udjævet Forskelle Et mere ”naturligt” forløb Hældning i alderen 29-89: Forøget med 2 ‰ Ligheder Kurveafstand M/K for 29-89: Forøget med 4 ‰

Hvorfor vi får skæve resultater nu Tidsforskel: 0,85 Tidsforskel: 0,93

Vi skal justere handicapkurven til inriggerens accelerationskurve Langsom båd Handicap Y Hurtig båd Alder ! For at kunne opstille en mere retfærdig handicaptabel skal vi finde den korrektionsfaktor (Y), der sætter os i stand til at justere handicapkurvernes hældning samt afstanden mellem kønnenes kurver, sådan at de kommer til at passe bedre til en langsommere accelererende båd.

Sådan har jeg gjort

Metode Formålet med analysen Datakilder At måle størrelsen på de afvigelser, som den nuværende handicaptabel forårsager Datakilder Eksempler Sammenligning af robådsroning og ergometerroning Sammenligning af roede tider og H-tider Sammenligning af mænds og kvinders roede tider Formål med at inddrage forskellige datakilder

Da landsholdet tabte Der findes flere eksempler på, at det nuværende handicapsystem har givet resultater, som er svære at forklare på andre måder end, at der er et problem med handicaptabellen. Et af de mest åbenlyse var, da landsholdet tabte. Ud fra eksemplerne kan man sige noget om, hvor stor en afvigelse det nuværende handicapsystem skaber. Eksemplet med landsholdsroerne indikerer, at handicapfradraget for det vindende hold skulle sættes minimum 2,7 % op. Men: ”Minimum” svarer her til, at landsholdet kan ro lige op med Hellerup-holdet, der vandt løbet. Det vil svare til, at man hæver handicap 0,9 (kvinders maksimale handicap og handicappet for mænd på 60 år) med 0,02.

Kvindernes basishandicap på langbane: 0,91 * 1,023 ≈ 0,93 Kortbaneresultater Tidsforskel på kortbane 1000 meter på kortbane er den eneste sammenlignelige kaproningsdistance mellem mænd og kvinder i inrigger. Omregning fra kortbane til langdistance På 2000 meter (sammenlignelig med kortbane) er mænd 13 % hurtigere end kvinderne. På 6000 meter (sammenlignelig med langdistance) er mænd kun 11 % hurtigere. Dvs. tidsforskellen falder med 2,3% fra kortbane til langbane.   2009 2008 2007 2006 Mænd 00:04:43 00:04:46 00:04:28 00:04:06 km/t 12,72 12,59 13,41 14,61 Kvinder 00:05:06 00:05:01 00:05:07 00:04:40 11,76 11,97 11,73 12,87 M / K 92,5% 95,1% 87,5% 88,1% I gennemsnit ror mændene distancen på 91 % af kvindernes tid. Kvindernes basishandicap på langbane: 0,91 * 1,023 ≈ 0,93

Kortbane 2: Kvindernes handicap i singlesculler   Singlesculler Mænd 06:33,3 Mahé Drysdale Kvinder 07:07,7 Roumiana Neykova Forskel 0,92 Ergometer 05:36,6 (587 W) Rob Waddell 06:28,4 (382 W) Sophie Balmary 0,87 Tidsforskellen mellem mænd og kvinder på 2000 meter singlesculler er 8 %, dvs. kvindernes basishandicap = 0,92. Omregnet til ”langbane” vil det give et basishandicap på 0,94. Tidsforskellen fra 7:07 til 6:33 må have en ydelsesforskel på ca. 200 watt på vandet. I ergometer ville det blot kræve +127 watt at opnå samme forskel!

