Fortællinger & Genrer November 2010 Dramaturgi Fortællinger & Genrer November 2010

Hvorfor film i skolen? Kvalificering af børn/unges medieerfaringer har betydning for deres handlemuligheder i et komplekst(medialiseret )samfund Synssansen som sansemodalitet Kommunikation og udvikling af viden foregår i høj grad visuelt, derfor må elever udvikle visuelle kompetencer Filmkompetencer har overførselsværdi til andre mediekompetencer Web 2.0 fordrer mediemæssige produktionskompetencer (deltagelse i fællesskaber) Flere grunde?

Alt drama er konflikt, uden konflikt ingen karakterer, uden karakterer ingen handling, uden handling ingen historie, uden historie ingen manuskript og uden manuskript ingen film. Konflikt

Hvad er en god historie på film? Hvilke ingredienser indeholder en god historie? Konflikt - begivenheder som afvigelser fra det ufortællelige Hvordan er en god historie skruet sammen? Fortællestruktur – forholdet mellem spænding og tid Hvordan gøres historien filmisk? Filmiske virkemidler – billeder og lyd

Cirkulær dramaturgi Bølgemodellen

Berettermodellen Man anvender ofte berettermodellen til at illustrere den lineære dramaturgi

Syd Fields ”plot point model”

Trine Breums model

Fremdriftselementer Varsler Mørke skyer, død fugl, hovedpersonen mister en ejendel, uhyggelig musik før mord-scenen etc. Forhindringer vejspærring, bilen punkterer, personer spærres inde etc. Forhalinger Nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling Suspense Publikum aner, at der er fare på færde, før personerne i filmen ved det

Suspense Dramaturgisk betegnelse for en fortælleform, der skaber spænding. Når publikum ved noget filmens hovedpersoner ikke ved.

Eat shit and die

Analyse efter plotpoint-model Se Eat shit and die af Anders Morgenthaler 2007 Definer 1. akt. Hvilke dramaturgiske bolde kastes op i luften? Definer 2. akt. Hvordan svæver de? Definer 3. akt. Hvordan gribes boldene?

1. akt 2. akt 3. akt Anslag: 1. halvdel   Dramatisk kontekst/ 2. halvdel Konfliktløsning Point of attack: Plot point 1: Symbolsk scene/ Midtpunkt: Fortrydelses scenen  Plot point 2:

Eat shit and die 1. akt 2. akt 3. akt Anslag: Set up Drengestreger Fart – tempo –biler -computer – video – lave historier – fiktion – snydfortæller Hvem laver det farlige? Voksenformaninger 1. halvdel   Dramatisk kontekst/ Benji alene – afvises 2. halvdel Benji genovervejer situationen Konfliktløsning: Benji tvinges til at lave stunt på bakken. Men drengene får en lærestreg! Point of attack: Værelset: ’Det er kun os, som laver alt det farlige’ Plot point 1: Bakken: Benjamin tør ikke lave stunt, som sikrer ham venskab med gruppen. Symbolsk scene: Værelset: ’Er du ok skat?’ – ’Ja’ (løgn) (10.30) Midtpunkt: Cykelvogn brænder - drengene er gået over Stregen Fortrydelsesscenen: Værelset. Karl afviser ham på messenger. ’Nederen’ Plot point 2: Værelset: ’Jeg er på!!!’

Jeg er bare den logerende Se film og lav analyse! Jeg er bare den logerende

Filmiske virkemidler

Filmiske virkemidler Filmens dramatiske indhold Filmens æstetiske udtryk Karakteropbygningen Underbygningen af stemninger

Filmiske virkemidler Billedet Klipningen Lydsiden Lyssætning og farver  

De levende billeders dramaturgi, Peter Harms Larsen Udtryksblomsten Film fortæller historier i syv dimensioner: Tid De udtryksmæssige valg afgør: hvad vi ser og hører hvordan vi ser og hører Lys Karakter Post- produktion Rum Bevægelse Lyd De er indbyrdes afhængige: ingen bevægelse uden rum, intet rum uden lys, m.m. De levende billeders dramaturgi, Peter Harms Larsen

Bearbejdning af udtryk Tre bearbejdsningsniveauer: 1. niveau – hvad ser vi? 2. niveau – hvordan ser vi det? 3. niveau – hvilken sammenhæng? Eksempel: En skuespillers mimik(1.niveau) kan svækkes eller styrkes gennem valg af billedets motivafstand(2. niveau). Det kan igen styrkes eller svækkes gennem bearbejdning via klip, lyde, underlægningsmusik eller voice-over(3. niveau) Målet er at publikum ikke registrerer de tre niveauer!

