Bælgfrugter og bæredygtighed

Præsentationer af emnet: "Bælgfrugter og bæredygtighed"— Præsentationens transcript:

1 Bælgfrugter og bæredygtighed
Kirsten Jensen University College Lillebælt Udarbejdet til kursus i Madkamp 2016 på Læreruddannelsen i Aarhus. VIA.

2 Definition - Bæredygtighed
En bæredygtig måde at producere og forbruge mad på betyder: at vi bruger naturens resurser sådan, at de nuværende generationers behov for mad opfyldes uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Naturresurser som rent vand, ren luft, frugtbar jord og ren mad uden forureningsrester er noget, der gerne skulle blive ved med at være til stede i fremtiden. Efter Brundtland 1987.

3

4 Social bæredygtighed Sikre at fremtidige generationer kan få opfyldt behov for Natur og miljø Ernæring Relationer Økonomi Solidaritet og social rummelighed – menneskerettigheder. Mennesker er tænkt med i udviklingen – virksomheder må ikke fastholde mennesker i fattigdom. Eksempel på social bæredygtighed: Teknologien gør at der er brug for færre hænder i landbrugene. Store sammenlægninger betyder at antallet af landbrug er faldet markant (1950: landbrug med beskæftigede. 2007: landbrug heraf c heltidslandbrug med beskæftigede) Det betyder fx at det kan være svært for landmanden at finde en ægtefælle. Kvinder kan ikke se sig selv bo ude på landet langt – de vil til byerne, urbaniseringen. At landbruget pga. miljømæssige spørgsmål er et udskældt erhverv kan også bidrage til ensomheden/social isolation. Social bæredygtighed indebærer at mennesket tænkes ind i den samlede udregning – dvs. at der i beslutningen om en given teknologisk handling/udvikling indregnes menneskelige konsekvenser. Fx: hvordan løser man landmandens udfordring med at finde en partner – i dag løser nogle det ved at lave et fjernsynsprogram. Kunne man have forudset problematikken? Tosset eksempel, men det kan måske give inspiration til at finde andre sociale bæredygtighedseksempler Måske eksempler med skolemad? At spise sammen? Fødevarer: lokale og i sæson – er det altid ubæredygtigt at hente mad i de varme lande?? – jeg tænker det er et spørgsmål at stille i alle tre kategorier af bæredygtighed

5 Økonomisk bæredygtighed
Et spørgsmål om indtjening og kapital For den enkelte For samfundet I verdenssamfundet Overlevere en ordentlig økonomi til næste generation Fødevarer: lokale og i sæson – er det altid ubæredygtigt at hente mad i de varme lande?? At producere vores egne tomater her i DK kan være en måde at holde økonomien hjemme og samtidig sørge for at verdens 3. lande ikke får del i vores kapital – fordi vi ikke vil samhandle. Fx flåede tomater kunne med fordel økonomisk/økologisk/socialt dyrkes og produceres i Afrika og sælges til ”vores breddegrader”. I stedet giver vi (EU) tilskud til tomatdyrkning i opvarmede drivhuse, så det ikke er rentabelt for afrikanere at dyrke tomater på friland under solen. Det skal selvfølgelig være en økonomisk balance i regnskabet – men måske kan man fordele goderne bedre i verden til alles bedste. Det kan gå hen og blive en stor politisk debat, så jeg stopper her

6 Klima og miljø - naturens bæredygtighed
Sikre et grundlag for fremtidens produktion At der er ressourcer for produktion At der er naturgrundlag for produktion Miljø og klima Miljømæssigt råderum Alle i hele verden har ret til lige meget? Kødforbrug Fødevarer: lokale og i sæson – er det altid ubæredygtigt at hente mad i de varme lande?? Den økologiske bæredygtighed indebærer at vi tænker på at levere en jord videre til næste generation, som er mulig at dyrke fx: Udvaskning – er der næringsstoffer tilbage i jorden Brug af pesticider – er jord og dyreliv i jorden i orden Økologiske kredsløb – hvilken påvirkning har det når planter og dyr uddør for det globale økologiske billede Kødforbrug – hvor bæredygtigt er det at vi i DK har det største kødindtag i den vestlige verden:

7

8

9 Jord til bord analyse – en fødevares livscyklus
Processer Valg og dilemmaer Fordele Ulemper Produktion Dyrkningsmetoder? Konventionel? Økologisk? Biodynamisk? Energiforbrug? Efterbehandling? Vandforbrug? Klimavenlig? Distribution Transport? Bil? Skib? Fly? Emballering/ indpakning Emballering? Oplysninger på pose / pakke? Papir? Plastik? Salgs sted I vejbod? På marked? I specialbutik? I supermarked? Køb Frisk? I sæson? Forarbejdet? På frost? I dåse Tørret Økonomi? Reklame? Varedeklaration? Anvendelse Servering Opvask Opbevaring/Holdbarhed? Tilberedning? Madspild? Tilberedningsmetoder? Rester bruges til en anden ret? Affald Kompostering? Forbrænding? Genanvendelse? Affaldssortering? Er danske grøntsager bæredygtige? Hvilken mærkning har bæredygtige grøntsager?