SPP-resultater Der er en betydelig forskel mellem de hurtigste roede tider og de hurtigste H-tider sat med den nugældende tabel. Bane Længde (vendinger) R-tid Top 50 H-tid Top 50 H-faktor Top 20 Afvigelse (R / H) Hellerup 9850 (1) 00:51:52 00:49:20 0,92 5,2 % SAS 9850 (3) 00:50:46 00:48:28 4,7 % Mulige årsager til, at der er en afvigelse: De hurtigste H-hold kan slet og ret være dygtigere end de hurtigste R-hold (og omvendt!) De hurtigste R-tider er ikke kun sat af unge mænd (med handicap 1,00) Holdene skifter måske ”strategisk”, og opnår derfor en ”kunstig” tidsforbedring. Handicapfradragene kan være for store generelt

En del af afvigelsen skyldes alderen hos de hurtigste rohold De hold, der har roet de 50 hurtigste tider på hver af banerne, består ikke udelukkende af roere med handicap 1,00. Hvor stor er afvigelsen til de hurtigste H-tider, hvis man tildeler de hurtigste, roede tider et realistisk handicap? Top 50 R-tider Top 50 H-tider Bane R-tid (gnmsnt.) H nuvær. H justeret R-tid justeret H-tid (gnmsnt.) Rest- afvigelse Hellerup 00:50:32 0,973 0,981 00:50:53 00:49:20 3,2% SAS 00:49:34 0,975 0,982 00:49:52 00:48:28 2,9% H-tiderne er i gennemsnit ca. 3,1 % for hurtige når de hurtigste roede tider handicapkorrigeres

Er de hurtigste H-hold slet og ret dygtigere?

Hvor meget skyldes skiftestrategi? Derfor er det forventeligt, at H-tiderne er hurtigere end R-tiderne Det er muligt at ændre på et holds roede tid ved at justere skiftelængden og dermed ændre fordelingen af arbejdet mellem roerne. Et holds handicapfaktor angiver holdets relative idealtid. Handicappet er i princippet tildelt ud fra en forventning om, at alle holdets roere ror præcis lige meget. Ved at indføre en anden arbejdsfordeling, er det muligt at opnå en korrigeret rotid, som er hurtigere end den tildelte, relative idealtid. Dermed opnås en kunstig tidsbesparelse. Størrelsen på den mulige, kunstige tidsbesparelse kan beregnes Jo større handicapforskel mellem stærkeste og svageste roer, jo bedre Jo mindre, roeren med lavt handicap ror, jo bedre er det (sandsynligvis) Fordelen er sandsynligvis større på 10 km end på 25 km, hvor ulemperne ved assymetriske skift begynder at vise sig. Holdsammensætningen sætter en øvre grænse. Den største teoretisk mulige besparelse er 3,7% på grund af 11% reglen.

Maksimal fordel ved at skifte strategisk Holdets maksimale, kunstige tidsbesparelse = forskellen mellem gennemsnitshandicappet for de stærkeste roere og holdets nuværende handicap. Den maksimale teoretiske fordel ved at ro med fast styrmand To mænd (H 1,00) med en kvinde som fast styrmand (H 0,89*): Holdets samlede handicap: 0,963 Gennemsnitshandicap for de to stærkeste roere: 1,000 Maksimal, kunstig tidsbesparelse: 1,000 – 0,963 = 3,7 % Hvad betyder dobbelt rotid til mændene? Hvis det samme hold ror med 15 minutters skift når mændene ror og 7 minutters skift når kvinden ror, falder den maksimale kunstige besparelse til 1,5 % Maksimal tidsbesparelse for rene dame/herrehold Et hold med f.eks. tre kvinder (H 0,89 – 0,89 – 0,88) vil i teorien kunne opnå ganske kunstig tidsbesparelse på 0,3 % hvis de ror med fast styrmand. Hvilket de så ikke gør.