Filmens fødsel Hvad kunne man i 1895? Fortælle med levende billeder Sort/hvide billeder Totalbillede med stationært kamera Lyd fra live-pianist og lydeffekter i biograflokalet

Filmens fødsel Hvad kunne man ikke? Klippe Optage lyd i kameraet Vise farvefilm Variere billedbeskæringen Bevæge kameraet

Klippeteknikker Kontinuitetsklipning: ”Naturlige” usynlige overgange Klip i bevægelsesretning Klip i blikretning (POV)

Klippeteknikker Krydsklipning: At klippe frem og tilbage mellem to handlingstråde, der på et tidspunkt skal mødes. I dialogscener - shot- reaction-shot eller POV-shot

Klippeteknikker Montage: Fransk for ”sætte sammen/montere” - synonymt med klipning generelt Russisk montageteori (dialektisk montage): Eisensteins idé om, at to sammenklippede indstillinger skal relatere til hinanden på en måde, så A og B i kombination skaber en ny mening C, som ikke findes som en indstilling i filmen.

Lyd og musik Opfattes mindre konkret end billedet Taler til underbevidstheden Befordrer en stor del af følelserne i en film og er derfor en emotionel faktor 0.23

Lyd og musik Kan etablere og underbygge Stemninger Følelser Miljøer Kan identificere Genstande Bevægelser Personer Kan forstærke dramatiske optrin Kan bidrage til at definere genrer

Lyd og musik To hovedgrupper: Synkron lyd (diegetisk) Lyd, som tilskueren direkte kan forbinde med filmens billedunivers Asynkron lyd (non-diegetisk) Lyd, der kommer fra en lydkilde, der ligger udenfor handlingsplanet.

Synkron og asynkron lyd 4 underkategorier: Tale Reallyd Effektlyd Musik

Tale Synkron tale Asynkron tale Dialog eller monolog af personer, der er til stede i billedet (læbesynkront) Asynkron tale Voice-over (fortællerstemme)

Musik Synkron musik Incidentalmusik, hvor lydkilden optræder i billedet Asynkron musik Underlægningsmusik – lydkilden optræder ikke i billedet

Musik og lyd Mickey Mousing Musik og lyd imiterer bevægelser på billedsiden Kontrapunktisk lyd Lyd- og billedside peger i hver sin retning Lyd som ledemotiv Bestemt lyd, musiktema el. kendingsmelodi for bestemt karakter, sted el. tema

Musik og lyd Subjektiv lyd Den lyd som en person i filmen hører, videregivet sådan som personen oplever den. Lyden som alene-fortæller Når lyden fungerer som fortæller alene

Billedkomposition Filmens stil Vandrette linjer – skaber ro og balance Lodrette linjer – understreger det monumentale og magtfulde Diagonale linjer – understreger action, bevægelse og aggressivitet Kælkede (skæve) linjer – skaber uro og fare Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)

Farver kan også have symbolsk betydning Filmens stil Hvid – renhed, uskyld, kyskhed, men også fornuft Gul – lys, varme, munterhed, men også falskhed Grøn – håb, ungdom, men også umodenhed, kølighed Sort – død, sorg, melankoli, men også styrke og autoritet Blå – det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede, men også deprimerende og melankolske Rød – kærlighed, lidenskab, men også blod og fare

Genrebestemmelse Kendetegn Film tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk Kendetegn Fortælling (dramaturgi) Tematik Setting Ikonografi Stil Intertekstuelle referencer på tværs af genrer Setting Handlingens miljø, omgivelser og scenografi Gyser: hus (kælder, loft), skov Melodrama: togstationer, lufthavne, ulykker Westerns: store landskaber, sherifkontorer og saloons Ikonografi Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger, der udgør ikoner for den enkelte filmgenre Gyser: telefoner, knive, kister, knogler, kors Westerns: kostumer, heste, skydevåben Science fiction: ny teknologi, aliens, rumfartøjer Filmens samlede udtryk på billed- og lydsiden Musicals: supertotaler, rytmisk klipning, mange perspektiver Gysere: nærbilleder, low key, forskellige pov, effektlyde Action: rytme- og temposkift i klipningen, effektlyde Melodramaet: følelsesladet musik, sørgmodige nærbilleder