Håndtering af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap Baggrundsviden Når vi taler om seksuelle overgreb mod mennesker med handicap, er der ofte tale om overgreb, der ikke adskiller sig fra seksuelle overgreb begået mod mennesker uden handicap. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at i mange tilfælde er krænkeren en person med psykisk funktionsnedsættelse. Det betyder, at en del af de overgreb der finder sted, sker mellem to personer, der fx bor på et bosted for handicappede. Men det er ikke altid tilfældet, krænkeren kan fx også være en pårørende, en ven eller en professionel. Når mennesker med psykiske funktionsnedsættelser begår seksuelle overgreb, er det ikke altid en bevidst handling. I nogle tilfælde er krænkeren ikke klar over, at vedkommende har begået et overgreb – det kan være pga. manglende viden om seksualitet eller forståelse for handlingen. Uanset om et overgreb bliver begået som en bevidst eller ubevidst handling, skal der reageres på situationen, og offeret skal tilbydes den nødvendige hjælp. Et seksuelt overgreb kan fx være: krænkeren tvinger offeret til samleje krænkeren tvinger offeret til oralsex krænkeren berører offerets kønsorganer krænkeren berører andre dele af offerets krop fx brysterne offeret tvinges til at berøre krænkerens kønsorganer, eller tvinges til samleje. - offeret tvinges til at klæde sig af offeret tvinges til at se på pornografiske billeder krænkeren blotter sig for offeret offeret udsættes for seksuel chikane

Hvad kan du gøre? Når du skal håndtere en mistanke eller konkret viden om et seksuelt overgreb, er der ikke en enkel opskrift, du kan følge. Dine handlinger afhænger blandt andet af, hvem der er blevet udsat for overgrebet, hvem der har begået det og typen af overgreb. Du må tage udgangspunkt i den konkrete situation og ofrets behov. Du kan kontakte politiet allerede ved en mistanke, de kan vejlede om den bedst mulige håndtering af sagen. Et menneske, som har været udsat for en seksuelt overgreb, har brug for omsorg og støtte. Der kan være forskel på, hvordan man skal handle i forhold til børn, unge og voksne med handicap. Er der en politik på arbejdspladsen, så brug den som en vejledning til, hvordan du skal håndtere situationen. Og gå straks i dialog med ledelsen om, hvad I skal gøre.

Hvad kan du gøre? (II) Vær mere lyttende end spørgende Vær bevidst om din egen rolle – det er politiet der forestår efterforskningen Bevar beviser Kontakt politiet og lav evt. en anmeldelse Kontakt forvaltningen i kommunen Du kan hjælpe med at søge hjælp og støtte Du kan vejlede ofret i forhold til behandling Vær mere lyttende end spørgende Lyt, observér og skriv ned. Du må selvfølgelig gerne tale med ofret, men husk at det er politiets opgave at afhøre ofret og efterforske sagen. Du skal ikke agere ”detektiv”. Skriv ned, hvad du hører og ser, og hvad du selv spørger om - men forsøg ikke selv at komme længere til bunds i sagen. Det er vigtigt for sagens videre forløb, at vidneudsagnet er så autentiske som muligt i en afhøring - derfor skal ofret fortælle om sine oplevelser til færrest mulige så det eventuelt kan bruges i en retssag. Bevar beviser Sørg for at bevare beviser. Hvis der fx er tale om voldtægt, er det vigtigt, at ofret ikke går i bad og vasker tøj/sengetøj, inden politiet kontaktes. Politiet ved, hvilke beviser de skal lede efter - uanset hvilket overgreb der har fundet sted. Kontakt politiet så tidligt i forløbet som muligt Det lokale kriminalpoliti kan rådgive om den bedst mulige håndtering af sagen - en uformel kontakt til politiet kan i mange tilfælde være til hjælp. Først når der indgives en formel anmeldelse, opretter politiet en sag. Sker det, er det politiet, der har ansvar for at efterforske sagen. Der er forskel på din pligt til at lave en anmeldelse, det afhænger af, om ofret er myndig eller ej. Hvis der skal foretages retsmedicinsk undersøgelse, er det politiet, der rekvirerer undersøgelsen og den skal foretages senest 72 timer efter overgrebet. Retsmedicinsk undersøgelse kan i dag foretages tre steder i landet: Rigshospitalet, ved Juliane Marie Centret i København, Odense Universitets Hospital og Skejby Sygehus i Århus. Kontakt forvaltningen i kommunen Kontakt forvaltningen i kommunen hvis du har mistanke om, at overgrebet er begået. Der er forskel på dine handlemuligheder overfor kommunen, afhængigt af om ofret er myndig eller ej. Hjælp, vejledning og behandling Det er forskelligt, hvem ofret har behov for at snakke med efter et overgreb. Nogle har behov for at tale med en professionel udefra, fx en psykolog eller en seksualvejleder. Andre har behov for at snakke med en person, de kender og er trygge ved.