Sådan er skiftestrategiens betydning for SPP top 50 holdene beregnet Hellerup Dato Hold Klub H Type S strat max S strat reel 07-06-2007 350 0,87 HHD 3,5% 0,5% 10-09-2010 399 0,91 HHH 0,0% 26-06-2008 0,86 3,7% 17-08-2006 551 KR 0,94 2,7% 170 DSR 0,89 DDD 01-06-2006 557 14-05-2009 198 0,98 08-09-2006 199 22-06-2010 568 02-08-2007 1 0,3% 26-05-2010 0,95 29-06-2006 06-08-2009 151 0,99 555 0,97 Type er holdets sammensætning hvor H = herre, D = dame. Er feltet tomt, er typen ukendt. S strat max er skiftestrategiens maksimalt mulige betydning for det pågældende holds H- tid (holdet ror med ”fast” styrmand) S strat reel er skiftestrategiens anslåede reelle betydning baseret på holdets oplyste skiftemønster. Sådan er mit overslag lavet: Rene dame/herrehold: Skiftestrategi betyder intet. Mixhold, der har oplyst, at de skifter regelmæssigt: Jeg har antaget, at der fortsat kan være en mindre gevinst ved, f.eks. at lade mandlige roere tage start og slutspurt.

Enkel beregning af den reelle betydning af skiftestrategi Bane H Uforklaret afvigelse Hellerup 0,92 3,2% SAS 2,9% Skiftestrategi anslået reel betydning 0,1% 0,2% ca. 0,1 % Skiftestrategi max. betydning gnmsnit. top 50 0,8% 0,8 % Handicapafvigelse min. betydning gnmsnit. top 50 2,4% 2,1% ca. 2,2 % Rest 3,0% 2,7% ca. 2,9 % Skiftestrategi kan maksimalt give anledning til en afvigelse på 0,8 %. Den reelle betydning af skiftestrategi er dog væsentligt mindre. Næsten alle hold i SPP skifter regelmæssigt, sådan at alle ror noget af turen. Reglerne har siden 2006 været sådan, at styrmandens handicap kun tælles med, hvis alle ror. Jeg anslår derfor, at skiftestrategi reelt kun er årsag til en afvigelse på ca. 0,1 %

SPP-resultater samlet konklusion Der er en restafvigelse på minimum 2,9 % som må skyldes, at de individuelle handicapfradrag i gennemsnit er for høje. Handicap 0,90 forhøjet med 2,9 %  ca. 0,93

Forskellige kilders udsagn om korrektionsfaktoren Y ved H 0,90 Singlesculler: Mindst 0,04 for lavt 1,00 Kortbaneresultater: ca. 0,03 for lavt SPP-resultater: ca. 0,03 for lavt 0,90 CPH 2010: Mindst 0,02 for lavt Ingen af kilderne indikerer, at det nuværende basishandicap på 0,90 er korrekt eller skal sættes ned.

Forslag til justering at handicapkurven Jeg vil i det følgende gennemgå mit forslag til, hvordan man ud fra målingerne kan justere handicaptabellen. Forslaget består af to elementer: En generel justering af handicapkurvens hældning En generel justering af afstanden mellem kurverne

Forslag til justering af mændenes H-kurve Justering af handicapkurvens forløb ud fra bådens reelle accelerationsevne Forslag til justering af mændenes H-kurve Vi så, at handicap 0,90 skulle sættes på med 0,03 svarende til en reduktion af handicapfradraget med 30 %. Jeg ser i første omgang udelukkende på mændenes handicapkurve, og foreslår her, at handicapfradraget for samtlige aldersgrupper reduceres med 30 % af det nuværende. [ Hny = Hgl + (1-Hgl) * 0,3 ]

Justering af kvindernes handicapkurve To muligheder: Nedjustere kvindernes nuværende handicapfradrag med 30 % Beregne kvindekurven ud fra mændenes med fast afstand (0,07)

Forskel i praksis

Forslag til justering af kvindernes H-kurve Kurveafstand I det nuværende H-system er der konstant kurveafstand op til 65 år – først derefter vokser den. Generelt lav datakvalitet ved de ældre aldersgrupper, og derfor usikkerhed om resultatet. Hverken ergometerdata eller svømmedata giver anledning til at foreslå varierende / stigende kurveafstand. Marathonkurverne viser ganske vist en svagt stigende afstand, men der er tydelig usikkerhed ved data for de ældste løbere. Forslag til justering af kvindernes H-kurve De fleste kilder indikerer, at kurveafstanden bør være konstant, og den sættes derfor her til 0,07. [ Hk = Hm – 0,07 ]

Decimaler Jeg har vha. Excel fundet den såkaldte tendenslinje gennem 10 støttepunkter for hver kønskurve. Denne har jeg brugt til at beregne et handicap for samtlige alderstrid med tre decimaler.