10

11 Fødevares klimaaftryk.
Bælgfrugter Kilde: FDB Madpyramide

12 2016 – Det internationale år for bælgfrugter
FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har fokus på bælgfrugter i 2016: at gøre opmærksom på bælgfrugters ernæringsmæssige fordele at bælgfrugter spiller en vigtig rolle i bæredygtig fødevareproduktion. at bælgfrugters kvælstofbindende egenskaber øger jordens fertilitet at bælgfrugter påvirker miljøet positivt Video:

13 Valg af mad! Det kræver omtanke, når man producerer fødevarer, køber ind, laver mad og smider ud. Hvis du køber din mad, der er produceret af en landmand, der passer på jorden og dyrene, støtter du et bestemt værdisæt. Hvis du køber maden til underpris – en pris der ikke svarer til madens virkelige pris og ikke tænker på produktionsmetoder, oprindelse eller kun tænker på at få den til den billigst mulige pris – så støtter du et andet sæt af værdier. Dit daglige valg har betydning for mennesker, dyr, natur og klima!

14 Når du skal vælge opskrifter til måltider i løbet af en dag, kan du bruge følgende råd:
Brug danske og gerne lokale varer. Spis rigeligt af årstidens frugt og flest grøntsager – gerne økologiske. Spis mindre kød - mest fisk og fjerkræ og mindst oksekød. Spis kartofler og pasta frem for ris. Drik vand fra hanen. Tilbered ikke mere mad, end du skal bruge. Alternativt brug rester dagen efter og undgå madspild.

15 Madkundskab og bæredygtighed

16 FIND INSPIRATION OG LÆS MERE HER:
Arla. Bælgfrugtguide. (Online). Tilgængelig på: < Lokaliseret d   Brønnum Carlsen, H. & Terndrup Pedersen, A. (2014.). Madkundskab. Akademisk Forlag. Coop. Madpyramiden. (Online). Tilgængelig på: < Lokaliseret d Dansk vegetarforening. Hvad er en vegetar og en veganer? (Online). Tilgængelig på: < Lokaliseret d EMU. Hvad er bæredygtig udvikling? (Online). Tilgængelig på: < Lokaliseret d Friske Spirer. Friske Spirer. (Online). Tilgængelig på: < Lokaliseret d Food and Agriculture Organization of the United Nations. International Year of Pulses (Online) Tilgængelig på: < 2016/en/> Lokaliseret d Foreningen Frøsamlerne. Ærter og bønner. (Online) Tilgængelig på: < >Lokaliseret d Fødevarestyrelsen. Tilberedning af bælgfrugter. (Online). Tilgængelig på: < dine-raavarer/tilberedning-af-baelgfrugter/> Lokaliseret d Green, A. (2004). Beans. Running Press. Holm, L. (2012). Det tvetydige kød. I: (Red.) Holm, L. og Kristensen, S. T. (2012). Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2. udg. Munksgaard. Holm, L. (2010). Klimavenlig kost - hvordan. I: Det Etiske Råd. (2010). Vores mad og det globale klima - etik til en varmere klode. Det Etiske Råd. Justesen, L., Uebel, U., & Østergaard, K. (2014). Fødevarer og kvalitet - råvarer og forarbejdning. København K: PRAXIS - Nyt teknisk forlag. Klimavenlig mad. Et læremiddel til madkundskab. (Online). Tilgængelig på: < Lokaliseret d Kristeligt Dagblad. Bibelske linser. (Online). Tilgængelig på: < Lokaliseret d Landbrug & Fødevarer. Fakta om kødforbrug. (Online). Tilgængelig på: < kodforbrug> Lokaliseret d Langager, H. H. (2014). Fødevarelære. Praxis Erhvervsskolernes forlag. Miljø- og fødevareministeriet. (2016). Klima på bordet. (Online). Tilgængelig på: < ndsatser/Klima/Klimakogebog_dansk.pdf> Lokaliseret d Møllerens Gule Ærter. (2016). Gule Ærter – Populær i mange generationer. (Online). Tilgængelig på: < Lokaliseret d Olesen, A. (2015). Vegetariske bønneretter. Hornslet Bogtrykkeri Skaarup, B. (2006). Renæssance mad. Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4.’s tid. København: Gyldendal Sommer, M. (2010). Friske spirer - en guide til spiring. Friske spirer. The Global Pulse Confederation. A Brief History of Pulses. (Online). Tilgængelig på: < pulses> Lokaliseret d Willan, A. (1994). Den klassiske køkkenskole. Gad

17 FIND INSPIRATION OG LÆS MERE – BÆREDYGTIGHED:
Kjeldsen, Niels m.fl.(2012): GEOS – GEOGRAFI, Grundbog B, Gyldendal Kjeldsen, Niels m.fl.(2012): GEOS – GEOGRAFI, Lærerresurse B, Gyldendal Mangelsen, Jimmi m.fl.(2011): Naturgeografi – vores verden, GO Forlag Sestoft, Arne I.P. m.fl.(red)(2005): Geografihåndbogen, Gads Forlag Links: ny_nordisk_hverdagsmad.pdf udvikling/baeredygtig-udvikling yttelsesloven end-spanske/