”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
Advertisements

”Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden”.
- en lille lektie i det rigtige
Bedre læring, mindre larm og landets bedste lærer.
Information om Nøglehullet 2011
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
O v e r v e j e r d u o m d u h a r k r æ f t, e l l e r v e d d u d e t ? F å m e r e i n f o r m a t i o n h e r.
”Husmandskost, er grov og tarvelig mad, men enkel og solid mad baseret på traditionel madkultur og hjemlige råvarer. Husmandskost er typisk retter af.
Hvilke hygiejneregler kender i? Snak sammen to og to!
Vi spoler lige filmen tilbage
Oksekød kan vi ikke spise længere - Kogalskab!. Kyllinger kan vi ikke spise længere - Fugleinfluenza!
”Maden udgør en tredjedel af det samlede CO2-udslip pr. indbygger.”
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
Det globale ressourceforbrug
”En årstid er en af de større inddelinger af året
Klima og bæredygtighed
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Marianne Mollerup KBH Madhus
Information om Nøglehullet 2011
Slagterkurvens nordiske mad
Dias 1 – fiskeolier, vitaminer og mineraler
Opgave – mål maden Gå ind på
Menu teori.
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
”Tag en kødfri dag og forlæng dine kødretter de øvrige dage med masser af grønt – så er der mere luft i budgettet til økologisk kød”. Kilde:
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Mad til unge på høj- og efterskoler
Viden, læring og progression
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Oksekød vi ikke spise længere - Kogalskab!. Kyllinger kan vi ikke spise længere - Fugleinfluenza!
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Forældre- og fødselsforberedelse
KOSTPROGRAM 2013.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
JORDFORBINDELSE.
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Bønder. Det gælder om at overleve… En voksen skal bruge 700 TRKR pr. runde for at overleve. Et barn det halve.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Mad, transport og klima.
Er det økologisk madordninger ofte sundere? Presenter: Sofie Husby Ph.D student: Chen He Skolemadskonference – fra holdning til handling Strandgårdsskolen,
Udledninger og råderum
Den Store Plan 1. Hvem er jeg 2. Dansk mad historie 3. Ny Nordisk Hverdagsmad 1. Kort fortalt 4. I lærer mig om klima :) 5. Quizzzzz.
© The Copenhagen Institute for Futures Studieswww.cifs.dk De 3 typer markeder - skabt af informationsteknologierne Henrik Kristensen, Instituttet for Fremtidsforskning.
Det brede kvalitetsbegreb
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
Hjemkundskab og IT. Den obligatoriske undervisning 1.EvalueringsprojektEvalueringsprojekt 2.TrinmålTrinmål 3.Undervisningsforløb  Kostlære - kostkompasset.
Spar penge og skån miljøet Foredrag af studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen Janne Rasmussen og Svea Due Persson.
Anbefalet saltindtag Kvinder 6 g Mænd 7 g På længere sigt er målet 5-6 g Nedre grænse for indtag 1,5 g salt Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004.
Hvor kommer jern fra? Kilde: Danskernes kostvaner Landbrug & Fødevarer *tallene giver ikke præcis 100% pga. afrunding.
Mad og sundhed på Flakkebjerg Efterskole 142 elever 6 linier à 2 hold 9-12 elever pr hold 2 køkkenuger pr. år.
Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen omkring børns mad- og bevægelsesvaner Gørløse Skole og Lille Lyngby Skole Statusseminar torsdag den.
Klimavenlig mad Rasmus Fredslund.
Bælgfrugter og bæredygtighed
Lavet af Cesilie Bitsch og Viktor Aarslev
Litteratur til inspiration
Hvordan løser vi klimaknuden og hvad kan forbrugerne gøre?
Madkamp Bælgfrugter og bæredygtighed
Seks veje til din sundhed
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem?
Global opvarmning Noter.
Sæsonbetonet Menuplanlægning
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
”Maden udgør en tredjedel af det samlede CO2-udslip pr. indbygger.”
Mælk og andre Mælkeprodukter.
Præsentationens transcript:

”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde: http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Klimakoe kken.aspx   ”Spis mere grønt. Lad grøntsager og frugter fylde dine måltider. Råvarer fra frilandsproduktion har den mindste CO2-udledning”. Kilde: http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Klimakoekke n.aspx   ”Spis efter årstiden. Frugt og grønt købt uden for deres naturlige sæson er ofte dyrket i opvarmede væksthuse, har ligget på kølelager eller er transporteret til landet langvejs fra”. Kilde: http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Klima koekken.aspx   ”Tag din cyklen eller gå, når du køber ind. Gør din transport til dine indkøb klimavenlig og tag cyklen eller gå. Det betyder meget for klimaregnskabet, hvordan du selv transporterer dine varer hjem”. Kilde: http://madpyramiden.dk/spis- klimavenligt/fire-lette-klimaraad   ”Spis mere dansk. Transport af varer spiller en stor rolle for fødevarernes klimaaftryk. Dansk frugt og grønt har kort vej fra jord til bord”. Kilde: http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Kl imakoekken.aspx  

Filmtime ” Sund mad til en syg klode” Hvad kunne måske få dig til at overveje, at spise flere vegetariske måltider eller evt. ændre på sammensætningen af dine måltider, så du spiser flere vegetabilske produkter? Hvad er forskellene på økologisk og konventionel produktion?

Madpyramiden 2011

Madpyramiden 2008

Klimavenlig kost Ændret sammensætning af kosten: Mindre kød og mejeriprodukter og mere fra den lavere ende af fødekæden. Frilandsgrøntsager fra sæsonen (mindre opbevaring, opvarmning og transport – vælg sæsonens danske produkter, hvis muligt, ellers sæsonens produkter fra udlandet) Undgå produkter, der er fløjet hertil, og produkter fra drivhuse. Vælg produkter, der er mindre afhængige af køling (mere robuste fødevarer, hyppigere indkøb hos den lokale købmand). Reducer fødevarespildet (spis hvad der indkøbes, og hurtigt efter at det er købt). Klimavenlig tilberedning (lav mad til flere dage af gangen, brug ovnen mindre). Kilde: Det etiske råd. (2001, marts) http://etiskraad.dk/upload/publikationer/foedevarer-og-klima/vores-mad-og-det-globale-klima/kap02.htm

Sammenlign de 2 madpyramider i relation til klimavenlig kost – find forskelle/ligheder.

Hvad er klimavenlig mad for dig?