Konsekvenser for tabellen

Et par bemærkninger om metoden Vi kan rimeligt sikkert konkludere, at det gennemsnitlige handicapfradrag er ca. 30 % for stort, men vi kan principielt ikke være sikre på, at afvigelsen er lige over hele kurven og for begge køn. Så hvor sikre er vi egentlig på, at den rigtige løsning er at nedsætte aldershandicappet med 30 % generelt?

Andre handicapregler vi bør overveje at revidere

11 % reglen Argumenter for at sætte den ned til 7 % Samme mønster som nu, dvs. at reglen afspejler den maksimale forskel mellem herrernes og damernes handicap i alderen 0 – 65 år. Det vil den også gøre, hvis vi sætter den ned til 7 %. Jeg mener dog ikke, at dette er en relevant begrundelse. Argumenter for at sætte den ned til 5 % Vi bør sætter denne grænse ud fra, om vi vil acceptere spekulation i skiftestrategien, eller om vi gerne vil undgå det. Uanset hvad vi vælger, har det betydning for, hvilke hold, der vil stille op. Jeg mener, at en grænse på 5 % har den fordel, at det stadig kan være en fordel at ro med fast styrmand, hvis man er i tilstrækkelig god form, men det vil ikke som i dag partout være muligt at snyde sig til en fuldstændig gratis gevinst ved at gøre det.

Forskel på 10 km og 25 km? Forskellen mellem kønnene er formentlig mindre på længere distancer, men vi ved ikke hvor meget. Værdien af at skifte taktisk er mindre på 25 km end på 10 km. Forslag Vi kunne vælge at operere med to forskellige regler for den maksimale handicapforskel, f.eks. 10 km: 5 % 25 km: 7 %

Handicapberegning baseret på faktisk rotid Forslaget findes i flere varianter: Styrmandens handicap skal kun tælles med, hvis styrmanden ror Roernes handicap vægtes med alt efter, hvor meget de ror Derfor mener jeg, at vi fortsat skal lade alles handicap vægte lige I teorien kan man vha. forskellige tekniske løsninger måle, hvem der ror hvor meget, men hvor godt vil det fungere i praksis? Og hvad med prisen? Man må ikke glemme, at der også er ulempe ved at ro uden skift, især på 25 km. Ved at nedsætte 11 % grænsen til f.eks. 5 % skabes en situation, hvor den mulige gevinst ved fast styrmand bliver meget mindre, og hvor ulemper og fordele derfor i højere grad vil opveje hinanden. To mænd (H 1,00) med fast styrmand vil ikke kunne få et lavere holdhandicap end 0,983. Dvs. at de maksimalt kan opnå en kunstig tidsbesparelse på 1,7 % mod tidligere 3,7% En mand (H 1,00) og to kvinder vil ikke kunne få et lavere holdhandicap end 0,966. Dvs. at de maksimalt kan opnå en kunstig tidsbesparelse på 0,9 % mod tidligere 1,8%

Firerhandicappet Jeg sammenligner nu top 50 H-tider i firer med top 50 H-tider i toer. Jeg har dog forinden korrigeret roernes individuelle handicap med det nye handicapsystem, da skævheder i det individuelle handicap ellers vil være udslagsgivende.   Toer H Firer H ex. båd  Afv. Hellerup 00:50:40 0,942 00:50:33 0,959 -0,24% SAS 00:49:43 0,945 00:49:15 0,960 -0,93% Hvis de toere og firere, der blev roet i, er ”normale” for deres bådklasse, bør vi fastholde firerhandicappet på 1,13. Skiftestrategi…?