Hvad kan du gøre overfor krænkeren? Hvis krænkeren er en anden person med psykiske funktionsnedsættelser Hvis krænkeren er en kollega – gå til ledelsen! Krænkeren er en anden person med psykiske funktionsnedsættelser I de situationer hvor offer og krænker er tilknyttet samme tilbud fx et bosted eller et dagtilbud for mennesker med handicap, kan der være et særligt dilemma. Der skal selvfølgelig tages hånd om begge parter. Alt efter overgrebets karakter er der forskellige handlemuligheder. Ofte har krænkeren behov for at lære at håndtere sin egen seksualitet. Hvis der er tale om en seksuel krænkelse, kan man eventuelt inddrage en seksualvejleder, som kan lærer krænkeren at udvikle en sund seksualitet, der ikke har krænkerende karakter. Hvis der er tale om et seksuelt overgreb fx en voldtægt, så skal du ikke reagere anderledes, fordi krænkeren har en psykisk funktionsnedsættelse. I det tilfælde skal politiet involveres. Krænkeren er en kollega Hvis du har mistanke om, at overgrebet er begået af en kollega, skal du gå til din leder. Ledelsen skal fritage den mistænkte fra arbejdet, så længe efterforskningen står på. Husk at vedkommende ikke er skyldig, før vedkommende er dømt ved en domstol. En dom for overgreb vil medføre afskedigelse.

Medarbejderes mulige reaktioner

Medarbejderes mulige reaktioner Identifikation med krænkeren Bagatellisering og distancering Problemforskydning Projektion af utilstrækkelighed  Handlingslammelse eller uhensigtsmæssig aktivitet Tilbagetrækning og distancering Normtænkning Rolleforvirring og rolleskift Dette er nogle af de reaktioner, du selv kan opleve eller opleve hos kollegaer, der skal håndtere en situation med mistanke eller viden om et overgreb. Identifikation med krænkeren ”det kan umuligt passe at… ville gøre sådan noget”. Overidentifikation medfører, at man erstatter det faglige vurderingsgrundlag med håb og tro. Bagatellisering og distancering Man bagatelliserer overgrebets betydning for ofret eller man distancerer sig fra ofret for at kunne håndtere situationen. Følgen af bagatellisering og distancering kan være manglende støtte til ofret og udformning af urealistiske handlingsplaner. Problemforskydning Et mindre afgrænset problem bliver defineret som hovedproblemet, fordi det er mere håndgribeligt (fx forandringer som følge af at flytte bolig, skole, arbejde). Projektion af utilstrækkelighed I stedet for at forholde sig til overgrebet som en faglig udfordring, kommer man til at forholde sig til det som et personligt problem hos sig selv. Handlingslammelse eller uhensigtsmæssig aktivitet Vi indoptager andre menneskers oplevelser, overvældes og mister evnen til at iagttage og analysere. Normtænkning Der er altid risiko for, at komme til at basere sine handlinger på egne normer og værdier Rolleforvirring og rolleskift Man kommer til at påtage sig en slags anklagemyndighed eller advokatfunktion med efterforskning, forhør og bevisførelse i stedet for fx at udføre sin pædagogiske praksis

Følgevirkninger af seksuelle overgreb Psykiske følger Helbredsmæssige konsekvenser Sociale følger Kilde: Senfølger af overgreb, Servicestyrelsen, 2007 Følgevirkninger kan misforstås og opfattes som en personlig adfærd/væremåde/en del af funktionsnedsættelsens udtryk i stedet for en reaktion på mistrivsel. Der er ikke lavet meget forskning om følgevirkninger af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap. Derfor er ovenstående med udgangspunkt i bogen ’Senfølger af overgreb’, der beskriver følgevirkninger generelt, eftersom følgevirkningerne kan være de samme for mennesker med handicap. Psykiske følger: Manglende tillid Skadet følelsesapparat Mareridt og flashback Depression og angst Problematisk selvforståelse, selvhad og manglende grænsesætning Skyldfølelse Problemer med nærhed Social isolation – svigtet tillid medfører komplikationer ved senere relationer Rastløshed, indre uro Fortrængning Relationer – overgreb kan være ødelæggende for relationen ikke kun til krænkeren, men også til andre familiemedlemmer, venner, professionelle mm. der ikke reagerede Helbredskonsekvenser: Somatiske sygdomme: fx smerter i muskler, knogler, mave og underliv, kramper, hallucinationer Selvskadning Depression Spiseforstyrrelser Selvmordsforsøg Misbrug af rusmidler Mange seksuelle relationer Sociale følger: Dårlig uddannelsesudbytte fx grundet konsentrationsbesvær PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) ADHD (hyperaktivitet) Ensomhed

Følgevirkninger af seksuelle overgreb mod børn Kilde: ’Seksuelle overgreb på mennesker med handicap – et litteraturstudie’, Socialt Udviklingscenter SUS, 2001 Mansell et. al. har gennemført en undersøgelse i Canada, hvor følgevirkninger af seksuelle overgreb for børn med handicap blev sammenlignet med de følgevirkninger, som børn uden handicap udviste. Følgevirkningerne af et seksuelt overgreb er sammenlignelige mellem de to grupper, men børn med psykisk udviklingshæmning ser ud til at have flere følgevirkninger. De mest markante forskelle i følgevirkninger er fremhævet med gult i denne slide.

www.forebygovergreb.dk 9