NOVANA – Valg af naturtyper

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Roskilde Handelsskoles APV-procedure
Vil du bide skeer med en gnaver?
Jordforurening i Region Nordjylland
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
KRATLUSKER & MUSEUMSINSPEKTØR
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Grundvandsafhængige naturtyper og deres økologi
Vandindvinding og natur
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Biodiversitet i de kommunale skov
MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER Alternative title slide.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
- Hvad kan I forvente som forældre?
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Miljøs prioritering og rangering JordErfamøde den 23. oktober 2013.
Overvejelser inden udsendelsen af dagsorden –Målrettet mod deltagerne –Nøglepersoner skal være til stede –Ingen punkter hvor svaret er givet –Vigtig –
VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land Miljøplanlægning 10. Kursusgang. Fredag 14. oktober 2005 Per Christensen.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Indtægter RegnskabBudget 1120 Kontingent 698, IFF-nyt abonnement Arrangementer IFF-nyt annoncer Indtægter.
Hvordan lagrer Amterne data Relationer til Miljøportalen Hans-Erik Jensen Biolog Viborg Amt, Miljø og Teknik, Naturkontoret Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Skov- og Naturstyrelsen
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Regler om drift af naturarealer
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
V. Bodil Aavad Jacobsen, Frederiksborg Amt NOVANA - Vandhuller Småsøer og vandhuller 0,01-0,1 hektar ( m²) Fysisk-kemiske undersøgelser – 1 tilsyn.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Miljøportalen – de vigtigste registreringer
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Natura 2000-områder Sammensat af :
Forslag til udgiftsfordeling til kystsikring
Terrestriske naturdata i amterne
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

NOVANA – Valg af naturtyper Rasmus Ejrnæs Seniorforsker i DMU, Afdeling for landskabsøkologi Indledende overvejelser De terrestriske naturtyper Prioritering af typer i overvågningen Hvad kan vi ikke løfte?

Wilhjelmudvalgets anbefalinger “Danmarks natur har brug for en målrettet indsats” ....prioritering baseret på: identifikation og kvantifikation af ændringer i naturen “...bør der snarest etableres en landsdækkende, ensartet naturovervågning der inddrager overvågningen af den terrestriske natur i hele sin bredde”

Indledende overvejelser Færre ressourcer end anslået behov – beskeden andel af samlet NOVANA-ressourceforbrug Prioritering Internationale eller nationale forpligtelser? Truet eller almindelig natur? Tyndt smør på alle typer eller grundig overvågning af de vigtigste? Detalje eller overblik? – Parametervalg v. Knud Erik Nielsen Høj frekvens eller mange stikprøver? – Valg af stationer v. Jesper Bak Kortlægning eller overvågning? – Kortlægning og arealovervågning v. Jesper Fredshavn

De terrestriske naturtyper 45 terrestriske naturtyper i Danmark 13 af disse typer er anført som særligt prioriterede i direktivet De terrestriske typer fordeler sig på 3 typer af strande og havpåvirkede skrænter 4 typer af strandenge marsk og vade 8 klittyper 3 indlandsklittyper 2 hedetyper 3 græslandstyper 9 typer af enge/moser 10 skovtyper 3 øvrige typer (klippesprækker og enebærkrat) Visse naturtyper falder udenfor Oligotrofe moser, overgangskær, sand-græsland

I hvilke typer skal der udlægges stationer? Kriterier At sikre en repræsentativ overvågning af de 10 prioriterede lysåbne terrestriske typer At sikre en repræsentativ overvågning af naturtyper som vurderes at være særligt udsatte for negative påvirkninger At sikre en repræsentativ overvågning af naturtyper beskyttet af Naturbeskyttelsesloven 1330 Atlanterhavs-strandeng 1340* Indlands-saltenge 2130* Urterige klitter 2140* Klitheder 2190 Fugtige klitlavninger 2250* Kystklitter med enebær 4010 Våde dværgbusksamfund 4030 Tørre dværgbusksamfund 6120* Kalkrigt sandgræsland 6210 Kalkgræsland (+orkidéer)* 6230* Artsrigt surgræsland 6410 Molinia-enge 7110* Aktive højmoser 7140 Overgangstyper af moser 7150 Næbfrø, soldug eller ulvefod 7210* Kalkrige avneknippe-moser 7220* Kalkaflejrende vældmoser 7230 Alkaliske lavmoser

Naturtyper som dækkes delvist Følgende typer forventes at blive ”samspilsramte” fordi de vil findes i umiddelbar tilknytning til de overvågede typer på overvågningsstationerne: 1210 Enårig vegetation på strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Pionervegetation på mudder og sand 1320 Spartina-flader 2120 Hvide klitter og vandremiler 2160 Klitter med Hippophaé rhamnoides 2170 Klitter med Salix repens ssp argentea 2310 Indlandsklitter med Calluna og Genista 2320 Indlandsklitter med Calluna og Empetrum nigrum 2330 Indlandsklitter med Corynephorus og Agrostis 5130 Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig regeneration

Naturtyper som ikke dækkes i NOVANA Følgende typer forventes ikke at blive dækket af overvågningsstationerne 2110 Begyndende klitdannelser 6430 Bræmmer med høj urtevegetation på fugtig jordbund 8220 Vegetation i sprækker på siliciumholdige klippeskråninger 8230 Pionervegetation på kalkfattige klipper Endvidere indgår de 10 skovtyper endnu ikke i NOVANA Officielt afventes en kortlægning af skovnaturtyperne som gennemføres af SNS

Hvad kan NOVANA ikke løfte? Overvågningen af den almindelige natur Når røllike og liden klokke fortrænges af kvik og ager-tidsel..... Overvågningen af natur uden for habitatområderne Er habitatområderne repræsentative? Årsagsammenhænge som er usikre eller komplicerede, og derfor ikke har fået plads i programmet F.eks. betydningen af kystsikring og hydrologiske ændringer På de ekstensive stationer vil vi have en komplet stikprøve med to punkter i tid i år 2016 Ingen planlagt effektovervågning Nogle habitatnaturtyper dækkes ikke og andre kun delvist

Terrestrisk naturovervågning hidtil Biodiversitetsafsnittet i Miljøtilstandsrapporten (2001): Kort over Danmarks habitatområder Tilstand? Fordelingen af de beskyttede naturtyper i amterne. Aktualitet, tilstand, udvikling? Udvalgte småbiotopers udvikling fra 1954 til 1996 for fem udvalgte lokaliteter. Biodiversitet? Tilbagegang for fem sjældne orkidéer knyttet til gamle overdrev. Aktualitet og årsager? Danske plantearters præference for voksesteder med forskelligt kvælstofniveau. Aktualitet, tilstand? Udviklingen af eng og mose i Dallerup området fra ca. 1800 til 1996. Skovudviklingen i Dallerup området fra ca. 1800 til 1997. Udbredelsen af jyske egekrat. Vandplanter i vandløb

Så derfor....... Et stort fremskridt for dansk naturovervågning!!!