Fra svineinsulin til humaninsulin historik Frem til slutningen af 1970’erne: insulinpræparater baseret på insulin fra svinebugspytkirtler. (allergiske reaktioner). 1978: Det amerikanske firma Lilly får produceret A og B-kæden vha. gensplejsning! 1979: etableringen af et gensplejsninglab. På NOVO 1979: humaninsulin fra svineinsulin (kemisk) 1979: Jan Markussen (NOVO) fremstiller kemisk humaninsulin fra svineinsulin ved at anvende fordøjelsesenzymet trypsin. Dette præparat kom på markedet 3 mdr før Lilly fik registreret deres gensplejsningprodukt NOVO havde et forspring!!! NOVO forsøger at anvende gærceller til gensplejsningen (de anvender genet for pro-præinsulin (naturen som forbillede)) 1987: NOVO har en proces til produktion af gensplejset humaninsulin.
Insulingenet kendes….men hvordan fungerer proteinet? 1960: Insulins rumlige struktur kendes, hvilket har betydning for forståelsen for hvilke dele der binder sig til receptoren. Strukturen i fast form (s) vha krystallografi og i opløstform (aq) vha HNMR-analyser. 1992: Jan Jørgen Led bestemmer den komplette struktur af opløst insulin. (en dimer) Det insulin diabetikere får er en hexamer, hvilket forsinker optagelsen) Insulin kan kun optages i blodet som en monomer!! Forskning: at lave et insulinmolekyle, der ikke ”klumper” 2001: Jens Jørgen Led: PT insulin, der ikke er foldet, og som er 50% mere aktivt end det naturlige insulin Den foldede struktur er altså ikke nødvendig. Forskning: mindre og mere stabile molekyler….som måske kan tages som tabletter.
Binding til receptoren Med kendskab til insulinstrukturen kan man sige noget om hvilke dele der er vigtige for bindingen til receptoren. Receptoren: 2 alfakæder, der sidder uden på cellemembranen og 2 betakæder der går gennem membranen Ved binding til receptoren aktiveres glucosetransportørmolekylerne, via en kædereaktion
Insulinpræparat Det insulin en diabetiker får er normalt en hexamer: 6 insulinmolekyler, der hænger sammen. Det er kun monomeren, der kan bindes til receptoren, dvs. en monomer skal løsrive sig.
Monomeren: Insulin 2 kæder af aminosyrer: A-kæden og B-kæden
En model for naturlig insulins virkning Insulin undergår en strukturændring for at kunne binde sig til receptoren.